
Nordic Cup 2023
Fra sidste torsdag den 18 maj frem til søndag den 21. maj blev der i alt spillet 12 kampe i dette års Nordic Cup, hvor der spilles efter T20 regler med deltagelse af Danmark, Sverige, Norge og Finland. Nogle af kampene blev betragtet som T20i kampe i ICC regi, mens resten var udviklingskampe. Derfor kunne man ikke udråbe et hold som vinder af turneringen. Kampene blev spillet på græspitch på Svanholm Park og på Glostrups Solvangsparken. Turneringen var en del af landsholdets forberedelser til sommerens ICC kvalifikationsturnering til T20 World Cup, som foregår i Edinburgh, Skotland juli 2023.
De 2 første dage spillede Danmark 4 kampe alle på Svanholm Park, som indgik i T20i regi under ICC nemlig mod Norge, Sverige og 2 gange mod Finland.
Danmark mod Norge.
Kampen var den første på den forberedte græspitch som havde stadig græs i sig og i forhold til vores kunststofpitche havde den en lavere opspring, så gærdespillerne skulle justere deres teknik. Norge vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet. Oliver Hald åbnede kastningen og var ikke så præcis og det kostede points. Surja Anand var til gengæld sværere at score på og det var ham der fik det første gennembrud. Efter Oliver kom Nicolaj Damgaard på og han lukkede Norge ned scoringsmæssigt. Hans 3 overs kostede kun 4 points! Scoringspresset fik Norge til at begå fejl og i de sidste overs faldt gærderne. Det skyldes Saud Munir, der fik den hæder at være den første på landsholdet at tage et hattrick i T20 kampe. Han endte med at tage 5 for 21 på sine 4 overs. Norge blev ikke kastet ud, men endte på 99 for 9 på 20 overs, hvor Chaudhary Usman Akram var bedst med 36.
Danmark åbnede med Hamid Shah og Nicolaj Damgaard, hvor Hamid nåede at slå en enkel sekser før han blev godt grebet på grænsen. Indtil da havde Nicolaj scoret 42 i form af flere grænseslag. Det understreger hvor vigtig det er, at man har en spiller af Nicolajs kalibre som en åbner. Nikolaj er blevet langt bedre med at sortere, men udnytter markbegrænsningerne i de fem første overs. Efter Hamid kom Shangeev T og sammen med Nicolaj fik de sejren hjem efter 9.5 overs. Det var en nemmere sejr end forventet.
Videohighlights Danmark mod Norge (YouTube)
Danmark mod Finland
Denne gang vandt Danmark lodtrækningen og gik til gærdet i forventning om at fortsætte formen på en måske mere venlig pitch. Det gik ikke for Hamids vedkommende, da han blev grebet i den anden over. Shangeev fik heller ikke så lang spilletid, da han blev dømt, for ham uforstående, ben for. I stedet blev det Saif Ahmad og Nicolaj, der bragte holdet videre, hvor Nicolaj i en over slog 20 points. Han nåede ikke 50 denne gang, men en kikset drive tilbage til kasteren blev hans endeligt – 49 på 26 bolde. Det gav plads til Lucky Malik, der scorede 26 på 24 bolde, mens Saif blev kastet ud i den sidste over for 66 på 45 bolde. Alt i alt nåede Danmark op på 175 på de 20 overs.
Det var en for stor mundfuld for finnerne, især da Oliver Hald fandt melodien og fjernede 2 finner i den første over og havde chancen for et hatrick. Det fik han ikke, men fik endnu et gærde i sin tredje over. Nu var Finland 10 for 3 og danskerne gik over til at bruge sine skruekastere. Lucky Malik var den fik den største succes med at tage 3 for 16. Finland var i den 15 over 78 for 8, men Mahesh Tambe, Amjad Sher og Akhil Saraladevi sørgede for at finnerne ikke blev kastet ud og løftede holdet oppe på 103 for 8 efter 20 overs. Det gik især ud over Abdullah Mahmoods kastning.
Videohighlights Danmark mod Findland (YouTube)
Danmark mod Sverige.
