
Nye Coronarestriktioner
Hold ungdomsaktiviteter i gang
DIF og DCF opfordrer til, at alle klubber fastholder ungdomsaktiviteter.
Som følge af de seneste Corona restriktioner er DIF lykkedes med at få en række undtagelser til idrættens verden. De muligheder opfordres vi af DIF til at udnytte og den opfordring støtter vi naturligvis. Når det gælder ungdomsarbejdet og ungdomstræning i klubberne er der altså ikke indført nye restriktioner der har negativ konsekvens for os.
For børn og unge under 21 kan vi fortsætte som hidtil, naturligvis kun hvis disse aktiviteter kan gennemføres med færre end 50 deltagere.
Evt. personer over 21 år, må gerne deltage i arrangementet, såfremt de er nødvendige for en sikker gennemførelse af aktiviteten (dvs. dommere, træning og officials). Det gælder også selvom der skulle forsamles over 10 voksne.
Træning for senior kan gennemføres for grupper på under 10, inklusive trænere, dommer og lignende.
DIF har som sagt forhandlet sig til undtagelser til fortsatte aktiviteter for børn og unge. Det skal vi naturligvis benytte os af.
Er I i tvivl, tøv endelig ikke med at kontakt os med alle de spørgsmål I har.
Find de altid opdaterede anbefalinger vedr. idræt og corona på dif.dk/corona