
Spænding…….. (nu med video)
Af dagens kampe i Jylland var det bedst at være i Esbjerg, for der fik man spænding til sidst for alle pengene. Undertegnede valgte dog at tage til Kolding, da det var tættere på med et dårligt ben. Esbjerg i kampen mod Svanholm 2 i 1 division valgte at gå først til gærdet og takket være Jakob Rubins 67 som 9 gærdefald ved 151, så det ud til at være et overkommelig total for Svanholm, især efter at Esbjerg for anden uge i træ fik en dårlig start. Men Esbjergs sidste to gærdespillere hang ved og NG Nielsen førte an med 3 sekser, der gjorde at Esbjerg kom på 224 på de 50 overs. Altså en ubrudt sidste gærdestand på 73 points! Svanholm endte med at bruge 8 kastere i forsøget på Esbjerg ud.
Esbjerg brugte deres 5 kastere klogt og så ud til at være godt på vej til en sejr, da W Yasin blev kastet ud af Jakob Rubin som syvende gærde med 138 på tavlen og næsten 10 overs igen. Men her tog Svanholms Shafqat Riaz og Imran Raja Khan fat og selvom de sidste overs blev kastet af Rubin brødrene, fik disse to Svanholm tilbage i kampen med flere grænseslag. Netop med en sejr i sigte blev Riaz grebet ud for 52 og Shakil Ahmed fulgte kort tid efter. Men sidste mand den ældste af Shah brødrene Zahid Shah var ikke bange for situationen og smækkede bolden over grænsen. Med den sidste over manglede Svanholm 6 points, men Zahid Shah med et grænseslag fjernede presset lidt og anfører Khan kunne slå det vindende løb med 2 bolde igen. Det var en god kamp og den blev afviklet i en god atmosfære til torods for der var kun en dommer (den anden var syg).
Video Koldings halvleg (You Tube)
Video Glostrups halvleg (YouTube)
I Kolding vakte det undren at Kolding valgte at gå først til gærdet vel vidende at Glostrups hold ikke var særlig stærkt. Godt nok fik Glostrup Minik Pedersen fanget ben for, men formstærke Christo Botma og Martin Pedersen satte lidt turbo på sagerne. Christo blev godt grebet af Martin Jensen på stregen med 110 på tavlen for 57, men Martin fortsatte med et par partnere. Da Martin med en kikset drive blev grebet ved 190 på tavlen for 78, var der kun kastet 28 overs. Det burde havde givet en stor total, men i stedet faldt resten af holdet i gennem til nogle dårlige valgte slag. Holdet var ude for 222 efter kun 35 overs. B Raja endte med 4 for 39.
Martin Pedersen demonstrerede fra starten at Koldings pitch er ustabil med bolde i høj og lav højde. Martin Jensen blev kastet af en af de lave. Da partneren røg hurtigt efter var det kun et spørgsmål om tid før Kolding vandt kampen. Glostrups Søren Jensen blev skadet som kaster og kom slet ikke til gærdet. Kun A Raja viste gærdespil med 28 points. Der var en lille pause i spillet for regnvejr, men Kolding fik de sidste 3 gærder lyn hurtigt efter genoptagelsen med kun 74 på tavlen. Vijay Kumars medium kastning gav 4 for 15 hvoraf to af gærderne var stokninger af Christo Botma.
I den nye landsdækkende 2. division var der 2 kampe. Århus kunne ikke stille meget op mod Hvidovre, der scorede 263 først ved gærdet. Århus var ude for 144. I Odense viste det sig at Soranernes 197 all out var nok til at holde Odense, der nåede 163.
PP