Singh v Khan 5

Singh v Khan

  • Skrevet af: Peter Power
Singh v KhanI Saumy c S Singh b P Kumar 0
Singh v Khan 1Delawie Khan i aktion - 7 gærder for 19
Singh v Khan 2Monty Singh 4
Singh v Khan 3R Lakmal run out(D Khan) 0
Singh v Khan 4R Saumy* b D Khan 0
Singh v Khan 5G Hedevang b D Khan 0
Singh v Khan 6J Jeevaratnam lbw b D Khan 4
Singh v Khan 7J Larsen b D Khan 0
Singh v Khan 8N Damgaard 4
Singh v Khan 9N Damgaard c M Malik b D Khan 9
Singh v Khan 10Monty Singh 4
Singh v Khan 11Morten Hedegaards velkendte stil der ikke gav noget
Singh v Khan 12Morten Hedegaard 6
Singh v Khan 13MA Hedegaard b J Khan 10
Singh v Khan 14S Anjum b D Khan 0
Singh v Khan 15Monty Singh 4
Singh v Khan 16DK Kølbæk+ b D Khan 0
Singh v Khan 17P Kumar 4
Singh v Khan 18P Kumar 4
Singh v Khan 19P Kumar* c MA Hedegaard b N Damgaard 9
Singh v Khan 20F Ahmed 4
Singh v Khan 21F Ahmed c DK Kølbæk b R Lakmal 13
Singh v Khan 22S Singh c DK Kølbæk b R Lakmal 2
Singh v Khan 23Adeel Akhtar 4
Singh v Khan 24NH Mughal 4

Video highlights

Overskriften hentyder til de to spillere, som dominerede dagens kamp mellem Herning og Ishøj spillet i solskin i Herning. Herning var uden Oliver Hald så Morten Hedegaard fik en chance mere på holdet. Herning vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Monty Singh åbnede sammen med Iylas Saumy, men der var ingen god start, da Iylas sendte en hel bold til Singh i cover. I den næste over skete det, som dominerede samtalen resten af dagen og ødelagde stemningen mellem Herning og Ishøj. Delawie Khan skulle kaste til Monty, men stoppede op ved gærdet og løb ikke-slåeren Lakmal ud, da han var gået for langt fremme. Dommeren spurgte Ishøj om de ville trække appellen tilbage. De ville de ikke, så Lakmal måtte gå løbet ud. Alt var inden for lovene, men Herning mente efter fair-play modellen, at der skulle falde en advarsel. Khan forsatte næste bold med at kaste en svingende yorker til Glen Hedevang, der ikke fik battet på den. Khan fortsatte sin opvisning af pace med sving med at fange Jeevaratnam ben for lige efter han havde scoret en 4’er. Khan gav Jacob Larsen, som den nye gærdespiller, en yorker mere, som Jacob ikke kunne håndtere. Så var Herning 6 gærder nede for 27 hvoraf Monty havde scoret de 22. Nikolaj Damgaard var ikke presset af kastningen og der kom points på tavlen, men Nikolaj kiksede et pullshot på Khans kastning og det gav et simpelt greb til square-leg. Morten Hedegaard tog det stille og overlod meget til Monty. Det gav 20 points mere (inklusiv en sekser fra Morten) på tavlen indtil uheldet ramte, da Mortens sweepforsøg faldt bagud og ramte gærdet. Khans lange bolde var for meget til de sidste 2 gærdespillere og Herning var ude for sølle 66, hvoraf Monty holdt sit gærde gennem hele halvlegen for 40 not out. Khan endte med at tage 7 gærder for 19 points plus sit “løbet ud”. Så Khan løb af med “sejren”.

Kort og godt kostede det tre gærder for Ishøj at passere Hernings total. Kumar nåede på 2 overs at lave 2 grænseslag før han sendte bolden i kredsløb og blev grebet, mens Lakmals bolde uden for off-pinden gav to gribere til Hernings keeper. Mughal sørgede for at passere Hernings total med 3 grænseslag.

Khan var dagens helt for Ishøj og Asmat Ullah fra Ishøj mente at hans gode indsats skyldes at Ramadanen var nu forbi. Herning havde syv gærdespillere som fik et “æg” og det får en til at tænke om det er sket før i Elitedivision. Vi ved i hvert fald der har været halvlege med små totaler. Bare tænk på Esbjergs gamle pitch i fugtig vejr.

PP

Back To Top