skip to Main Content

Turneringsstart udsat igen

  • Skrevet af: Alex Olsen

Første spillerunde 13 juni

Efter den seneste udmelding fra statsministeren, så er det forbundets vurdering, at lørdag 13 juni bliver første rigtige spillerunde.

Så længe der er et forsamlingsforbud på max. 10 personer, og der ikke er en undtagelse for idræt og holdsport med eller uden kropskontakt generelt, så er det ikke muligt at igangsætte turneringen.

Derfor arbejdes der som udgangspunkt med den 13. juni som første spilledag i vores turneringsudvalg.

Samtidig skal der afdækkes en række forhold i og med klubberne. Den proces vil begynde straks i den kommende uge.

Vi arbejder naturligvis løbende med rammer og reglement omkring afvikling af turneringen. Og der er en løbende dialog med DIF, ICC og andre specialforbund i Danmark. Ligeledes udveksler vi informationer med andre cricketforbund rundt i verden. Hvordan tænker de? Hvilke udfordringer ser de? Har de gode svar på alle spørgsmål og dilemmaer?

Og nej, ingen har fundet svar på alt – desværre. Vi har løsninger på hovedparten af udfordringer.

Men hvad med bolden? Overføres der potentielt virus via bolden? Er det nok at sige man ikke må spytte ol. på bolden? Er personlig håndhygiejne før, under og efter kampen tilstrækkeligt? Skal bolden sprittes løbende under kampen? Kan vi coate bolden mod virus?

Ja, der melder sig en række af spørgsmål, men hvad er svarene?

Listen af potentielle udfordringer er lang. Hvor går grænsen mellem det personlige ansvar? Klubbens ansvar? Forbundets ansvar?

Det er fortsat forbundets ambition at gennemføre en turnering der giver så mange som muligt adgang til cricket, kåre mestre i de forskellige rækker, op og nedrykning mv.

Alle gode ideer er velkomne. Listen af dilemmaer og afvejninger lang. Men uanset, så skal vi forholde os seriøst til myndighedernes retningslinjer.

Vi håber den danske cricket familie er utålmodige efter at komme i gang, men at alle også indstiller sig på at det skal foregå ansvarligt.

Lad os lykkes med at være ansvarlige og samtidig få gang i cricket.

Back To Top
X