
Man kan vinde med lav score
I fredags var der T20 serie 2 træf mellem Horsens, Odense og Esbjerg i Horsens. To af kampene er ikke indberettet endnu så vi koncenterer os om den tredje mellem Odense og Esbjerg. Esbjerg sendte Odense til gærdet og der var en forventning om at Esbjergs rutine ville virke kvælende på Odense. Gangske rigtig fik odense ikke et ben til jorden og ingen gærdespiller kom i to cifre. Kasper Rubin tog 3 gærder for 2 points på sine 3.4 overs mens tre andre kastere tog 2 gærde hver. Odense var ude for 49 på 19.4 overs. Med den total var kampen forbi fordi Esbjerg med Rubin brødrene ikke skulle få store problemer. Men man skal aldrig sige aldrig. Odenses O Ghani viste sig at være aldeles farlig med at svinge bolden og han fjernede begge Rubiner inden der var 10 på tavlen. Hadzimesinovic og Sasitharan fulgte hurtigt efter og med 5 nede for 22 var Esbjerg i problemer. De næste gærdespillere troede måske, at de kunne slå sig ud af vanskelighederne, men de fandt hver gang en Odense spiller, der ikke behøvede at flytte sig og pludeselig var Esbjerg ude for 31.
I den efterfølgende kamp mod Horsens fik Esbjergs gærdespillere til gengæld revanche.