skip to Main Content
500+

Slem weekend for Albertslund mens Kolding klarer skindet.

  • Skrevet af: Peter Power

Elitedivision

Efter gårsdagens hårde nederlag til Skanderborg var søndagens kamp mod Esbjerg afgørende for de to holds chancer for at overleve i Elitedivisionen. Så man kan godt sige der var tale om en topkamp i bundstriden.

Albertslund vandt lodtrækningen og valgte at gå først til gærdet. De første tre overs gik det nogenlunde, men så gik det galt da Daniel Klitgaard slog til 3 gange i løbet af 3 overs. Så var Albertslund i problemer med tre gærder nede for 17, men anfører Jafar Butt og Saran Aslam fik skuden op igen, hvor Saran var det dominerende part. Med 68 på tavlen blev Jafar grebet og herefter væltede skuden endnu en gang, da flere Albertslunder spillede med hovedet under armen, mens Saran så til fra den anden ende. Udover Saran med 59 not out var der ingen gærdespiller, der fik en to cifret score, da Albetslund var ude for 102. Jeppe G Nielsen førte an med at tage 4 for 18 på 7 overs.

Esbjerg startede som sædvanlig med Frederik Klokker og Jacob Rubin og de spillede sig stille og roligt frem mod 38, hvor Jacob blev kastet ud af Atif. Så kom Krølle ind og han spildte ikke tiden og gik efter Albertslunds kastere og lavede 30 på 19 bolde inklusive to seksere. Efter han gav et returgreb til Saran Aslam ved 79 var det ingen sag for Fr. Klokker at sørge for at Esbjerg passerede uden yderligere gærdetab.

Med nederlaget har Albertslund på sidstepladsen kun et sejr, mens Esbjerg ligger lige ovenpå nu med to sejre.

1.division

Copenhagen der i går sejrede i Husum i en spændende kamp var søndag i Kolding. Kolding var til dagens kamp svækket da de var uden Pedersen brødrene og Christo Botha så det var Stefan Langholz der førte an og det gorden han med bolden med 5 gærder for 56. Copenhagen var ude på Koldings lille bane for 205 med keeper Nagaraj med 59 og anfører Farooq med 57 not out inklusive 4 seksere.

Efter en rimelig start ført an af SS Olsen kom der en kollaps der gjorde at Kolding havde 6 gærder nede for 86. Stefan Langholz sammen Madderi fik totalen op på 116 da Stefan blev dømt ben for men Madderi sammen med Prabatharan fortsatte og stille og roligt nærmede de sig Copenhagens total. Copenhagen brugte 7 kastere i forsøget på at tvinge en sejr og det lykkedes at få Prabatharan grebet ud for 34 men da manglede Kolding kun 8 points hvilket lykkedes.

Med sejren kom Kolding oppe på 2 sejre mens Nørrebro ligger sidst uden sejre. Divisionen føres klart af Svanholms andet hold.

Back To Top