skip to Main Content

Kvindecricket i 2023

  • Skrevet af: Carsten Martensen

Det har i flere år været højt på dagsordenen i DCF at få flere kvindelige cricketspillere, derfor har vi på de interne linjer arbejdet for at få fundamentet på plads. Et fundament der består af:

  • At få sat på dagsordenen at kvindecricket er vigtigt
  • At få to kvindelige bestyrelsesmedlemmer
  • At få afsat økonomiske og menneskelige ressourcer til udvikling af kvindecricket
  • At udarbejde en strategi for hele cricket Danmark, hvor kvindecricket spiller en central rolle
  • At få igangsat en kvindekomite med engagerede deltagere fra flere klubber
  • At få flere klubber til at ville kvindecricket og tilbyde træning
  • Og sidst, men ikke mindst, at få spillet kampe igen og skabt gode fællesskaber om sporten

Det er derfor glædeligt at vi nu kan præsentere programmet for hele 2023.  Et program som giver de mange nye og erfarne kræfter, gode muligheder for at træne sammen på tværs af landet og ikke mindst spille kampe mod andre hold. Vi opfordrer derfor alle, både nye og erfarne, til at støtte op om de kommende aktiviteter og invitere så mange nye spillere med ind i sporten, til glæde for hele cricket Danmark. Det er vores klare ambition, at vi i fremtiden skal være flere, mange flere kvindelige cricketspillere i fremtiden.

Der skal også lyde en kæmpe tak til de mange trænere, frivillige og spillere som har været med i den her rejse, uden dem kunne det her ikke lade sig gøre.

Er man ikke allerede en del af Facebook-gruppen, så kig her – skriv også gerne til Frederik Klokker her, hvis du vil på listen over spillere som får informationen direkte på mail.

Her ser I alle datoer og aktiviteter:

DatoStedFormålAlle eller invitation
8/1FredericiaTræningsdagAlle er velkommen – tilmelding på Facebook
3/2 til 5/2KøgeKampe/fællestræning mod skandinaviske landeAlle er velkommen – tilmelding på Facebook
18/3 og 19/3Idrættens husTræningsweekendAlle er velkommen – tilmelding på Facebook
23/4FredericiaTræningsdag – UDEAlle er velkommen – tilmelding på Facebook
5/5 til 7/5EsbjergKampweekend, modstander: TBDUdtagelseskrav
10/6 og 11/6Glostrup eller SvanholmInterne kampeAlle er velkommen – tilmelding på Facebook
6/8EsbjergTræningsdagAlle er velkommen – tilmelding på Facebook
24/8 til 28/8FinlandLandsholdstur til FinlandUdtagelseskrav
16/9 og 17/9KøgeKampweekendAlle er velkommen – tilmelding på Facebook
28/10 og 29/10HerningTræningsweekend – INDEAlle er velkommen – tilmelding på Facebook
25/11Idrættens husTræningsdag + JULEFROKOSTAlle er velkommen – tilmelding på Facebook

 

Back To Top