Efter torsdagens to kampe gjaldt det nu mod Sverige om fredagen. Danskerne havde vundet begge kampe torsdag overlegent og man forventede noget af det samme fredag. Men mens torsdag var lys var fredag mørkt. Sverige vandt lodtrækningen og overraskende sendte danskerne til gærdet og de fik en ønske start, da Nicolaj Damgaard blev grebet af keeperen på dagens andet bold. Nicolajs betydning for holdet er stort og det måtte havde givet holdet nogle rystelser. Det, vi så efterhånden, var flere dårlige beslutninger som gav svenskerne gærder. Kun anfører Hamid Shah samt Surja Anand og Anique Uddin viste modstand, mens svenskerne greb alt. Danmark var pludselig ude for 109 i den sidste over. Zaker Taqawi var svenskernes bedste med 3 for 21.
Svenskernes dominans fortsatte ved gærdet, men i den første over blev svenskernes bedste spiller Choudry Ali (61*) tabt på et forholdsvis nemt greb. Der var også en chance for løbet ud, som ikke blev til noget. Oliver Halds første og eneste over kostede 16 points. Nicolaj Damgaard blev sat på for at dulme svenskerne, men det var ingen succes. Den anden åbner Imal Zuwak var meget usikker i starten, men hans selvtillid voksede og han endte også med at slå 2 seksere. Danmark brugte 8 kastere i forsøget på at bryde igennem, for svenskerne havde før vist, at udover de to åbnere var der ikke meget bagefter, men det lykkedes ikke og svenskerne passerede uden gærdetab i den 15 over. Det var noget af en dukkert for danskerne, men det lærer man af.
Videohighlights Danmark mod Sverige (YouTube)
Danmark mod Finland (igen)
Efter nederladet skulle holdet så spille for anden gang mod Finland og vise, at nederlaget før var et uheld. Det kom til at holde stik. Finland vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Danskerne havde udskiftet lidt på holdet til denne kamp, da Nicolaj Damgaard måtte tilbage til Irland. Uden Surja Anand valgte danskerne at begynde med spin med Lucky Ali og fart med Oliver Hald. Det gav den første gevinst i den 5. over og derefter faldt gærderne jævnligt, mens finnerne havde svært med at score hurtigt. Højdepunktet var i den 18 over, da Hamid Shah fik chancen for et hattrick, men det blev ikke til noget. I stedet var finnerne ude i den sidste over for 92. Hamid Shah endte med at tage 4 for 19, mens Saud Munir tog 3 for 11.
Rizwan Mahmood, som var med for første gang grundet sit arbejde, åbnede sammen med Hamid Shah. Rizwan desværre cuttede lige til point med 4 på tavlen. I stedet kom Shangeev til og spillede assistent til Hamid, der fik ram på to sekser før han med 49 på tavlen blev godt grebet på grænsen. Shangeev gik mere i offensiven og med Saif Ahmed spillede de sejren hjem i den 15. over.
Videohighlights Danmark mod Findland (igen) (YouTube)
Danmarks udviklingshold eller A holdet spillede lørdag en kamp mod svenskernes tilsvarende. Danskerne gik først til gærdet og på de 20 overs scorede 125 for 6 gærder. Rizwan Mahmood (27), Saran Aslam (23), Zameer Kahn (16) og Luck Malik (16*) var de toneangivende. Men det var for meget for svenskerne, der kun kunne svare med 59. Raizul Sawmy fik lov at kaste 2 overs, men tog 3 for 5, da svenskerne ikke kunne finde ud af ham. Shakeel Zeb og Ehsan Karimi tog begge 2 gærder.
Søndag spillede Danmark A så mod Norges udviklingshold, hvor Norge gik først til gærdet. På deres 20 overs nåede holdet på 115 for 8 gærder. Danskerne brugt 8 kastere så gærderne blev ligelig fordelt kan man sige. Dog må man fremhæve Shakeel Zeb med 2 overs for 4 points og et gærde. Norges total blev ingen udfordring for danskerne, da de tabte kun to gærder. Saran Aslam morede sig med 62 not out på 35 bolde og 8 grænseslag, mens Abdul Hashmi scorede 37 not out.