skip to Main Content

Svanholm på vej?

  • Skrevet af: Peter Power
Hamid Shah 6 (første bold)
Appel uden held
Abdul Hashmi
Kort bold fra Amjad Khan
Musa Mahmood 4
Mads Henriksen
Zishan Shah
Zishan Shah 4
Zishan Shah 4
Zishan Shah på vej til at blive grebet ud
Saud Munir
Saud Munir med T20 slag
Mads Henriksen 6
Abdullah Mahmood
Zameer Khan 4
Lucky Malik
Zameer Khan
Saif Ahmad 4
Brian Chari 4
Brian Chari c Toby Adams b Mads Henriksen
Nej ingen stokning til Abdul Hashmi
Saran Aslam ben for Mads Henriksen
Amjad Khan c Toqeer Ahmad b Mads Henriksen
Hamza Quershi 4
Annique Uddin 6
Annique Uddin 6
Sidste over kastet af Touqeer som Quershi ikke kunne ramme
Sidste bold som Annique Uddin ikke kunne gøre meget ved

Der var fuld gang med kampe fra mesterskabs playoffs samt nedryknings playoffs i Elitedivision samt 1. division

LØRDAG

Der var store forventninger til kampen mellem Svanholm og KB, dels fordi Svanholm havde slået Skanderborg og kunne få en kæmpe fordel med en sejr, og dels KB som havde tabt til Ishøj og havde hårdt brug for en sejr for at bevare mesterskabschancen. Kampen foregik på Svanholm Park, hvor græsset er blevet mere knotten og svær samt langsom fra nattens regn. Svanholm vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet først.

Hamid Shah, som har vist god form på det sidste, fik en kort bold som det første og slog den til seks, men blev fanget ben for på den næste. Ikke den bedste start for Svanholm, men Musa Mahmood (24) og Abdul Hashmi (36) fik trods alt Svanholm i gang. Svanholm fik det dog svært at score grænseslag på den store bane, da KBs kastning, markopstilling og markspil gjorde det svært. Så mange af pointsene måtte løbes og det kom til at koste to løbet ud. Scoringshastigheden var ikke høj til at begynde med, så der blev et pres, men Mads Henriksen (82) og Saud Munir (45*) fik dog gang med nogle store slag, så hastigheden steg i de sidste 10 overs. Svanholm sluttede med 244 efter 50 overs.

KB modstod Svanholms forsøg på et tidligt gennembrud og fik en god åbningsgærdestand på 70 mellem Zameer Khan (38) og Lucky Mahmood (49). Til gengæld var scoringshastigheden under 4 og det betyder mere pres på de efterfølgende gærdespillere. Lucky og Brian Chari (53) fik totalen på 109 før Lucky snittede Abdullah til keeperen, men nu skulle KB score over 6 pr. over. Saif Ahmad (22) kom til og scorede hurtigt, men blev grebet i forsøget på det store slag. Presset betød nu at der blev taget chancer. Saran Aslam (22) slog hurtigt 3 grænseslag, men blev fanget ben for på en hel bold, mens Amjad Khan blev grebet på første forsøg på at score. Saad Ahmad (1) blev grebet på grænsen. Anique Uddin (26*) og Hamza Quershi (18) gav dog KB håb både med et par seksere og aggressive løb. Med to overs igen manglede KB 15 points. Mads Henriksen kunne begrænse scoren med 5 points, så der skulle scores 10 points i den sidste over. Saud Munir havde en over tilbage, men anfører Hamid Shah havde den genistreg at give bolden til Toqueer Ahmad, der med sine præcise bolde på fødderne begrænsede KB til 4 points, således at Svanholm vandt med 5 points.

Video highlights Svanholm – KB

Med sejren har Svanholm to sejre fra sine to kampe og er godt på vej til at have en hånd på vinderpokalen. Det bliver spændende på lørdag når Svanholm møder Skanderborg hjemme.

Skanderborg var lørdag på besøg i Ishøj, der vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Qamar Uz Zaman (14) startede med at slå Nikolaj Damgaard til to seksere, men endnu et forsøg gik galt, mens Salar Khan blev kastet af Anders Bülow. Efter 12 overs havde de to kastere Ishøj på 40 for 3 og det blev til 86 for 6 efter 25 overs. Ishøjs Pawan Kumar kom nu til gærdet og scorede 36 på bare 3 overs før han blev fanget ben for. Der var ikke så meget tilbage for Ishøj, der blev kastet for 147 efter 37 overs. Totalen blev passeret af Skanderborg, men de måtte af med seks gærder. Shangeev Thani med 24* sørgede for at sejren kom hjem uden at miste yderligere gærder. Ellers var det Nikolaj Damgaard med 31 og Rizwan Mahmood med 29 de bærende kræfter.

I nedrykningspillet var Herning på dobbelttur i København og lørdag var i Albertslund, der vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Når man ser på scorecardet er der to spillere der skinner i øjnene, nemlig Raja Ali med 103 samt Imran Sahi med 56*, mens resten bidrog med ikke meget. Hernings åbningskastere Surya Anand og Patrick Matautaava to tilsammen 5 gærder for få points, mens Phil Mansfield tog 3 gærder. Albertslund var ude for 212 efter 44 overs. Herning er netop meget afhængig af Surya (46) og Patrick (33) ved gærdet, men begge faldt på nippet af de store halvlege med godt 100 på tavlen. Der var ingen andre der kunne tage det videre og blive ved gærdet. Så Herning var ude for 146. Anfører Jawad Ahmed var skadevolderen med 4 for 25.

