skip to Main Content

Svanholm snublede

  • Skrevet af: Peter Power
Saud Munir b Saif Ahmad
Toqeer Ahmad
Lucky Ali 4
Zameer Khan
Brian Chari 4
Brian Chari slår til
Zameer Khan c Saud M b Abdullah M
Saif Ahmad 6
Abdullah Mahmood
Brian Chari 4
Forsøg på stokning
Brian Chari c Mads Strandby H b Hamid S
Saran Aslam 6
Saran Aslam 6 igen
Anique Uddin c James M b Ehsan K
Hamza Majid Qureshi 4
Hamza Qureshi c Musa M b Saud M
Musa Mahmood c †Hamza Q b Saran A
Hamid Shah 6
Hamid Shah 6 igen
Hamid Shah* lbw b Bashir S
Mads Henriksen 4
Mads Henriksen 4
Abdul Hashmi 6
Abdul Hashmi st Hamza Q b Lucky Ali M
Mads Henriksen c Zakria R b Lucky Ali M
Saud Munir 4
Said Alam
James Moniz 4
James Moniz 6
James Moniz c Hamza Akhtar b Bashir Shah

SØNDAG

Mester- og nedrykningsspil

Søndagens store kamp var mødet mellem KB og Svanholm på Peter Bangs Vej, hvor Svanholm ville være mester hvis det vandt, mens KB kæmper mindst om at få sølvet. Svanholm mødte uden to af deres profiler, nemlig Jonas Henriksen og Zishan Shah som er begge skadet resten af sæsonen. KB var uden Amjad Khan. I solskinsvej med lidt blæst vandt KB lodtrækningen og gik til gærdet. Zameer Khan (19) og Lucky Malik (32) tog ingen chancer mod Svanholms åbningskastere og det betød at KB fik en god åbning at bygge på. Lucky blev grebet af keeper på en god bold fra Saud Munir med 52 på tavlen. Så kom Brian Chari (61) til og spillede en fornuftig halvleg uden at tage de store chancer. KB sigtede efter at bage en god bund for at accelerere i de sidste overs. Men Zameer drivede i luften og blev godt snuppet i mid-wicket. Anfører Saif Ahmad (16) og sammen med Brian fik totalen på 104 i den 30 over før han kantede Abdullah Mahmood som selv greb bolden. Med Saad Ahmad (15) ved gærdet kom der nu mere fart i scoringen anført af Brian og ved 150 blev han grebet på mid-wicket grænsen i forsøget på en pull-shot. Det gav plads til Saran Aslam (86*). Det med at accelerer forstod han til punkt og prikke og det lykkedes for ham fra bold et at maltraktere Svanholms kastning med bl.a. syv seksere. Det betød at KB scorede 117 på de sidste 12 overs. Godt nok mistede KB yderligere 3 gærder, men de endte på 267 for 7 efter de 50 overs. Pointsene og gærderne blev jævnt fordelt blandt Svanholms kastere.

Musa Mahmood (13) gik til sagen fra starten og slog Saran Aslam til 6, men Saran fik en bold til at springe højere og det overraskede Musa og bolden rørte handsken og blev grebet af keeperen. Efter 10 overs havde Svanholm 46 på tavlen og Bashir Shah kom til at kaste. Han fik Hamid Shah (19) fanget ben for i sin første over. Abdul Hashmi (36) og Mads Henriksen (31) byggede videre, men den nødvendige scoringshastighed steg gradvis. Det krævede, at man angreb KBs spinnere mere og det var måske det som gjorde at Abdul blev stokket ud på Lucky Alis kastning. Det varede heller ikke længe før at Lucky slog til igen, da Mads forsøgte en sekser på langs, men blev grebet lige før stregen. Saud Munir var kommet ind og blev Svanholms kæmpe til det sidste uden at gå efter de store slag, men spillede i hullerne. Men der var ingen der blev hængende sammen med ham i jagten på points. Said Alam (12) blev grebet af keeperen i forsøget på at cutte Bashir Shah, James Moniz (17) blev grebet i point på et cut efter han havde scoret et par heftige slag og Abdullah Mahmood (10) blev løbet ud, da han blev sendt tilbage. Svanholm var kommet langt bagud med scoringshastigheden og da man kom til den sidste over manglede der 58 points. Saud blev kastet på den første bold og Ehsan Karimi blev løbet ud på den sidste bold. Scoren blev 214 for 9 og KB vandt med 53 points.

