skip to Main Content

Visa problemer ændrer holdet til Canada

  • Skrevet af: Alex Olsen

Krisen i Ukraine er årsagen til ændringer i landsholdet til Canada

På trods af en utrættelig indsats og en vedholdende jagt på smutveje og hjælp, så er det i i morgen fredag desværre usandsynligt, at afrejse mod Canada med hele truppen.

Det Canadiske immigrationssystem er overbelastet og derfor er vi nu nødsaget til at afrejse uden vores landstræner Keith med et pas fra Zimbabwe og ligeledes er der endnu ikke udstedt visa til Jino Jojo og Monty Sing – der begge har indiske pas.

Om alle 3 modtager deres visum i en af de næste dage, eller vi må opgive at få dem over er uvist. Planerne er dog lagt hvis vi vælger, at sende andre afsted senere.

Reserver for Jino og Monty er klar til afrejse hvis de skulle blive hidkaldt. Jino og Monty sidder på kufferterne og håber, at der i nattens løb lander et stempel i deres pas.

Bortset fra Vanuatu anfører Patrick Matautaava (træner i Herning), så har alle andre hold deres visa på plads. Patrick sidder i Herning og afventer sit pas retur fra London inden han kan rejse mod vest.

Vi har naturligvis luftet vores store utilfredshed over denne situation mod både ICC og Cricket Canada.

Back To Top