Underlige hændelser….

  • Skrevet af: Peter Power
Tom Wiese b Stig Hedevang
Cane Peper c Glenn Hedevang b Stig Hedevang
Dineth Madurawala 6
Josch Jensen 4
Josch Jensen c Dan Hedevang b Raizul Saumy
Gerrit Müller 4
Stig Hedevang var ikke høj nok
Jannik Wiese c Sonny Blaudzun b Raizul Saumy
Poul Warman 4
Jürg Krüger 4
Lars Hedegaard 4
Lars Hedegaard 6
Surya Anand 4
Appel som ikke gav noget
Casper Müller st Daniel Kølbæk b Raizul Saumy

Der var et stort program i Elite- og 1 division i denne weekend, men vi starter med overskriften. Der blev spillet 2 kampe lørdag på Kløvermarken. Den første var mellem Nørrebro II og Svanholm III i 3 division øst, hvor Svanholm II nåede 155/8 på 30 overs, mens Nørrebro var ude for 155, altså kampen endte uafgjort. Det underlige er, at den efterfølgende kamp mellem Himalaya II og Nordvest II på 20 overs i 4 division øst pulje A også endte uafgjort. Hvad er sandsynligheden for, at to kampe på samme bane ender uafgjort sker igen? Jeg har spillet lotto i over 30 år uden at vinde andet end peanuts, så det må svare til det store gevinst.

LØRDAG

Den store kamp på papir var mødet mellem Svanholm og Skanderborg i Elitedivisionen på Svanholm Park. Den tilsvarende kamp sidste år i Skanderborg vandt Skanderborg efter at Svanholm havde scoret 252. Denne gang var kampen spillet på Svanholm Park hvor Svanholm blev sendt til gærdet. Takket være halvlege fra Musa Mahmood (52), Abdul Hashmi (52), Mads Henriksen (46), Zishan Shah (35) og Jonas Henriksen (33*) endte Svanholm denne gang på 250 for 6 efter de 50 overs. Sidste år havde Skanderborg Ryan Cartwright som blev topscorer men han er ikke med i år og Skanderborg kom i vanskeligheder fra starten da Monty Singh kun fik 12 bolde, Torr Turner 15, Omar Hayat 9 og Anders Bülow 12. Med 26 for 4 så det ikke godt ud hvor Toqeer Ahmad tog 3 af gærderne, men Christian Peck (32) og Shangeev Thanikaithasan (55) havde en gærdestand på 90 indtil begge faldt med scoren på 116. Brødrene Mahmood havde også en gærdestand som så ud til at blive Skanderborgs redningskrans, men tiden var knap og Kamran blev løbet ud for 32 mens Rizwan blev holdets sidste gærdefald og Toqeers fjerde offer da Skanderborg var ude for 196. Svanholm fik derved revanche for sidste års nederlag. Toqeer tog 4 for 23 mens Haris Ahmed tog 3 for 25.

Der var tre kampe i 1.division. Kolding var på dobbelttur og første besøg var i Køge, som er årets overraskelse. Køge valgte at gå først til gærdet og endte med at score 273 for 8 på deres 50 overs med et Kolding kasteangreb, som ikke er særlig farlig. Holdet savner sine profiler fra sidste år. Kolding brugte 8 kastere, mens Jamshid Khan med 67, Simon Sørensen med 71 not out og anfører Imal Uriakhail med 41 var Køges bedste. Man bemærker også 44 ekstra. Kolding kom straks i problemer med 2 hurtige gærdefald. Aziz Ahmed (25) var aggressiv, som han plejer, men kun Rizwan Bashir med 29* viste noget, da Kolding endte på 101. Akbar Uriakhail med 3 for 11 på 8 overs var Køges bedste ud af 9 kastere!

Esbjerg var også på dobbelttur med et hold der manglede profiler som brødrene Rubin, Magnus Kristensen og Daniel Klitgaard. Lørdag mødte Esbjerg Ishøj II og Esbjerg valgte at gå først til gærdet. Takket være Mbulelo Nkomo, som bar sit bat gennem halvlegen med 84 not out, kunne Esbjerg ende på 159 for 9. Ishøjs Muhammad Azhar med 3 for 3 på 10 overs (med 8 maidens!) samt Jabran Khan med 3 for 50 var bedste kastere. Esbjergs Jeppe Gaj Nielsen med sine 4 for 33 var med til at sætte Ishøj II under pres med 7 gærder nede for 80, men Jabran Khan (35) og Mansoor Khan (20) fik Ishøj oppe på 140 inden de to sidste gærder faldt i den 40 over.

Herning var på besøg i Husum, hvor solen skinnede gennem hele dagen og gav perfekt cricket vejr. Herning havde et afbud men da Lars Hedegaard hørt det var i Husum var han i hvert fald med bevæbnet med sine trykbukser for at hjælpe sine knæ efter kampen. Husum vandt lodtrækningen og gik til gærdet, hvor Hernings Stig Hedevang med sine såkaldte svingere tog to hurtige gærder. Ingen af Husums profiler kunne levere et større halvleg, da de lod sig gribe med direkte slag til markspilleren. Bedst var Dineth Madurawala med 29. Skadevolderen var Raizul Saumy med sine legskruere og han endte med 5 for 35. Heldigvis for Husum fik halen anført af Paul Warman (19), Jörg Krüger (21) og Nikolaj Liedl (10*) løftet totalen op på 138. Herning mistede også forholdsvis tidligt begge åbnere til Josch Jensens kastning, men det gav plads til Lars Hedegård (61) og Surya Anand (41*). Husum lærte, at man ikke skal kaste kort til Lars, for så bliver bolden ekspederet ud af banen, hvilket han gjorde 4 gange. Med solidt chanceløs spil fra Surja var der ingen tvivl om sejren, selv om Lars blev grebet i dybet og Dan Hedevang gik for et æg. Problemet for Herning bliver når Lars Hedegaard ikke er med i fremtiden.

