skip to Main Content
KJØBENHAVNS BOLDKLUB vinder fortjent det danske mesterskab 4

KJØBENHAVNS BOLDKLUB vinder fortjent det danske mesterskab

  • Skrevet af: Alex Olsen

KBs danske mestre iført de gode gamle KB.trøjer
KBs danske mestre iført de gode gamle KB.trøjer

Efter 58 års “tørke” sidder KB igen på den danske crickettrone

KB har det sidste års tid satset alle klubbens kræfter på at vinde det danske senior mesterskab. Klubben har arbejdet benhårdt med formand Shargiil Bashir i spidsen, som gjorde et scoop, da han fandt holdets spillende træner Keith Dabengwa fra Zimbabwe.

Stor jubel fra KB-spillere og tilskuere
Glade scener fra KB-spillere og tilskuere

Inden vi går over til alle superlativerne fra selve kampen mellem KB og Skanderborg, er det vel på sin plads, at dvæle lidt ved holdets kvaliteter i den succesfulde sæson, hvor KB kun har tabt to kampe. Holdet som ganske vist fik forstærkninger på tre vitale punkter – en fantastisk træner, der ikke alene er en fremragende allrounder, men samtidig også indeholder de nødvendige menneskelige egenskaber, som er så vigtige for en leder, uanset om det er i en privat virksomhed eller i en idrætsklub. Keith Dabengwa har disse kvaliteter, og det har givet holdet en stor energi og et engagement gennem hele sæsonen, som tydeligvis har båret frugt. Klubben har også fået de to velspillende indere Jojo og Venkatesh, fra AB, hvor begge har sat deres aftryk på holdets styrke. Fx har Abhijit Venkatesh, som ikke lavede ret mange points for AB i sidste sæson, udviklet sit spil kolossalt i løbet af sæsonen. Han er formentlig endt som holdets totale topscorer. Bag det hele står mindst 2 ”ildsjæle”- foruden formand Shargiil Bashir, holdleder Injam Khokhar. Der er helt sikkert flere på ledersiden som ikke er nævnt, tænk bare på Niels Bindslev, som utrættelig tager rundt med ungdomsafdelingen. En ting er sikkert, det danske mesterskab anno 2016 blev fortjent vundet af Kjøbenhavns Boldklub.

Jubelscener fra KB-spillere efter 58 års "guldtørke" er vi der igen
Jubelscener fra KB-spillere efter 58 års “guldtørke” er vi der igen

 

Der var to veteraner, en på hvert hold, der formentlig har spillet førsteholds-cricket i godt 25 år, den ene Skanderborgs Carsten Pedersen, der har landsholdrekorden med 116 kampe sagde farvel i dagens kamp. Han har været en flot repræsentant for cricketsporten lige så længe hans karriere har været lang. Carsten har lige siden han var helt ”ung” undskyld Carsten, været en af Danmarks absolut bedste gærdespillere gennem tiderne. Den anden veteran er fra KB-Mohammed Farooq, som er en rigtig holdspiller, og en meget respekteret bowler, han elsker KBs pitch, og som han mestrer. Han har før vundet både sølv og bronze, godt han blev hevet ind på holdet på det sidste. Er der nogen der fortjener en guldmedalje er det Farooq, og den fik han velfortjent her på ”falderebet”.

Dansk cricket landholdrekordholder Carsten Pedersen (116 landskampe) slutte sin aktive karriere og blev stærkt hyldet bla. af en meget rørt lillebror Michael , der udtalte flotte ord om sin storebror
Dansk crickets landholdrekordholder Carsten Pedersen (116 landskampe) sluttede sin aktive karriere og blev stærkt hyldet bla. af en meget rørt lillebror Michael , der udtalte flotte ord om sin storebror

Dagens guldkamp i tal

KB vandt lodtrækningen og valgte at batte først- det var Skanderborgs anfører formentlig glad for, så var han fri for at tage en eventuel forkert beslutning. Senere viste det sig, at KBs anfører Yasir Iqbal valgte rigtigt, KB fik en udmærket start med 75 for 2- men så mistede holdet 3 yderligere gærder for kun 24 points, hvor Skanderborg begyndte at fielde og kaste bedre. I sær unge Sangeev Thas er en nydelse at se på hvor hurtigt markspil kan udføres i høj klasse. Så kom KB veteranen Mohammed Farooq, ind, nok til fleres overraskelse, som nummer 5, han scorede 29 vigtige points, på et tidspunkt, hvor han nærmest måtte lægge ”bånd” på sig selv, så hans normale spillestil ikke blev for offensiv og risikabelt som det nogen gange plejer at være- Farooq og den lille teknisk velfunderet Pawan Sarangal, ham der kom så slemt til skade med det ene ben og måtte gennemgå en del operationer før han igen kunne komme på banen. Selv om man forståeligt nok godt kunne se, at Pawans timing mangler lidt endnu. Hans gærdestand med Farooq på 44 havde stor vital betydning. KB sluttede med 180 for alle med Abhijit Venkaresh som topscorer med 41 points. Bedste Skanderborgkaster var Kamran Mahmood med 4 for 42.

Det var naturligvis nogle slukøret Skanderborg- spillere der måtte bytte guldet ud med sølv i år, men mon ikke de vender stærkt tilbage i næste sæson
Det var naturligvis nogle slukøret Skanderborg- spillere der måtte bytte guldet ud med sølv i år, men mon ikke de vender stærkt tilbage i næste sæson

Skanderborgs gærdespillere har de sidste par gange, på KBs pitch, virket meget usikker og har ikke følt sig komfortabel på især KBs fastbowler Aftab Ahmed, i starten og spinbowlerne der kom på senere. Aftab der igen startede som lyn og torden, hvor han forholdsvis hurtigt fik krammet på Frederik Klokker, da han fik splittet Frederiks gærde, lød der et brag af et udbrud fra det talstærke KB-publikum, som nu for alvor vejrede morgenluft, eller måske nærmere ”Guldduft”. Aftab Ahmed fik snuppet de første 3 gærder – foruden Klokker, Rizwan Mahmood og Sangeev Thas, og hurtigt var Skanderborg 3 ude for 18 på 9 overs. Dette ”granatchok” kom Skanderborgs gærdespillere aldrig over. Senere tog KBs spinnere fat- Keith Dabengwa tog 4 for 28 på sine 10 overs og Bashir Shah som kun kostede 18 på 10 overs. Aftab Ahmed sluttede med 3 for 22 på sine 10 overs. Skanderborg var alle ude for 84 points på 40 overs med unge Marcus Knapp som højst med 17 points. KB vandt således med 96 points og kunne glade falde hinanden om halsen, som lidt senere blev brugt til at holde den fortjente guldmedalje på plads. Stort tillykke til KB, som ligner et hold der også til næste sæson igen vil tale med om guldet.

"Far hvorfor lavede du ikke flere points idag? synes Frederik Klokkers lille kommende cricketspiller Noa at spørge
“Far hvorfor lavede du ikke flere points idag? synes Frederik Klokkers lille kommende cricketspiller Noah at spørge

 

Jørgen Jønsson

 

Back To Top