
Ufatttelig Svanholm-nedtur gav Ishøj senior-indemesterskaber
Ishøj I indledte semifinalen om senior-mesterskaberne i Schneekloth-Hallen mod Svanholm med at score 114. Ishøj uden to af sine bedste.
I 9. over havde Svanholm 109 for tabet af et gærde og manglede altså seks points med 4 gærder til at lave dem. Saif Ahmad skulle absolut lave en sekser og blev grebet efter 30, der kom en toer på en ekstra og på de tre følgende bolde skulle først broderen Saad Ahmad også muntre sig – her med et “blæreslag i legsiden” (et af dem fra T20 VM) – resultat grebet ud – Zishan Shah og Mads Henriksen rodede sig ud i et løb, der ikke var der, resultat den fra Australien tilbagevendte Henriksen løbet ud – og på overens sidste bold kom Zameer Khan ind og kunne ikke holde sig fra en skæv offsidebold og kantede til keeperen.

4 fra landsholdstruppen ude på fem bolde – heraf tre på tre bolde – og Svanholm ude for 111 med to overe tilbage.
Der må være nogen svanholm-spillere, som fik banket en lektie ind i hovedet, der hedder, at operaen er ikke ovre, førend den fede dame har sunget – i cricketsprog oversat til at man skal koncentre sig hele vejen, selvom det ser ud til at en sejr – eller for den skyld et nederlag.
Forinden havde det svækkede Ishøj-hold, der endte som nr. 3 i den indledende østturnering takket være Waqas Hafees (35x) og Ishøjs nye fund, den afghanske juniorflytning Delawar Khan (40x), scoret 114.
Men overraskelserne var ikke ovre med det, for forinden havde østseriens nr. 1 AB tabt til Ishøjs andethold. AB forklarede, at et par af holdets spillere nok var ordinære l. holdsspillere, men normalt ikke spiller indendørs – og det sås. De virkede ligeså konfuse, som når man skal give plejehjemsbeboere en lidt indviklet besked.
Fazan Ahmed har været dominator for AB indendørs med en vellykket skubbeteknik ud i legsiden, men her gik det ikke og AB havde to ude for 2 ude for 13. Den boldbegavede Jino Jojo bar halvlegen med 30, men andetholdsspillerne fra Ishøj, der er indendørsspecialister, fik AB ud for 101 på 10 overe. Men ret skal være ret, de tre brødre Akhtar, Ali og Adil og Adil, præsterede et flot markspil
Det passerede Ishøj II uden at være presset i 11 over for to gærder.
Og så var der lige det lokale anliggende finalen mellem de to Ishøj-hold. Den blev ikke spor spændende og 1. holdet vandt med 122/3 – mod 121.
Resultater
Ishøj II (vinder af slutspillet mellem de bedte i pulje B og C)) 102/2 ( Anis Akhtar 21, Mudassar Ali 20) over vinderen af pulje A Øst AB 101 (Jino Jojo 30).
Nr. 3 i pulje A Øst Ishøj I 114/4 (Delawar Khan 40x, Waqas Hafeez 35x) over nr. 2 i pulje A Svanholm 111 ( Saif Ahmad 30, Zameer Khan 22, Zishan Shah 21, Saad Ahmad 21).
Finale Ishøj I 122/3 (Waqas Hafeez 26x, Zaheer 25, Delawar Khan 22) over Ishøj II 101 (Ali Akhtar 29, Mudassar 24).