I første division var der topkamp i Husum hvor Svanholm II var på besøg. Svanholm gik først til gærdet og åbenbart havde problemer med benarbejdet. Hele 4 spillere gik ben for og super veteranen Hauke Müller tog 4 for 23 og sønnen Casper 3 for 31, da Svanholm var ude for 157. Kun Said Alam gjorde sig bemærket med 30. Husum havde også lidt problemer med benarbejdet, da 3 mand blev fanget foran. Husum mistede gærder hurtigt og Hauke Müller var dagens mand med 59, men gik som niende gærde med 153 på tavlen. Så der var spænding til sidst, men Nikolaj Liedl og Samiullah Ihsan modstod presset og fik sejren hjem.
I København vandt Ishøj II over Copenhagen hvor Ishøjs 263 for 7 med Nabi Akhtar med 69 og Asim Khan med 55* var for meget for Copenhagen, der svarede med 159 med Muhammad Azhar bedst med 35. Raja Sana tog ellers 5 for 35.

SØNDAG

KB og Ishøj mødte hinanden søndag for anden gang. Begge hold spiller to kampe på to dage, da de ikke har nogen dobbelttur i mesterskabsspillet. Ishøj vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Man bemærker, at ingen gærdespiller spillede en stor halvleg, til gengæld var der fem spillere, der nåede over 20 i Ishøjs 160 for alle. Man bemærker også at der blev scoret fem seksere og det giver anledning til at tro, at Ishøjs spil er chancebetonet, især da to gærdespillere blev stokket ud. Skadevolderne var KBs Bashir Shah med 4 for 40 samt Lucky Malik med 3 for 32. KB mistede forholdsvis hurtigt 2 gærder, men Zameer Khan med 64 og Saif Ahmad med 69 var med til KB kunne passere for tabet af 4 gærder.

I nedrykningsspilet var der to kampe. Herning spillede deres anden kamp mod Soraner i Gentofte, hvor Soraner vandt lodtrækningen og sendte Herning til gærdet. Herning mistede begge åbningsgærder med 20 på tavlen og igen var det Surya Anand (60) og Patrick Matautaava (58), der træk det store læs på gærdesiden. Ingen andre af de efterfølgende spillere kom over 10 og derfor var Herning ude med 167 på tavlen. Krishna Mikkilineni var Soraners bedste med 4 for 14 på 7 overs. Soraner fandt hurtigt ud af at Surya var en farlig kaster og Surya kostede kun 12 points på sine 10 overs men uden at tage gærder. Patrick til gengæld tog tre gærder, mens Raizuls legspin tog 4 for 28. Derfor så det godt ud for Herning, da Soraners ottende gærde faldt med 122 på tavlen, men Parag Naithini (34*) og Venugopal Nagaraj (24*) modstod presset især fra Patricks sidste overs og scorede på Syed Rehan i den anden ende. Da Phil Mansfield skulle kaste i stedet for Patrick, manglede Soraner 15 points, men Venugopal slog tre firer i rap og dermed afgjorde kampen til Soraners fordel.

I Albertslund var Glostrup på besøg og Albertslund valgte at gå til gærdet først. Her var Jawad Ahmed (84) dominerende som åbningsgærde og havde en gærdestand med Aswad Butt (58) på 143 til det andet gærde. Dermed var bunden lagt til Albertslunds 254 for alle med 4 gærdespillere over 10 points. Glostrups Ahmad Zaman tog ellers 4 for 33, mens andre var ret dyre. Jawad Ahmed fortsatte sit gode spil med at være Albertslunds farligste kaster med 5 for 32 og tog sig af de første 4 gærdefald, der gjorde at Glostrup slet ikke kom i gang. Ingen gærdespiller over 20 betød at holdet var ude for 95.

Med dagens kampe fører Svanholm mesterskabsspillet med to sejre, mens Skanderborg har en sejr fra to kampe og Ishøj og KB har en sejr fra 3 kampe.
I nedrykningsspillet er Albertslund godt på vej at sikre sig med 3 sejre, mens Herning er i vanskeligheder med 3 nederlag. Soraner og Glostrup har en sejr hver.

I første division blev der spillet to kampe. Svanholm II fortsatte deres dobbelttur med at besøge Kolding. Svanholm gik først til gærdet og var ude for 149 med Said Alam bedst med 31 og Aden Aftab med 26. Martin Pedersen tog 3 gærder for 32. Kolding passerede for tabet af 5 gærder, men vi kender ikke hvordan, da man i forsøget på rette en fejl gik computeren ned og kunne ikke genskabe indholdet.
I Bagsværd tog AB imod KB II og AB valgte at gå først til gærdet. Her var anfører Jawad Ali dominerende med 56 med god støtte af Saboor Tahir med 33 og Muhamad Kiyani med 32. Hurtig points fra Fazan Ahmed gjorde at AB endte med 223 for alle. Trods 48 fra Altamish Durrani og 39 fra Zakria Raja kunne KB ikke nå op og var ude for 172. Mujtaba Mir var skadevolderen med 5 for 46.

Back To Top