Lidt regn i weekenden.

  • Skrevet af: Peter Power
Torr Turner b Jawad A

Elitedivision

Lørdag så tre kampe i Elitedivision bliver spillet. I Skanderborg var AB på besøg og kampen var i de første par timer påvirket af meget fin regn, der gjorde at banen og dermed bolden var våd. Skanderborg, der vandt lodtrækningen valgte alligevel at gå i marken. Anfører Rizwan sagde, at han var overbevist om at bedre at kunne kontrollere kampen ved at batte sidst, når han manglede fire af sine normale kastere, nemlig Oliver Hald, Adeel Amjad, Aftab Ahmed og deres nye sydafrikaner Johan, som har brækket hånden. De våde forhold gjorde, at AB havde svært i starten med at score grænseslag. Den første kom i den 17. over. Inden da havde AB mistet to gærder til Omar Hayats off-spin, som de havde problemer med at spille. Zaman Chaudary (65) og Umasman Ali (43) var ABs bedste for at holde sammen på en halvleg, der gav 199 points for alle gærder. Anders Bülow blev Skanderborgs bedste kaster med 3 gærder for 35 sammen med Omar Hayats 2 for 25. Skanderborg åbnede man Monty Singh (118) og Torr Turner (48) som stammer fra Syd-Afrika, men har en dansk mor. Monty skal overleve de to første bolde for at kunne lave en halvleg (“2-ball Monty”) og i dag lykkedes det med maner. Han dominerede spillet med 5 seksere og 10 firer og fik god støtte fra Torr. De havde en gærdestand på 146 indtil Torr spillede i eget gærde, men sejren var der ingen tvivl om. Skanderborg mistede 2 yderligere gærder indtil de passerede ABs total i den 31 over.

Video highlights Skanderborg v AB (YouTube)

I Ishøj var Svanholm på besøg, hvor Ishøj vandt lodtrækningen og gik til gærdet. De fik en god start med Salar Khan (21) og Muhammad Salam (37), der lavede 63 for det første gærde. Adeel Akhtar (56*) kom til og holdt den ene ende resten af halvlegen. Ingen fra resten af holdet kom til at lave store bidrag, men holdet endte alligevel på 185 for 9 efter de 50 overs var kastet inklusive 21 ekstra. Svanholms Abdullah Mahmood med sin spin tog 4 for 20 på sine 10 overs og sammen med Ehsan Karimi (2 for 26) lagde en dæmper på Ishøj. På forhånd ville man antage at det kunne Svanholm passere uden problemer, men Ishøjs pitch er ikke nem at spille på og Ishøjs kastere lagde netop en dæmper på Svanholm, der ikke kunne score som de plejer. Delawar Khan med 1 for 20 på 10 overs er et eksempel på dette og da Brian Chari, som er kendt ikke for at fedte ved gærdet, blev kastet for 9 efter 31 bolde, kom Svanholm efterhånden i problemer. Kun Musa Mahmood som åbner med 39 var holdets bedste, da Svanholm var ude for 120 efter 47 overs. Rabi Tariq tog 3 for 34 på sine 10 overs.

Den tredje kamp var mellem Glostrup og KB som blev spillet på Albertslunds bane, idet KB ikke har pt. nogen hjemmebane og Glostrups bane lider af at der lægges rør ned. Det bliver spænende at se hvor KB i fremtiden kommer til at spille, men i år bliver det i Albertslund. I dagens kamp sendte KB, der vandt lodtrækningen, Glostrup til gærdet og de fik en rigtig god start med en gærdestand på 96 mellem Dinesh Kannan (61) og Rajesh Ayyappan (34). Derefter mistede Glostrup gærder, men Venugopal Nagaraj (34) var med til sammen med de sidste gærdespillere at løfte Glostrup til sluttallet 205 i den 50. over. KBs Bashir Shah var endnu engang stjernen i kasteangrebet med at tage 3 for 15 på sine 10 overs sammen med Anique Uddins 2 for 19 på 10 overs. Glostrups total viste sig ikke at være nok. Zameer Khan (84*) og Kudakwashe Donald (77*) spillede sejren hjem, efter at Lucky Malik (30) var det eneste gærdefald.

