
KB vandt en overbevisende sejr over Skanderborg
Se øverste billede hvor KBs Yasir Iqbal løfter bolden til grænsen
Nu er holdet fra Peter Bangsvej og Svanholm eneste ubesejret
KB og Svanholm har allerede skilt sig ud som værende eneste potentielle emner til DM-titlen.
Denne solrige maj måned har for det meste skinnet på de to eneste ubesejrede elitedivisionshold KB og Svanholm.
Allerede på nuværende tidspunkt har alle de andre hold tabt 2 kampe, og man skal være mere end naiv, hvis man mener at der kommer andre hold ind i billedet. Det vi har set indtil nu er, at der er to suveræne hold-KB og Svanholm, og så kommer der alle de andre. Det er hårdt trukket op, men jeg tør godt udlodde en kasse øl til det hold, der kan kile sig ind i kampen om mesterskaber anno 2018.
Dette ikke fastslået for at ”lægge” de andre hold ned, fx har vi rost Herning som en kommende trussel, men det bliver bare ikke i år. Dermed ikke sagt, at Herning i løbet af sæsonen ikke kan gå hen og stikke en kæp i hjulet på et af topholdene.
I dagens kamp i Albertslund mellem KB og Skanderborg valgte Skanderborg at batte først, og Skanderborgs anfører Michael Pedersen var endnu engang den stabile igangsætter med 41 points inden han lidt ukoncentreret slog bolden lige ud i næverne på Yasir Iqbal på Keith Dabengwas kastning. Anders Bülow kom ind og efter en forsigtig start fik Anders ram på kuglen til sidst og endte som topscorer med 70 points inden han til sidst blev bowlet ud af Omar Hayat. Bedste bowler blev dog stabile Bashir Shah med 3 gærder for 22 på sine 10 overs medens Amjad Khan, Omar Hayat og Keith Dabengwa alle tog 2 gærder.

Skanderborgs total var for lille til at kunne true landets bedste gærdeside
Skanderborgs 188 for alle var i underkanten af hvad man kunne forvente med hensyn til spænding mod et så stærkt gærdehold som KB.
Efter en god start af Skanderborgs pacer Anders Bülow som hurtigt bowlede KBs spillende træner Keith Dabengwa ud, spillede Shehzad Ahmed (85 not out) og Yasir Iqbal(88 not out) kampen sikkert hjem med en gærdestand på 150 med mange fine slag og passerede i over nummer 35. KB vandt således kampen med 9 stående gærder.
Det bliver spændende at følge topkampen mellem landets to bedste mandskaber på Svanholm Park på søndag. På forhånd må KB være kneben favorit.

Jørgen Jønsson