skip to Main Content

Skanderborg ubesejret

  • Skrevet af: Peter Power

Elitedivision

Søndagens fokus var på mødet i Elitedivision mellem Skanderborg og KB i Skanderborg. Indtil dages kamp var begge hold ubesejret i Elitedivisionen. Lørdag havde KB vundet stort over Herning og nu kom turen til Skanderborg, hvor vejret var pæn med vekslende skydække og ingen udsigt til regn. Skanderborg mødte op i stærkeste opstilling idet Michael Pedersen var vendt tilbage efter en skadesperiode. KB vandt lodtrækningen og valgte at sende Skanderborg til gærdet.

Som næsten altid åbnede Skanderborg med Nicolaj Damgaard (35) og Monty Singh (6). Nicolaj er i god form efter sidste weekends kamp og i dag fortsatte han i samme spor da han slog en sekser i Basit Javeds første over. Senere fik Amjad Khan samme behandling. Monty Singh overlevede de to første bolde og han slog Amjad Khan til grænsen, men søgen efter en gentagelse gik ikke godt da han snittede Amjad til første slip med 20 på tavlen. Shangeev Thani (34) kom ind og var en udmærket støtte til Nicolaj der plyndrede kastning når det lå til det. Nikolaj er blevet meget bedre til at sortere men han viste en svaghed som KB udnyttede og det er at forsøge at slå en skruekaster til seks i den første over. Nicolaj blev grebet da Anique Uddin blev introduceret og det var en god løbende greb på grænsen. Anders Bülow (58) kom til og sammen med Shangeev at malke kastningen når nu markbegrænsningen var overstået. Tavlen viste 84 da Shangeev blev godt grebet i point af Amjad Khan. Det fik Rizwan Mahmood (110) til gærdet og malkningen af kastningen med mange enere fortsatte. KB skiftede kastere ofte men uden held. Efter den 34. over satte Skanderborg nu turbo på søgen efter points. Rizwan især scorede en del grænseslag og passerede 50, men i den 42. over fik KB et gennembrud hvor Anders blev grebet på Bashir Shahs præcise kastning. Nu kom bror Kamran (60*) til gærdet og det kunne KB mærke. Amjad Khan blev slået ud af banen adskillige gange og i den 47. over slog Rizwan Bashir Shah på fodboldbanen og passerede 100. Rizwans held udløb i den 49 over hvor han blev grebet mens Kamran havde passeret 50 og totalen nåede over 300. Da de 50 overs var nået viste tavlen 318 for 5. Det var en vel dimensioneret halvleg fra Skanderborg. Markbegrænsningen i de 10 første overe blev udnyttet. Man malkede kastning med mange ener og enkelte grænseslag når lejligheden bød sig i de næste overe og så med gærder i behold går til den efter den anden drikkepause. Dog skal man huske at Skanderborgs pitch er lagt på en betonunderlag der ikke giver kasterne nogen fordel bortset fra en højere opspring.

Så var det KB’s tur og de fik en rigtig dårlig start da Saif Ahmad blev kastet ud af Anders Bülow i den første over men en lang ind-svinger. Skanderborg brugte allerede spin ved Nikolaj Damgaard i den anden over uden at der blev scoret. Fra starten skulle KB score 6,38 pr over for at indhente Skanderborgs total, men den krævede scoringshastighed begyndte at stige med det samme. Efter ni overs havde KB 29 på tavlen og nu behøvede 7,07 pr. over. I den næste over blev Lucky Ali (8), der ville have to løb, løbet ud og det fik KBs udlænding Brian Chari (76) til gærdet. Han slår hårdt og især på bageste ben viste han klasse. I den 14 over fik KB endnu et tilbageslag, da den anden åbningsgærde Zameer Khan (21) blev grebet i forsøget på at forcere. Det fik Saad Ahmad (28) som partner til Brian og de fik opbygget en gærdestand på 104, men samtidig steg kravet til scoringshastighed. I den 34 over fik Omar Hyatt Saad kastet ud eller rettere sagt slog bolden i eget gærde. Det blev startskuddet til flere gærdefald inklusiv Amjad Khan, der blev grebet på sin første bold. Imens scorede Brain i den anden ende og passerede 50, men i den 39 over løb heldet ud, da han blev grebet i third man på en kantet drive. Totalen var nu 157/8. To overe senere faldt Bilal Aftab (3) på en snitter. Men den sidste gærde kunne Skanderborg ikke tage. Basit Javed (27*) og Bashir Shah (16*) holdt stand kan man sige i 10 overs, således totalen blev 204 for 9 efter de 50 overs. Anders Bülow var bedste kaster med 4 for 30.

Video highlights Skanderborg v KB

I Ishøj var Svanholm på besøg og hjemmeholdet valgte at gå først til gærdet på deres egen berygtede pitch. Om det var pitchens skyld at Ishøj var ude for 92 vides ikke men Jonas Henriksen var for stor en mundfuld da han tog 3 for 10 på 8 overs. Bror Mads tog 3 for 26 mens Toqeer Ahmad tog 3 for 22. Ishøjs Mohammed Shah var den eneste der ydede modstand med 37. Godt nok blev Jonas kastet ud på anden bold men Musa Mahmood (40*) og Abdul Hashmi (26*) sørgede for at sejren var hjemme med 8 stående gærder.

1.division

Mens første holdet var i Ishøj tog Svanholms andet hold imod Esbjerg som var på dobbelttur. Esbjerg var dog svækket uden begge Rubin brødre og det lyste igennem da de blev kastet ud for 74 efter de havde valgt at gå først til gærdet. Asad Shah og Mateen Sarwar var de største skadevoldere med 3 gærder hver. Svanholm mistede gærde i anden over men James Moniz hamrede 53 på 30 bolde som var stærk medvirkende til at Svanholm passrede efter bare 11 overs.

KBs andet hold tog imod AB og KB valgte at gå først til gærdet. De brugte all 50 overs og nåede at score 230 for 9 gærder. Zakria Raja med 49, Pawan Sarangal med 38, Yasir Iqbal med 35 og Altamish Durrani med 32 var de bærender kræfter. ABs Hassan Zahid tog ellers 4 gærder for 27. AB mistede ellers to gærder med 25 på tavlen men Usman Ali med 36 og Mukarram Hussain med 77 fik AB på vinder kurs der blev cementeret af Jawad Ali med 56*

1. division føres nu af Svanholm 2 der stadig er ubesejret.

Back To Top
X