skip to Main Content

Norge fik revanche

  • Skrevet af: Alex Olsen
Mussa Mahmood var hurtigt ude.
Fuld power - men ikke nok idag.
Lucky Ali forsøger at feje en skæv bold til firer.

Norge udnyttede den kraftige blæst bedst.

Mod et dansk hold, der havde adskillige nye ansigter (vel henved et halvt hold)  i forhold til dagene forinden, lykkedes det Norge at revanchere sig grundigt i en T 20 efter de to indledende T 50 kampe.

Norge virkede mere hjemmevant i denne form for cricket og hvis Danmark skal vinde T 20 turneringen, der består af yderligere 3 kampe, må man i hvert fald søge at koncentrere kasteindsatsen.

Ved denne lejlighed brugte anføreren hele 8 kastere og de bedste fik ikke lov til at kaste ud. Bedst blev Oliver Damgaard Hald med 2/22 på 3 og igen imponeredes vi af Køges legspinner Saif Sharam (1/19 på 3 overe).

Danmark kom længere og længere bagud ved gærdet i løbet af halvlegen og endte med 22 for lidt i forhold til Norges score på 152.

Nicolaj Damgaard spillede positivt med 38 på 28 bolde, mens de senere ikke kunne holde hastighed mod Norges spinnere (Monty Singh 27 på 26 bolde)

I morgen mødes DK og Norge til yderligere to T 20 kampe på Svanholm Park.

Back To Top