Svanholm T20 Mester

  • Skrevet af: Peter Power
Amjad Khan udnyttede pitchen til sin fordel
Svanholm v KB - Hamid Shah løbet ud af direkte indstik
S Munir b A Khan - snydt for fart
Lidt opfindsomhed på korte bolde.
Zishan Shah c S Aslam b A Khan
AW Hashmi+ b B Shah
Mads Henriksen 6
M Henriksen c and b A Uddin
A Mahmood run out(L Ali)
P Sarangal c sub b M Henriksen
SA Ahmad c S Munir b T Ahmad
S Aslam c T Ahmad b J Henriksen
Amjad Khan 4
Amjad Khan 6
Skanderborgs Oliver Hald forsøger sig med kort bold
A Uddin c A Amjad b O Hayat
Saif Ahmad 6 på Chr.Peck
Forgæves appel fra Kamran Mahmood
Amjad Khan b Kamran Mahmood
Nikolaj Damgaard slår til
A Bülow c S Aslam b B Shah
S Thanikaithasan 4
S Thanikaithasan 6
Rizwan Mahmood slår til
R Mahmood* b A Khan
K Mahmood b S Aslam
N Damgaard c AW Hashmi b T Ahmad
Høj kunstnerisk score til S Thanikaithasan
O Hald c AW Hashmi b B Aftab
Omar Hayat 4
F Mikkelsen b B Aftab
Hamid Shah 4
S Munir 6
H Shah c A Bülow b F Mikkelsen
AW Hashmi 6
Svanholm er mestre
DCF formand Umair Butt
Skanderborg får bronze medajler
Pokalen overrækkes til Svanholms anfører Zishan Shah
Svanholm

Søndag så finalerne i T20 turneringen mellem Svanholm, KB og Skanderborg afholdt hos Køge Cricket Club, der må roses for et godt og velgennemført arrangement. Vejret i Køge var også fint. Overskyet men behageligt om formiddagen men i løbet af eftermiddagen kom solen frem og det blev meget varmt. Der var en del tilskuere, men de var kloge til at sidde i skyggen i den ene ende af banen. Fælles for alle tre hold var det faktum, at de ikke har spillet på Køges pitch før og de fik lidt af en overraskelse og den var ganske livlig især i den første kamp, men også lidt uforudsigelig, idet der var bolde som blev nede.

Den første kamp var mellem Svanholm og KB, hvor Svanholm valgte at gå først til gærdet. Her mødte Svanholm en Amjad Khan der fandt pitchen var lige til ham med korte bolde der fløj om ørene, men KB slog først til da Hamid Shah (6) blev løbet ud af en direkte indstik fra Saif Ahmad. Saud Munir (0) blev snydt for fart, da Amjad fjernede hans off pind og Zishan Shahs (11) forsøg på et pull shot var ikke noget problem for Saran Aslam. Svanholm kom i yderligere vanskeligheder da Abdul Hasmi (7) blev kastet ud i Bashir Shahs første over. Men Mads Henriksen (31) og Musa Mahmood (27) fik gang i scoringen. Gærdestanden blev stoppet med 85 på tavlen da Mads blev grebet af Annique Uddin på eget kastning. Musa fulgte kort efter også grebet og det blev Mati Malik (13*) sammen med Jonas Henriksen (10) der fik Svanholm på deres sluttotal på 112. Det var ikke så mange men KB kastede og fieldede godt.

KB fik den værst tænkelig start på deres halvleg da Pawan Sarangals (0) high cut på Mads Henriksens første bold blev grebet på grænsen. Det blev gradvis værre for KB med en stribe gærdefald. Lucky Ali (15) fik scoret 3 grænseslag men det var Amjad Khan (40*) der holdt halvlegen sammen i forøget på at nå Svanholms total. KB løb tør for tid da Amjad var nødt til at beskytte KB’s sidste mand Bashir Shah (2*), der ikke er kendt som nogen gærdespiller og nægtede at løbe sikre løb. Svanholm manglede 11 points til sidst. Svanholms Hamid Shah var ikke så nem at score på og han endte at tage 3 for 18 på sine 4 overs.

