Underlig hændelse…igen?

  • Skrevet af: Peter Power

LØRDAG

Hvad er sandsynligheden for at en kaster åbner en kamp ved at tage en hattrick? I Elitedivision må det være ekstremt lav, men Oliver Hald fra Skanderborg beviste, at det kan lade sig gøre ved at tage 3 Glostrup gærder på kampens første tre bolde. Kampen mellem Glostrup og Skanderborg var blevet forelagt til Køge, da Glostrups bane er lukket i minimum 3 uger på grund af ny anlagte græstæppe omkring pitchen. Skanderborg vandt lodtrækningen og sendte Glostrup til gærdet, hvor Oliver med 2 ben for og en kastet ud fik 3 gærder på 3 bolde. Det blev værre endnu, for i den næste over blev Rajesh Ayyappan grebet ud på Aftab Ahmeds kastning. Det var en slem start, men Glostrup ved Abhishek Gupta (20) undgik katastrofen og Ridhin Sharma (60) og Sabih Saad Hafeez (24) fik Glostrup op på en mere hæderlig total på 133. Oliver Hald tog to gærder mere og endte på 5 for 25 i den niende over. Glostrups kastning havde ingen gennembruds kraft, da Skanderborgs Monty Singh (71*) og Torr Turner (51*) spillede sejren hjem uden gærdetab.

Kampen mellem AB og Albertslund blev slet ikke spillet, da det var ikke muligt at finde en bane at spille på. Kampen er udsat indtil videre. Miseren skyldes, at Albertslund havde ikke til turneringsledelsen ved tilmeldingen oplyst, at deres baner var optaget af et stævne den 25/26 maj. Baner i Københavns området er en mangelvare, især nu, da KB ingen bane har. Deres kamp mod Svanholm blev netop spillet på Svanholm Park takket være eliteungdommen, der kunne spille deres kampe på bane 2.

Lørdag så 2 kampe i 1. division. I Jylland var Herning på besøg hos Kolding, hvor begge hold weekenden før havde tabt til Svanholm II og Kolding var stadig uden sejr. Herning havde hverken Lars Hedegaard eller Ihyas Sawmy med og det svækkede gærdesiden. Herning valgte selv at gå først til gærdet og fik den værste start, da anfører Glenn Hedevang spillede bolden lige i hænderne på kaster Mustafa Mayar. Mustafa var farlig i starten og fik Waqas Cheema grebet i gully og gav Surya Anand en perle af en bold, der fjernede hans off-pind. Hernings midte gærdeorden fik lidt skik på scoren, men ingen af spillerne blev længe nok ved gærdet for at løfte scoren. Kolding var ellers gode i marken og holdt deres greb. Da Mayuran Mahendrarajah (16) blev grebet som sidste mand stod totalen på 111. Herning fik ellers hurtigt to mand ude takket være åbningskasterne Sura Anand og Stig Hedevang, men anfører Aziz Ahmad (55*) og Atharva Mohrir (16) fik gang i halvlegen og trods to gærdefald mere sørgede Aziz for at Kolding passerede for tabet af fire gærder.

Videohighlights Kolding v Herning (YouTube)

Husum var på dobbelttur og lørdag var holdet på besøg hos Ishøj. Ishøjs andet hold vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Casper Müller, som har udviklet sig til at være Husums hoved våben i starten, fik et hurtigt gærde, mens farmand Hauke Müller fik det andet, da Ishøj var to gærder nede for 9. Muhammad Azhar (41) og Ali Akhtar (27) fik dog Ishøj på fode igen. Husums Dineth Madurawala med sit bløde off-spin fik tog 3 gærder, men bidrag fra Ishøjs hale gjorde at holdet endte på 162 i den 46. over. Det skal dog bemærkes, at der var 38 ekstra, hvoraf 28 var udenoms. Husum ved gærdet havde det svært. Om det skyldtes pitchens sværhedsgrad kan man gætte sig til, da 44 overs blev brugt til 117 points og kun fire gærdespillere kom over ti points. Omair Shah tog tre gærder i starten og på otte overs tog 3 for 12.

