skip to Main Content
Hvad skulle cricket gøre uden regnedrenge - Inde-DM for U- hold med kun 3 jyske klubber ud af 6 mulige 6

Hvad skulle cricket gøre uden regnedrenge? Inde-DM for ungdom

  • Skrevet af: Nissen
Hvad skulle cricket gøre uden regnedrenge - Inde-DM for U- hold med kun 3 jyske klubber ud af 6 mulige 3
En overrasket Jörg Krüger fik Kurt Nielsen-pokalen 2Jörg Krüger holder takke tale

 

Hvad skulle cricket gøre uden regnedrenge - Inde-DM for U- hold med kun 3 jyske klubber ud af 6 mulige
Svanholms juniorvindere

Af Søren Nissen
En ting er at Danmark styres af finansministeriets regnedrenge, noget andet er at cricket efterhånden også må have en aktuaruddannet for at finde ud af, hvilke hold, der skal kåres som vindere over hvilke.
Uden to uddannet i talmagi ved universitetet formand Umair Butt og KBs Niels Bindslev samt Ole Roland, der er ved at komme efter det, er det ikke til at vide, om vi nogensinde havde fundet ud af, at Køge, KB og AB i den rækkefølge var blevet nr. 2,3,4 hos juniorerne ved Inde-DM i Ishøjs Idræts- og kulturcenter. De slog nemlig hinanden indbyrdes og så skal man i gang med at bruge pointskvotientdifferencesystemet, der er et tidsforbrugende system, som stiller krav om overadministration og som er aldeles uegnet til andet end rækker, der i forvejen kører elektronisk.
Her er det også er urimeligt, for indbyrdes kamp er ikke længere nok til at placere to hold indbyrdes. Men skal i gang med hele regnestykket. Så selvom et hold har vist sig bedre i den indbyrdes kamp, så vinder det andet placeringen, hvis de har været heldigt at møde et af de andre hold på en dårlig dag. Men nu er det jon en ICC-regel og så er den hellig.

Juniorrækken

Nåh vi skal også skrive om sport. Svanholm vandt alle sine juniorkampe og var de bedste, selvom holdet var i problemer mod Køge, der havde et særdeles kompetent hold, der blandt andet bestod af asylansøgere, der for fleres vedkommende spillede en god gang cricket.
Kampen mellem de to hold var en slags finale og Svanholm var i allehånde vanskeligheder, da 5 gærder var ude for 50. Men holdet batter helt til bunds og Abdullah Mahmood (21x) og Wahid Mahmood (23) battede tiden du og sørgede for konkurrencedygtig 103.

Hvad skulle cricket gøre uden regnedrenge - Inde-DM for U- hold med kun 3 jyske klubber ud af 6 mulige 5
Ups – det kan jo ske – en ABer kastet ud

Køge kunne ikke holde det fornødne tempo mod Svanholms pacere og som man ofte ser får spinnerne efterfølgende bid under sådanne omstændigheder og Køge var ude for 71.
De øvrige hold slog hinanden indbyrdes. Sami Seb og Aqdus Rehman sørgede for, at AB slog Køge, AB tabte senere snævert til KB, hvor Bilal Aftab blomstrede, men det gik helt galt for AB mod Svanholm, der scorede dagens højeste med 166, og det ødelagde ABs muligheder for medaljer. Endelig tabte KB lidt snævert til Køge.
Hvorfor skriver I ikke om de jyske juniorhold, kunne man tænke sig en jysk læser arrigt spurgte om. Svaret er det tragiske: Der var ingen – selv ikke i de lokale turneringer, så det var nr. 1-4 i den sjællandske turnering, der var med, men alligevel var standarden udmærket.
Battet for bedste præstation gik til Jonas Henriksen, Svanholm, mens handskerne gik til Sammy Zeb, AB, Sami Ahmad Svanholm, Ali Hassan, KB og Shahidulla, Køge.
Resultaterne:
Svanholm 131 (Jonas Henriksen 36, Sami Ahmad 28, Zeshan Aslam 21x) over KB 76 (Ali Hassan 25).
AB 81 (Sami Seb 22x, Aqdus Rehman 22x) over Køge 80.
Svanholm 166 (Jonas Henriksen 25, Sami Ahmad 24, Zeshan Aslam 23, Daud Mir 20, Ali Lucky 22, Wahid Mahmood 20) over AB 50 (Jonas Henriksen 4/8).
KB 100 (Bilal Aftab 33, Ali Hassan 20, Mussab 20x) over AB 83.
KB 96 (Ali Hassan 41, Aden Aftab 31) tabte til Køge 97 (Shahidulla Safi 23, Imal Urigkil 23, Shahram Safi 20x).
Svanholm 103 Wahid Mahmood 23, Abdullah Mahmood 21) over Køge 71.
Slutstilling
Svanholm 3 kamp e 6 points
Køge………. 3 kampe 2 points (kv. – 3.93)
KB………….3 kampe 2 points (kv. -4,41)
AB …………3 kampe 2 points. (kv. 8,31) .