Videohighlights Husum v Herning (YouTube)

SØNDAG

Der blev spillet 3 kampe i Elitedivisionen søndag. På AB’s bane var KB på besøg, der vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Yasir Iqbal som sidste år kunne findes på andet holdet har åbenbart fået smag for første holdet igen, men søndag havde han ikke heldet som åbningsgærde. Det havde hans makker Zameer Khan til gengæld, hvor han blev hængende til sidste over med 139. Han fik støtte af KB’s nye mand Kudakwashe Donald med 79 og med 81 fra Annique Uddin oveni endte KB med 337. AB brugte otte kastere, som alle blev “behandlet” af KB. Om AB opgav på forhånd ved gærdet er svært at sige, men Yasir Iqbal tog tre hurtige gærder og da 3 gærder faldt ved 24 var AB i en håbløs situation med 5 nede for 24. Usman Ali (18) fik lidt skik på sagerne, men da han faldt ved 59 faldt AB sammen og var ude for 78. Et nederlag på 259 points, der igen viser der er afstand mellem top og bund.

I Ishøj var Albertslund på besøg og Ishøj valgte at gå først til gærdet. Albertslund var ikke så gennembrudsfarlig med kastningen, men de holdt Ishøj på lige over 3 points pr over indtil den 38. over. Der kom mere fart over Ishøj anført af Shehzad Ahmed med 53 not out og Delawar Khan med 26. Med over 6 points pr over endte Ishøj på 213 for 6. Mohammad Ali kom på i den 39 over og fangede Adeel Akhtar (25) på første bold. og tog yderligere 2 gærder, men de kostede også 49 points hvoraf 8 var udenoms. Ishøjs Atta Ullah slog til på den første bold og en gang til på den næste, men Shahid Malik undgik hattricket. Atta sammen med Delawar Khan lagde pres på Albertslund, så tavlen viste kun 21 efter 10 overs. Atta slog til i den 11. over og det blev Jawad Ahmed (25) og Zain Muzaffar (22) som fik points på tavlen, men Delawar slog til med 3 gærder og Azim Khan samt Mansoor Khan med to gærder hver sørgede for at Albertslund var ude for 75.

Glostrup og Soraner mødtes i den tredje Elite kamp, som måtte spilles på Køges bane, da Glostrups bane er stadig under udgravning vedr. fjernvarmerør. Vi må håbe at både Svanholm og Glostrups baner når at blive klar til ICC turnering for U18 i juli måned. Soraner valgte at sende Glostrup til gærdet og de fik en rimelig start med den første gærde faldt ved 48. Begge åbnere var ude ved 50 og det gav plads til Venugopal Nagaraj (79) som blev krumtappen i resten af halvlegen. Med støtte fra Isa Malik (22) nåede Glostrup på 181 for alle i den 40. over. Soraners bedste kaster var Gangadhar Kudipudi med 3 for 32.
Soraner kom slet ikke rigtig i gang ved gærdet da gærderne faldt jævnligt og de sædvanlig profiler ikke kunne producere. Højeste score med battet var Davinder Singh som 10. mand gik not out med 21, da holdet var ude for 128 hvoraf 35 var ekstra. Skadevolderen for Glostrup var Dinesh Kaman med 5 for 46 på 7 overs, hvoraf 14 var udenoms.

I første division var der to kampe søndag, begge en del af en dobbelttur. Kolding var hos KB II og det blev en tæt affære. KB valgte at gå til gærdet og mistede 2 gærder i de første 4 overs, men Abdul Rafeh (34) og Yatin Railkar (29) fik stabiliseret halvlegen men efter de begge faldt ved 105 overtog Mohamed Z. Khushdil (65) og Mohammed J. Khushdil (29) sagerne og KB blev kastet ud for 219. Aziz Ahmad var den mest succesfuld kaster med 4 for 28 idet han tog de sidste 4 gærder. Kolding var i problemer fra starten med tre gærder nede for 20 men Aziz Ahmad med 42 og helten Hekmatullah Jan med 90 not out bar Kolding hen mod KB, men det var det sidste gærdestand mellem Hekmatullah og Paradesi Gollavilli (19) fra 133 til sluttallet 199 der næsten gav sejren. Paradesi blev løbet ud i den 48 over da der skulle fart på. Hos KB var anfører Hassan Farooq bedste med 3 for 22.

Esbjerg sluttede deres weekend af med et besøg på Svanholm Park, hvor Svanholm II var modstanderen. Esbjerg gik til gærdet først og fik en rimelig åbning med Mbulelo Nkomo (13) og Christian Brock Nielsen (39), men da begge var faldet med 47 på tavlen, røg hjulene af sporet og en komplet kollaps med seks æg gjorde at Esbjerg var ude for 69. Arun Kumar tog 4 for 14 mens Said Alam tog 3 for 3. Fem blev kastet ud og to ben for. Svanholms Tony Adams med 35* og Moeez Raza med 27* spillede sejren hjem uden gærdetab.

PP

 

 

Back To Top