KB rejste sig mod AB i en våd forestilling og følger stadig trop
Skrevet af: Alex Olsen
–Abhijt Venkatesh KB har lavet mange points i år, her cutter han et af dem mod sin gamle klub ABAB derimod ligner en modløs nedrykker før holdets to sidste kampe Det var et under, at regnen tillod kampen mellem KB og AB, at blive færdigspillet. Hvis man skal være helt ærlig skyldes det nok mest, at AB-holdet nærmest virkede som om man havde solgt kampen, inden man rent faktisk var komet i gang. KB vandt lodtrækningen og valgte fornuftig nok at gå i marken først. Denne beslutning må have været efter devisen, vejret taget i betragtning er chancen for at få kampen færdig nok størst hvis vi går i marken og prøver at få AB hurtigt ud, så vi hurtigt kan komme til gærdet og få lavet de nødvendige runs. Denne spekulation virkede til perfektion. Samlet 40 overs, så var planen fuldført. Selv om regnen på de sidste overs havde gjort sin entre, fik man afsluttet kampen uden den store ”vandpantomime”. AB scorede 77 for alle med S. Rathore som bedste gærdespiller med 36 inden han blev løbet ud. Denne score var stort set det halve af hvad ABerne samlet var i stand til at producere på de 31 overs. –KBs spillende træner Keith Dabengwa var igen holdets bedste bowler KBs spillende træner Keith Dabengwa var igen holdets bedste kaster med 3 gærder for kun 9 points. Gode ”Gamle” Mohammed Farooq tog 2 gærder for 8 på sine 7 overs, og ham var der ikke nogen ABer der kunne spille. KB åbnede med den tidligere ABer Abhijt Venkatesh(31 not out på 30 bolde) og Yasir Iqbal(17), der ikke har haft den helt store sæson i år, inden den hårdtslående Aftab Ahmed(19 not out på 12 bolde) sluttede ballet af – 78 for 1 på 9,3 overs, og så ”tisregnede” det. Spændende om KB i næste søndags vigtige kamp mod Skanderborg hjemme, har lært af fejlen fra gårsdagens kamp, hvor man i KB-lejren mente at man smed sine gærder væk på Skanderborgs slowbowlere. Nu er situationen, med de lidt snørklede regler in mente, at omtalte kamp på søndag på Peter Bangsvej mellem KB og Skanderborg, indeholder følgende fakta : Vinder KB kampen, ender holdet sandsynligvis med den bedste NRR-runrate, og en eventuel finale spilles på KBs hjemmebane 18. september. En finalekamp kræver dog, at Skanderborg vinder over Herning i den udsatte kamp 17. september. Vinder Skanderborg kampen på søndag mod KB, er de danske mestre. Vinder KB det danske mesterskab vil det være første gang siden 1958. Jørgen Jønsson