
T20 Finaler i Køge 2021
Vi drømmer om samme fantastiske drama som sidste år.
I finalen i 2020 i Herning, var der 3 kampe på stribe med en perlerække af flotte præstationer. Med de samme 3 hold kvalificeret i 2021, ja hvorfor så ikke forvente et tilsvarende drama. Læs her om finalerne i 2020
De forsvarende T20 mestre, Svanholm stiller op i næsten samme stærke opstilling. Skanderborg er mindst lige så gode som sidste år. KB har mistet et par profiler, men det giver mere plads til de øvrige.
I Køge Kricket Klub, glæder de sig over at de har fået værtskabet og bruger lejligheden til at promovere sporten lokalt i Køge. Vi er lovet, at faciliteterne står skarpt og at der er mulighed for både lidt mad og drikke.
Derfor opfordrer vi jer alle til at møde op og se de bedste danske spillere i aktion søndag den 27. juni på Køge Kricket Klubs bane: Køge Stadion, Ved Stadion 10 (indgang via Stensbjergvej), 4600 Køge
Dagens program er:
Kl. 10.00 Svanholm – KB
Kl. 13.30 KB – Skanderborg
Kl. 17.00 Skanderborg – Svanholm
Som noget helt nyt, vil kampen blive streamet på Dansk Cricket-Forbunds YouTube kanal: DCF YouTube