skip to Main Content

Spænding i Svanholm

  • Skrevet af: Peter Power
H Shah c V Sasitharan b A Bülow
A Akmal lbw b A Bülow
M Mahmood c T Singh b A Bülow
To koncentrede tilskuere - Søren Nissen og Bent Rossen
Jonas Henriksen 4
Mads Henriksen 6
Nikolaj Damgaard (tv) og Kamran Mahmood (th) kaster.
M Henriksen b K Mahmood
A Hashmi+ st V Sasitharan b K Mahmood
J Henriksen c A Amjad b K Mahmood
S Munir b A Bülow
Glæde hos Svanholm da Nikolaj Damgaard blev grebet
Omar Hyatt måtte ad vejen til Touqeers korte bold
Omar hooker til 4
Anders Bülow slår til off
Forgæves appel
Der måtte arbejdes for points
O Hayat c S Munir b M Henriksen
S Thanikaithasan lbw b H Shah
C Peck c A Hashmi b J Henriksen

LØRDAG

Elitedivision

Dagens kamp var mellem Svanholm og Skanderborg, der begge bejler om DM i år. Skanderborg har dog tabt til KB i år, så hvis de skal have en chance var en sejr nødvendigt. Svanholm skal spille KB næste weekend, så en sejr i dag ville være et godt kort på hånden. Skanderborg måtte undvære anfører Michael Pedersen, der fik vist en fibersprængning i baglåret sidste lørdag men i stedet er Kamran Mahmood kommet tilbage på holdet sammen med Christian Peck, der spiller i stedet for Jeppe Nielsen. Vejret var blandet, men for det meste var det tørt med to korte afbrydelser for en byge.

Svanholm vandt lodtrækning og besluttede at gå til gærdet på en pitch, der må siges at være utilregnelig en gang imellem med bolde der hopper mere eller bliver nede. Skanderborg åbningskastere Oliver Hald og Anders Bülow lagde med det samme et pres på Svanholms gærdespillere med den nye bold, således efter 6 overs stod der kun 7 på tavlen. Så kunne Hamid Shah ikke holde nallerne værk fra en Anders Bulow korte bold og snittede til keeperen. Akmal Adnan fik en bold 2 overs senere som blev nede og blev fanget ben for. Anfører Zishan Shah drivede Oliver lige i hænderne på Kamran Mahmood i mid-off overen efter og Musa Mahmood hookede Anders Bülow og blev fremragende grebet nede ved jorden af Monty Singh på fine leg grænsen. Det udløste en diskussion mellem dommerne om det var et fair greb men fingeren kom op til sidst. Så kom Mads Henriksen (38) ud til sin bror Jonas (61) og der stod 18 for 4 gærder på tavlen. Brødrene modstod de sidste bolde fra Skanderborgs åbningskastere og så blev det spin. Adeel Amjad started med sine left-arm spinnere og han kaster 5 gode bolde og så kommer en dårlig som prompte blev ekspederet til points. Svanholms bane er stor efter danske forhold og der skal noget til at lave en grænseslag, især da den ene side af banen er langsommere end den anden side. Henriksen brødrene lagde 75 til totalen indtil Kamran Mahmood fandt vej gennem Mads Henriksens forsvar og bolden efter blev Wahab Hashmi stokket ud. Lucky Ali blev heller ikke så længe, da han ikke kunne klare Omar Hayats lange hurtige bold. Nu stod er 109 på tavlen og Jonas fandt nu en partner i Saud Munir (21). De fik tavlen til at tikke og det medførte at Anders Bülow kom tilbage på den ene ende. Men det var Kamran der fik gennembruddet, da Jonas’s sweep blev grebet i short fine-leg af Adeel med 140 på tavlen. Saud fortsatte de næste 3 overs at få lagt 15 points til sammen med Atta Ullah (10*) men han blev kastet af Anders. Touqeer Ahmad fik bare to bolde før han blev grebet som sidste mand med 160 på tavlen. Anders Bülow endte med at tage 4 gærder for 18 mens Kamran Mahmood tog tre for 32.

Videohighlights Svanholms halvleg

Skanderborg kom straks under pres fra Svanholms åbningskastere med en ny bold. Så meget at Monty Singh snittede Mads Henriksen til Hamid i første slip i den første over og at Nikolaj Damgaard snittede Touqeer til keeperen overen efter. Det var en rædsom start fra Skanderborg, men heldigvis modstod Omar Hyatt (39) og Anders Bülow (53) åbningskasterne. Svanholm har flere kastere, der kaster med pace/fart end Skanderborg. Derfor kom Jonas Henriksen, Saud Munir og Atta Ullah til at kaste. Saud fik kun 2 overs da han blev for dyr. Omar og Anders fik opbygget en gærdestand på 90 og Svanholm måtte ty til deres åbningskastere igen for at få et gennembrud. Omar Hyatt drivede Mads lige ud til Saud i mid-off og ti points senere faldt Anders ved at snitte en drive til keeperen. Sangeev Thani (7) kom ikke igang, da han blev spinneren Hamid Shahs eneste gevinst fanget ben for. Det var den første af en stribe gærdefald som fik Skanderborg i problemer. Anfører Rizwan Mahmood (40*) stod derimod fast i den ene ende, mens bror Kamran (4) snittede til keeperen, Oliver Hald (0) løb sig selv ud og Christian Peck (2)gav keeperen endnu et greb og Jonas Henriksen endnu et gærde. Rizwan fandt dog en partner i Adeel Amjad (6), men han var nødt til at forcere da overene også var ved at rinde ud. Rizwan slog også Skanderborgs eneste sekser men det der var et pres. Svanholms keeper vil nok have et mareridt idet Rizwan sendt en bold i kredsløb bagud men Hashmi tabte den. Da den sidste over skulle kastes manglede Skanderborg 6 points for at vinde. Atta Ullah var den der skulle kaste. Rizwan skrabede to to’er på de to første, kunne ikke score på den næste, men de løb en ener på den fjerde bold. Så var scoren lige og Adeel skulle modtage, men så greb dommer Jesper Jensen ind og afgjorde kampen ved at dømme den næste bold udenom. Så vandt Skanderborg med to gærder.

Videohighlights Skanderborg

En spændende slutning men Svanholm vil nok ærge sig over, at de havde chancen for at vinde. Skanderborgs chancer for at blande sig afhænger af at de vinder over Ishøj søndag og at de slår Herning næste søndag, mens kampen mellem Svanholm og KB næste weekend er afgørende for hvor medaljerne placere sig, forudsat at KB vinder deres kamp søndag over Albertslund. Vi glæder os.

1.division

Der var en enkelt kamp i 1 division hvor Glostrup var på besøg i Esbjerg. Esbjerg var uden begge Rubin brødrene og det er faktisk det halve af holdet. Da Esbjerg gik først til gærdet blev deres bedste Frederik Klokker løbet ud i den første over og da anfører Magnus Bruunsgaard blev kastet ud første bold, så var ikke mere kød på det ben. Ingen af de andre gærderspillere fik en to cifret score, da Esbjerg var uden for 32. Det gav minder om de dage hvor Esbjergs gamle pitch, når det fugtigt, gav utrolige lave scorer. Glen Larsen kastede sin 10 overs for bare 10 points og to gærder, mens Henrik Saxe tog 3 gærder for 8. Glostrup måtte bruge tre gærder for at passere.

Back To Top
X