Highlights KB v Svanholm

Med tabet til Svanholm var KB nu nødt til at slå Skanderborg i den næste kamp. KB valgte at gå først til gærdet og fik en langt bedre start. Pawan Sarangal (18) fik ram på tre grænseslag før han blev Skanderborgs første offer med 27 på tavlen. Partner Lucky Ali (33) fortsatte med skiftende partnere da Annique Uddin (3) og Saran Aslam (7) faldt relativt hurtigt, men Saif Ahmad (54) blev hængende og straffede Skanderborgs spinnere. Skanderborg, der havde brugt 4 spinnere, tyede til den sidste Kamran Mahmood og han fik gennembrud ved at fjerne Saif med 138 på tavlen. Det gav plads til Amjad Khan (27) der straks scorede i den anden ende, for Kamran fjernede Lucky Ali, Z Raja (0) og Keith Debengwa (2) og til sidst Amjad Khan. Kamran endte med et kasteresultat 5 gærder for 6 på 3 overs hvilket er usandsynlig i de sidste overs af en T20 kamp. KB endte med den gode score af 169 for 7. Skanderborgs kastning har set bedre dage og det gælder også for markspillet. Solen var kommet frem og måske har gjort pitchen nemmere.

Skanderborg fik også en god start anført af Nikolaj Damgaard (31) og støttet af Monty Singh (16), der havde dagens bedste slag da han hookede Amjad Khan ud af banen med et brag. Men med 39 på tavlen blev Monty grebet og erstattet af Sangeev Thanikaithasan (57) der vist en reportoire af slag. Imellem tiden var Nikolaj og Anders Bülow (9) blevet grebet ud og Sangeev fik følgeskab af Rizwan Mahmood (25). Tiden var nu et problem og da Sangeev blev grebet med 136 på tavlen manglede Skanderborg 31 points med 25 bolde tilbage. Rizwan var nøglen med 2 seksere allerede, men han blev kastet ud af Amjad Khan, der tydelig var lykkelig, i forsøget på den tredje. Kamran Mahmood (2) blev hurtig kastet i den anden sidste over, så det blev Oliver Hald (15) og Michael Pedersen (2*) i den sidste over skulle score 15 points for at vinde. Den over blev kastet af Amjad Khan og måtte se Oliver slå ham til 6 og til 4, men på den anden sidste bold, der var lang, kunne Oliver ikke slå væk og blev kastet ud. Omar Hayat kom ind og skulle score en 3’er for at vinde. Bolden blev slået til leg – de løb et og løb den anden som var selvmorderisk, men keeperen ramte ikke gærdet, så resultatet blev uafgjort.

Highlights Skanderborg v KB

Den sidste kamp mellem Skanderborg og Svanholm var en slags finale for vinderen ville være T20 mester. Skanderborg valgte at gå til gærdet først og halvlegen startede skidt da Nikolaj Damgaards (1) snittede en kort bold tæt ved kroppen hen til keeperen. Det lagde en dæmper på Skanderborg, som havde det svært mod Svanholms kastning. Ingen af gærdespillerne kunne blive hængende og lave en score. Kun Kamran Mahmood (22) fik lidt succes og da Michael Pedersen og Oliver Hald var ude uden at score kunne Skanderborg kun poste 90 og var ude i den 19. over.

At Svanholm ville finde det svært fik man bevis for da Zishan Shah blev dømt ud ben for uden at score, men Saud Munir (52) havde andre tanker og sammen med Hamid Shah (16) fik de lagt grundstenen for en sikker sejr til Svanholm. Ingen af Skanderborgs kastere kunne presse Svanholm. Kamran Mahmood som havde succes mod KB fik kun én over der kostede 15 points mens Christian Pecks ene over kostede 18. Godt nok blev Hamir Shah grebet ud ved 78 men det hindrede ikke Svanholm i at vinde komfortabelt. Efter kampen indrømmede Skanderborgs anfører Rizwan Mahmood at Skanderborg blev udspillet af Svanholm.

Highlights Svanholm v Skanderborg

Præsentation af pokal mv – video

Efter den sidste kamp blev medajler og pokal uddelt af DCFs formand Umair Butt der takkede både Køge for et godt arrangement men også for kampenes dommere. KB havde et bedre net run rate end Skanderborg og fik derfor sølvmedajler, mens Skanderborg måtte nøjes med bronze. Umair uddelte pokalen til Svanholms anfører Zishan Shah. Danmarks landstræner Ruan Louw fik fornøjelsen at vælge finalernes bedste spiller som ville få en erindrings medajle og han valgte på basis af både gærdespill og kastning KBs Amjad Khan.

Back To Top