
T20-DM på Svanholm Park
De fire hold – KB, Svanholm, Herning, og Ishøj er finaleklar
Efter mange indledende og spændende. T-20 kampe ligger det nu fast, at de 4 hold KB, Svanholm, Herning og Ishøj alle har kvalificeret sig til Twenty20-DM, som spilles på græspitch i den kommende weekend.

På lørdag spiller Ishøj og Svanholm den første semifinale kl. 14.00, og om søndagen Kl. 11.00 spiller KB mod Herning. Finalen afvikles Kl. 15.00 alle nævnte kampe spilles på Svanholm Park.
I gårsdagens kamp i Jylland vandt Herning over Esbjerg, og i de to kampe i dag i Ishøj, vandt Svanholm over Ishøj- Ishøj scorede 113, hårdtslående Naveed Mughal scorede 50 på 44 bolde. Svanholm passerede for 2 gærder i over nummer 16 – Hamid Shah (62 på 44 bolde).

I den anden kamp tabte KB, med 4-5 afbud til Ishøj med 5 stående gærder – KB 124 for 7 M. Hocking (30) Delewar Khan fra Ishøj tog 4 gærder for 20.
Ishøj passerede for tabet af 5 gærder 125- igen var Delewar Khan bedst for Ishøj med 52 på 37 bolde.
Banerne er af gode grunde meget hurtige, og det betyder, at vi cricketelskere får mange gode og underholdende slag, af især de gode tekniske spillere, der forstår at bruge en hurtig bane- landsholdets anfører Hamid Shah, er en af dem, der er meget seværdig, når man forstår at spille på en hurtig bane.

Vi tør ikke spå om en oplagt favorit til det danske T-20.mesterskab, som blev vundet suverænt af Ishøj sidste år, men vi tør godt love spænding til sidste bold på Svanholm Park, hvor vi håber mange cricketinteresserede vil finde vej.
Jørgen Jønsson