
Tæt kamp med forkert resultat…..(nu med video)
Dagens kamp mod Tyskland begyndt ellers godt med at anfører malene Slebsager vandt lodtrækning for fjerde kamp i træk. Efter gårsdagens nederlag har man nok tænkt sig om og valgte at gå til gærdet først. Efter de to første bolde så tænkte man det var vist alligevel ikke en god ide for tavlen vist 0 points for 2 gærder. På første bold blev Anne-Mette Kopperholt kastet ud af Gough, der er en ventrehånds kaster, der får bolden til at svinge indad for en højrehånds gærdespiller. Camille Østergaard blev fanget ben for på den næste. Det værste var ikke overstået, da Kathrine Brock blev løbet ud med 2 på tavlen. Line Østergaard have endnu ikke modtaget en bold og ulykken blev værre da Malene Slebsager blev grebet med 8 på tavlen. Anne Østergård og søster Line viste derefter at de er holdets bedste ved gærdet, da de lavede en gærdestand på 55. Da Anne faldt fortsatte Line støttet af Kristine Stuk indtil hun i den anden sidste over blev Goughs tredje offer. Efter 20 overs stod der 87 på tavlen. En god total med starten taget i betragtning.
Danskerne fik ellers en ønske start da Kathrine Brock kastede den ene åbningsgærde Dobbaballapur ud. Det blev endnu bedre da Tysklands farlige Gough spillede bolden selv ind i gærdet og Thanikaithasan fik Theron ben for. Med 3 gærder nede for 12 var danskerne med i kampen og da anfører Frohnmeyer slog bolden lige ud til Kristine Stuk ved 44 så det stadig godt ud. Men så begyndte det at knibe med kastningen og tyskernes Brauser og Mannan var teknisk velfunderet. Danskernes markopstillinger var for defensive og gjorde at tyskerne kunne alt for let score enere og dertil for mange korte bolde gav mange points i leg. Flere fik lov at kaste, men danskerne kunne ikke bryde igennem og tyskerne kunne passere danskernes total i den 18 over.
I morgen spiller danskerne den sidste kamp mod Frankrig med start kl 11 (ændret fra kl.9)
PP