1.division

Der blev spillet 3 kampe i 1.division i løbet af weekenden. Der var et fuldt jysk opgør i Herning hvor Esbjerg var på besøg. Herning valgte at gå først til gærdet og dominerede spillet anført af Ihyas Sawmy (118) med støtte af Surya Anand (40), Dan Hedevang (47) og Glen Hedevang (36). Herning endte med 314 for otte gærder efter de 50 overs hvor Pankay Bhatia blev Esbjergs bedste med 4 for 63 og Mbulelo Nkomo med 3 for 47. Esbjerg mistede 2 hurtige gærder men Jakob Rubin (95) holdt sammen på halvlegen men udover Mads Slebsager med 24 fik han ikke megen støtte og Esbjerg var ude for 169 efter 35 overs. Skadevolderen for Herning var Surya Anand der tog 5 for 25 mens Raizul Sawmy tog 4 for 56.

På Svanholms bane spillede andet holdet mod Ishøjs andet hold, der blev sendt til gærdet. Svanholms bane er blevet svær at spille på og Ishøjs 115 for alle på 36 overs er vist et bevis herpå. Anfører Imran Ahmed var bedst ved gærdet med 45 mens Arun Kumar med 3 for 21 på 10 overs var Svanholms bedste. Svanholm mistede dog 6 gærder før de passerede Ishøjs total. James Moriz (25 på 20 bolde), Zishan Shah (25) og Said Alam (25*) var de bedste mens Zayan Shams fik 3 gærder for 42.

Den sidste kamp var mellem debutanterne fra Køge og KBs andet hold. Køge valgte at gå til gærdet og kom pludselig i problemer med 4 gærder nede for 25. Shahidullah Safi med 24 fik holdet på 65 før han blev grebet, men Simon Sørensen (66) og Abdulla Safi (74) var Køges redningsmænd og fik Køge over 200 før de faldt. Holdet endte på 246 på de 40 overs til rådighed. KB var nogenlunde med 3 gærder nede for 56, men da 2 gærder faldt ved 77 faldt holdet sammen og var ude for 92 i den 28. over. Køges Shakerullah Safi var bedst med 3 for 10 samt Absar Khan der tog 2 gærder for 9.

T20

Søndag var der to kampe i serie 1 B. Når Skanderborg spiller hjemme om lørdagen i Elitedivision så spiller de igen om søndagen i T20. Det betød at Skanderborg og AB spillede deres T20 om søndagen, men regnen der faldt konstant betød at kampen blev kortet ned til 10 overs. AB nåede 90 for 4 gærder på de 10 overs anført af Mudabber Hussain med 27 hvoraf 3 var seksere og 2 tabte bolde. Skanderborg blev presset i deres halvleg, da de mistede 5 gærder, men Rizwan Mahmood (42*) var med til at sikre sejren på den anden sidste bold. “2 ball Monty” levede op til sit navn ved at blive grebet på sin anden bold.

Video highlights T20 Skanderborg v AB (YouTube)

I Albertslund var Svanholm var på besøg, der blev sendt til gærdet. Det var et andet Svanholm hold i forhold til dagen før. Musa Mahmood (53) og Brian Chari (52) havde en åbnings gærdestand på 98 og med Abdul Hashmis 22 nåede Svanholm op på 166 for 5. Albertslunds Ahsan Habib nåede at tage 3 gærder for 18. Albertslund mistede hurtigt 3 gærder, men Imtiaz Ali med 24* fik points på tavlen, men holdet mistede 2 yderligere gærder før regnen satte en stoppe for kampen efter 12 overs. Kampen blev afgjort af D/L og Svanholm vandt med 116 points. Albertslund var scoringsmæssigt langt efter Svanholm da kampen blev stoppet.

PP

Billeder fra Skanderborg v AB Elitekamp

Back To Top