skip to Main Content

Svanholm vandt 39 udgave af Køge Cup

  • Skrevet af: Nissen

For andet år i træk vandt Svanholm Køge Cup for lilleputter, der blev spillet lørdag den 16.januar 2016 i Køgehallerne.

Der var det laveste antal tilmeldte hold til turneringen i 39 år, så turneringsprogrammet blev lagt så alle 5 tilmeldte hold spillede mod hinanden.

Programmet var lagt så heldigt, at de to ubesejrede hold Svanholm I og Ishøj mødtes i den sidste kamp i den ene hal, medens AB og Køge i den anden hal kæmpede om trediepladsen.

1-Køge stævne 033
Køge havde doneret præmier til samtlige deltagere ved den traditionelle turnering.
1-Køge stævne 046
Vinderne: Stående fra venstre Saif Ahmad, træner, Adyan Hussain, Sami Ullah Ahmed, Huziafa Saleem. Forrest: Lucky Ali, Musa Mahmood, Saib Ahmad og Harris Rawan

 

Kampen om førstepladsen blev meget spændende da Ishøj havde de 3 første Svanholmspillere ude for 4 point, men Svanholm viste god moral og nåede 74 point for alle mand. Ishøj havde nu sejren indenfor rækkevidde, men måtte nøjes med beskedne 55 points, så Svanholms sejr blev på 19 point.

I kampen om 3. pladsen fik Køge hele ABs hold ud for 53 point og Køge passerede denne score med 2 gærder i behold.

Der blev under stævnet scoret 1.661 point taget 82 gærder og 23 spillere blev trukket efter at have nået 25 point der var max. for en spiller, så man kan se der blev gået til sagen..

Der var pokal og guldmedaljer til Svanholms spillere, sølvmedaljer til Ishøj og bronze til spillerne fra Køge, AB og Svanholm II.

 

1-1-Køge stævne 038
Sølvvindere Ishøj.
Køge stævne 041
Køge blev nr. 3.
1-Køge stævne 027
Frederik Jensen med pokal som bedste Køge-spiller

Danske Bank havde skænket biografbilletter til samtlige spillere fra de 3 bedst placerede hold.

Vandrepokalen for bedste Køgespiller gik til Fredrik Jensen for hans flotte gædespil og effektive kastning.

Det blev en herlig lørdag i Køgehallerne for lilleputterne, og de glæder sig allerede til næste år hvor stævnet har 40 års jubilæum.

/Preben Felt

Back To Top
X