Afbud lørdag aften
Hvad skulle cricket gøre uden regnedrenge - Inde-DM for U- hold med kun 3 jyske klubber ud af 6 mulige 1
Glostrups vindere

Så troede man da lige, at der var to jyske drengehold med hos drengene, men lørdag aften sendte det ene af dem Bov afbud med begrundelsen at hele 5 af spillerne lå med influenza. Man må virkelig håbe, at der bliver en bedre helbredstilstand næste år hos Bov, der har påtaget sig at arrangere inde-DM for ungdomshold.
Så blev drengestævnet arrangeret sådan, at de tre hold, Svanholm. Horsens og Glostrup spillede mod hinanden og de to bedste mødtes i en finale. Det er første gang i alle de år, stævnet er afviklet, at et hold har svigtet.
Også her skulle der regnes, da Horsens slog Svanholm, Svanholm slog Glostrup og Glostrup vandt over Horsens.
Heldigvis har DCF en kløgtig medarbejder i Ole Roland, der kan finde ud af pointskvotientedifferencesystemet , så efter en 20 minutters regneri endte med at Glostrup og Svanholm skulle spille finale.
Den finale vandt Glostrup rimeligt sikkert – helt OK, da holdet har bedre bredde, mens Svanholms bedste forekom skal vi sige uoplagte.
Horsens havde nogle gode folk i toppen bestående af Liron, Arkas og Dinamish, Svanholm manglede bredde selvom holdet havde en god top og endelig syntes Glostrup det mest bredt udstyrede hold, der også er de øvrige fysisk overlegne.
Battet for bedste præstation til Mikael Keesen, Glostrup, handskerne til Arkas, Horsens og Musa Mahmood, Svanholm.
Resultaterne
Svanholm 89 (Adyan Hussain 21) tabte til Horsens 99 (Arkas 23).
Horsens 87 (Arkas 25) tabe til Glostrup 88 (Sameer 20, Mikaial 21).
Svanholm 95 (Musa Mahmood 29) vandt over Glostrup 84.
Finale
Glostrup 89 (Sameer 21x, Mikail 24x, Abdu 22) vandt over Svanholm 88 (Lucky Ali 35x; Musa Mahmood 20).

Slutstillingen
Svanholm 2 kampe 2 points
Glostrup 2 kampe 2 points
Horsen 2 kampe 2 points
Finale Glostrup over Svanholm

Lilleputterne
Hvad skulle cricket gøre uden regnedrenge - Inde-DM for U- hold med kun 3 jyske klubber ud af 6 mulige 2

Svanholms vindere

Spænding til det sidste i lilleputfinalen mellem Svanholm og Ishøj
Vi har fået Jørgen Jønsson til at skrive om den afgørende kamp hos lilleputterne
“Der var spænding til det sidste, da den afgørende kamp mellem de to bedste hold fra vestegnen Svanholm og Ishøj skulle dyste om ”guldet”. På forhånd var det nok en forventning, at slaget skulle afgøres af de to holds dominerende anførere Adyan Hussain fra Svanholm og Azeem Khan fra Ishøj.
Denne dyst vandt Adyan Hussain og hans hold til allersidst, nok fordi Azeem Khan ville det hele selv. Sammen med Adyan fra Svanholm var han under hele stævnet rent verbalt overdrevent højrystet og de to overspillede deres roller. Det måtte dommerne flere gange måtte påtale.
Svanholm indledte med en score på 88, hvor holdet kunne fremvise flere spillere, der rent teknisk allerede var nået pænt langt i deres formentlig lange cricket-karriere.
Det var naturligvis holdets anfører Adyan Hussain der førte sig frem, men han blev glimrende hjulpet af flere af hans små holdkammerater.
Ishøj, som også havde et par små talentfulde gærdespillere, der måske nok blev holdt for meget tilbage, fordi anfører Azeem Khan, skulle styre organisationen af holdets gærdespil hele vejen igennem.
Dette blev nok det afgørende for kampens forløb. Til allersidst valgte Azeem rent taktisk, at han med skiftende makkere skulle afgøre kampen, hvor der flere gange ikke blev løbet de points, der reelt var oplagte, men som Ishøjs anfører af taktiske årsager – han skulle hele tiden sørge for at få bold- ikke ville løbe. Dette profiterede Svanholms kastere for til sidst, og holdet kunne række hænderne i vejret over en sejr på kun 4 points.
Husum var virkelig konkurrencedygtig og var tæt på at skrabe sig flere sejre end den ene over Sønderborg hjem. Sønderborg havde deres debut ved inde-DM og havde ingen af ”de store drenge” som de andre havde.
Battet for bedste præstation til Azeem Khan, Ishøj, handskerne til Adyan Hussin, Svanholm, Cane Pepper Husum og Ishan Bensal, Sønderborg.

Resultater
Svanholm over Sønderborg. Skema mangler.
Husum 81 (Sham 21x) tabte til Ishøj 82 (Azeem Khan 28x)
Svanholm 94 (Adyan Hussain 37x, Awais Baig 20x) over Husum 64 (Cane 25x)
Husum 36 over Sønderborg 35
Ishøj 156 (Azeem Khan 43x, Mansoor 30x over Sønderborg 28)
Svanholm 88 (Adyan Hussain 20x) over Ishøj 85 (Azeem Khan 34x, Jabraan 23

Slutstilling

Svanholm 3 kampe 6 points
Ishøj….3 kampe 4 points
Husum….3 kampe 2 points
Sønderborg 3 kampe 0 points

Back To Top