Video highlights KB v Svanholm

Svanholm blev altså ikke mester, men vil blive det, hvis de slår Ishøj på søndag. Skanderborg og KB tørner sammen i Skanderborg i hvad der bliver Michael Pedersens afskeds kamp. Vinderen er garanteret sølv da Skanderborgs NRR er langt bedre end KBs. Hvis KB vinder og Svanholm taber, så bliver mesterskabet og bronzemedaljer afgjort på NRR.
Der har været talt og diskuteret meget rundt omkring om ikke der skal være pointsoverførsel fra grundspillet til slutspillene. Man synes det er uretfærdigt, at det hold der vinder grundspillet ikke har nogen fordel i slutspillet. Det man skal huske er at i grundspillet møder holdene hinanden kun én gang. Problemet er at finde en model, der er retfærdig og som kan håndteres i Cricclubs. Derudover mangler man igen at afgøre om et mesterskab kan afgøres alene på NRR.

Søndag blev der spillet en enkel kamp i nedrykningsspillet. Glostrup var på besøg hos Soraner i Gentofte i en kamp som har afgørende betydning. Vinderen ville netop opnå sikkerhed for forbliven i divisionen. Soraner vandt lodtrækningen og sendte Glostrup til gærdet. Shakeel Zeb (22) spildte ikke tiden med at slå to seksere, mens Abhisshek Gupta (8) blev grebet i den fjerde over. Bolden efter den anden sekser blev Shakeel selv grebet og Glostrup var 31 for 2. Taha Ahmed (51) og Sameer Zeb (33) fik holdet på sporet igen med en gærdestand på 81. Sameer blev løbet ud og erstattet af Ahmad Zaman (10), der hurtigt blev grebet ud. Så kom Aftab Ahmed (57) til gærdet og sammen med Taha fik totalen til 178 før Taha blev løbet ud. Da manglede man 8 overs og Glostrup fik totalen oppe på 236.

Det gik slet ikke godt for Soraner, da Krishna Mikkilineni blev fanget ben for på det første bold. Det var den første af fire ben for domme på Aftabs kastning, da Soraner fuldstændig kollapsede og havde 7 gærder nede for 16, før Venugopal Nagaraj (10) og Naveen Bobburi (7) fik totalen på 36, men så faldt de to sidste gærder og Soraner var ude for 36. Aftab Ahmed endte med at tage 6 for 20. Nederlaget på 200 points har også betydet at Soraners NRR er blevet meget negativt.

På søndag mødes Soraner og Albertslund mens Herning er i Glostrup. For at Herning kan forblive i divisionen skal holdet besejre Glostrup og samtidig håbe at Soraner taber til Albertslund. For Soraner har en bedre koefficient end Herning da de har spillet en kamp mindre på grund af en No Result.

1. division

Der blev spillet to kampe i 1.division. KB II slog Copenhagen med 1 stående gærde. Copenahgen 133 for alle og KB 135 for 9.
På Svanholm Park mødtes Svanholm II og AB i en kamp der blev reduceret til 40 overs. Aden Aftab var stjernen hos Svanholm med 71 ud af 175 for 6 i de 40 overs. Ab var i problemer med syv gærder nede for 109 efter 24 overs men Hasnain Kiani (33*) og Mudabber Hussain (33*) fik spillet sejren hjem på 38 overs.

Back To Top