skip to Main Content

Svenskerne kommer

  • Skrevet af: Alex Olsen

Heldigvis kommer Svenskerne nu til Danmark og spiller en række ungdomslandsholdskampe.

Ja det er heldigvis lykkedes, at få en enkelt land til at komme til Danmark og spille cricket. Efter en række mislykkedes forsøg, så ser det nu ud til at vi får gæster.

Mens vi oplever genåbning i Danmark, så går det igen i den modsatte retning rigtigt mange andre steder. Rejserestriktioner for Tyskerne og Hollænderne betyder, at vi fra den 2. august må glæde os over at Svenskerne kan komme, men desværre ikke hverken Tyskerne eller Hollænderne.

Der bliver et tæt program på Svanholm Park, hvor der skal spilles en række kampe under ledelse af Frederik Klokker og Jonan Henriksen. Hvor er landstræneren henne vil nogen nok spørge? Ja han er trods fuldt vaccineret, fanget i et karantæne helvede i England. Her er man fortsat underlagt tunge restriktioner, hvis man har været i nærheden af nogen der er smittet med covid-19. Så Ruan har brugt sit visit hjemme hos familien i karantæne hvilket ikke var planen. Det har også forstinget hjemrejsen desværre.

Programmet på Svanholm Park:

  • Mandag d. 2/8 spilles der en T20 kamp kl. 17.00
  • Tirsdag d. 3/8 spilles der to T20 kampe. Den første begynder kl. 11.00 og den anden forventes at starte kl. 15.30
  • Onsdag d. 4/8 spilles der en 50 overs kamp med start kl. 11.00
  • Torsdag d. 5/8 spilles der igen T20 format med start kl. 11.00

Vi glæder os over, at det er lykkedes at få sat dette program sammen og vi håber at både de Svenske og Danske drenge får nogle gode dage. Desværre stadig underlagt vores Corona reglement og krav om Corona pas.

Back To Top
X