SØNDAG

Søndagens højdepunkt i Elitedivisionen var mødet mellem KB og Svanholm, der blev spillet på Svanholms bane. Der blev kun kastet fra den ene ende, da der er gravet op til fjernvarmerør i den anden og det er dybt og fyldt med vand. For at undgå at bolden kan ende dernede kastes kun fra den anden ende. Man har lovet at arbejde er færdigt i juli i tide til ICC U19 turneringens afvikling. KB vandt lodtrækningen og valgt at gå først til gærdet. Svanholm åbnede med Toqeer Ahmad, der er en kaster, der er svær at score i mod i starten. Det fandt Lucky Malik ud af, da hans pull-shot endte højt på battet og gav et godt greb til Brian Chari. Men det var det eneste succes i starten for Zameer Khan (25) og Kudakwashe Donald (34), som boede i Cape Town, men stammer fra Zimbabwe, fik gang i en gærdestand. Den blev brudt ved introduktion af spin og Zameer slog Abdullahs andet bold ud til grænsen hvor Musa Mahmood netop undgik at træde over grænsen. Saran Aslam (50) kom til og blev krumtappen hos KB, mens gærderne begyndte at falde i den anden ende. Toqeer var vendt tilbage og tog tre gærder, da KB gav gribe chancer, der blev taget. Saran faldt som ottende gærde som ben for til Jonas Henriksen, mens bror Mads tog det sidste gærde og KB endte med 156. Man må sige generelt, det var mere dårlige slag repertoire end gode kastning der var KBs problem.
Bilal Aftab blev KBs hoved våben som kaster, da han endte med at tage 4 gærder i sine 10 overs. Trods det lykkedes det Svanholm at passere KBs total ved at miste 5 gærder. Pointsene blev delt mellem 5 gærdespillere, da ingen kom rigtigt i gang og KB kunne lægge en vis pres. Jonas Henriksen med sine 31* sørgede dog for, at KB ikke fik adgang til Svanholms hale støttet af Saud Munir (11*).

Video highlights KB v Svanholm (You Tube)

Skanderborg sluttede deres dobbelttur af med et besøg hos Soraner i Gentofte. Her vandt Soraner lodtrækningen og gik til gærdet. Oliver fortsatte fra gårsdagen ved at kaste Krishna Mikkilineni i den første over, mens Omar Hayat i den næste fik Berkmans Chinnappan grebet. Soraner blev holdt i skak af begge kastere og Oliver fik Pandiyan grebet i sin tredje over. Men forventningen om et Soraner kollaps blev ikke til noget for Kiran Sankpal (33), anfører Ravikiran Shetty (40) og Vasu Gowda (31) fik vendt skuden med 147 for 9 og en sidste gærdestand mellem Chandra Bisen (24*) og Gangadhar Kudipudi (22) fik Soraner oppe på 190 efter 44 overs. Shageev Thani  blev bedste kaster med 3 for 43. Der var ingen lynstart fra Skanderborg denne gang. Da nyheden kom frem at Skanderborg var 94 for 4, mente Svanholms Søren Nissen, at Skanderborg sagtens kunne komme i problemer, men det var ikke tilfældet for Rizwan Mahmood (54*) fik selskab af Aftab Ahmed, der med 56 på 28 bolde med 5 seksere sørgede for at Skanderborg passerede uden yderligere gærdetab.

Husum endte deres dobbelttur i 1 division med et besøg hos oprykkeren Køge, som er ubesejret. Her valgte Husum at gå først til gærdet. Igen fik Husum en dårlig start ved at miste 3 gærder for 22, men Dineth Madurawala med 50 og Paul Warman med 37 samt Gerrit Müller med 41 fik løftet holdet til 190, men Husum endte med 208, hvor ekstra igen var godt med 38. Husums Casper Müller var hovedperson i kasteangrebet med 5 for 55, men han kunne ikke få ram på Køges Jamshid Khan, der med 114 not out på 97 bolde bar sit bat igennem til sejren var hjemme. Jamshid fedter ikke og slår til snart bolden ligger til det og han endte med 6 seksere og 8 firer. Waqar Khan ydede støtte med 27 og Køge var i en god position med 174 for 4, men Casper slog til og Køge mistede 5 gærder for 8 points indtil Abdullah Safi slog til med 2 seksere og Køge passerede med 2 gærder i behold.

Med sejren over Husum har Køge vundet alle deres fem kampe og fører 1 division efterfulgt af Svanholm II. I bunden ligger fire hold med et sejr hver, nemlig Kolding, Husum, Esbjerg og KB II. I øjeblikket føres Elitedivision af Ishøj som har vundet alle deres tre kampe. Man bemærker at de fire øverste hold er næsten som sidste år, Svanholm, KB og Skanderborg, mens de øvrige fire er bundhold. Albertslund har dog kun spillet 2 kampe (uden sejr). Det giver stof til eftertanke med forskellen mellem top og bund.

PP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Back To Top