
Nul gevinst for AB – Nu med video
Video AB’s halvleg Video Hernings halvleg
Elitedivision
Søndag var AB taget til Herning på en vekslende blæsende dag, som man ikke kunne kalde sommervejr. AB var svækket i forhold til dagen før, da Kiyani ikke var med. AB var reelt uden 4 af deres normale 1. holds spiller, så Herning havde reelt en god chance for gevinst. Herning var uden Magnus Kristensen, så det betød at træner Morten Hedegaard fik en tjans på holdet.
AB vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet. Igen fik de ikke nogen ønske start, da begge åbningsgærder var væk fra simple fejl med kun 6 på tavlen. Heldigvis fik Anique Uddin og Naveed Hssain styr på skuden, indtil Naveed blev stokket ud på Ihyas Saumys kastning. Noget som Naveed ikke var enig om, da han mente keeperen fumlede for længe. Anique (48) derimod blev krumtappen i ABs halvleg og sammen med de næste tre gærdespillere fik løftet totalen til 99, før han selv blev grebet af Razul Saumy i mid-wicket på et fuldblodigt pullshot. Herning kunne have gjort skaden større, hvis de havde holdt et par klare gribe chancer. Det var ikke så meget spin der var det bedste våben for Herning, men nærmere hastighed. AB’erne havde lidt svært med at håndtere Hernings betonpitch med det højere opspring, hvilket betød Olivier Hald tog 5 gærder i alt for 25, alle grebet. AB’s hale svingede kun lidt i form af Mujtaba Mir, som fik AB oppe på sluttotalen 137 efter 44.3 overs
Herning tog ingen chancer fra starten af deres halvleg, idet Simo Ivetic og Glen Hedevang åbnede og spillede fornuftigt fra starten. Uden Kiyani som åbningskaster med sit sving var der ikke så meget pres fra AB’s side. Men ved 26 på tavlen blev Simo grebet på offsiden på Hassanain Alis kastning. Det gav plads til Raizul Saumy (55*), der spillede uden de store problemer. AB satte Anique Uddin på og hans præcise kastning satte en dæmper på Herning og ved 55 fandt Anique vej igen Glen Hedevang og ramte hans legpind. Raizul fik følgeskab af hans bror Ihyas (42*) og de overtog faktisk styringen og spillede sejren hjem for Herning uden at give reelle chancer.
Så det blev en elendig weekend for AB med et svækket hold med 2 nederlag. Det betyder at Herning overtager 4. pladsen mens AB sidder på 5 pladsen med Ishøj og Nørrebro under sig.
PP
























