Velkommen til vores nye hjemmeside

Velkommen til vores nye hjemmeside

  • Skrevet af: Alex Olsen

Kig dig omkring – vi håber du kan lide den.

Noget af det der har været i højsædet hele vejen igennem designprocessen er at tilbyde dig en brugervenlig platform. En platform der fungerer på tværs af medier og på alle de enheder du tilgår den fra – hvad enten det er en mobil, en tablet eller en pc. Vi er trods alt i 2017 😉

Samtidig har vi tilstræbt at rydde op i navigationen og skabe logiske menupunkter, så du nemmere kan finde rundt. Dette understøttes visuelt af mere rolige flader med ensartede grafiske ikoner, større billeder og mere luft mellem de enkelte elementer på siderne.

Du kan stadig finde de samme informationer som hidtil, men vi har blandt andet sneget disse forbedringer ind:

  • Helt nye landsholdssider og spillerprofiler
  • Klart opdelte nyhedskategorier
  • En mere synlig organisation med fx portrætter af medarbejdere og bestyrelse

Hertil kommer funktionen Kalender og medlemsservice, som du formentlig vil opleve som en underside, men som rent teknisk ligger på platformen Klubmodul. Det giver nye muligheder for dig fremadrettet i forhold til fx tilmeldinger til kurser.

Endelig flytter en del indhold fra kampagnesitet Spilcricket.dk ind her på Cricket.dk – dels af tekniske årsager og dels for at samle informationerne under én paraply.

Det kan være du tænker, vi ikke er færdige med hjemmesiden, fordi der fx mangler portrætter, eller at du falder over en side, hvor teksten trænger til at blive redigeret. Og det er klart, at vi arbejder på højtryk for at få disse detaljer på plads. Samtidig er det jo sådan, at en hjemmeside aldrig er helt færdig. Der vil altid være funktioner, som skal opdateres, og nyt indhold, som skal tilføjes, eller gammelt, som skal slettes, for at holde den levende, interessant og troværdig for dig som bruger.

Du kan også hjælpe med til at værne om dansk crickets største medie. Derfor: Er der noget du savner, synes vi kan gøre bedre eller mener fungerer særligt godt på den nye hjemmeside? Så send os en mail.

Back To Top