KB nåede finalen mens Svanholm vandt

  • Skrevet af: Peter Power

SØNDAG

T20 Øst

Det vigtigste i dag var de to kampe KB skulle spille for at kunne nå at kvalificere sig til finalerunden næste lørdag i Herning på Ishøjs bekostning

KB startede mod Soranerne, der vandt lodtrækningen og valgte at batte. Det startede ellers godt for Soranerne med Rayesh Ayyappan i førersædet med 44 støttet af Ravikiran Shetty (16) og Venugopal Nagaraj (20) men et par løbet ud og KB’s Anique Uddin spin tog pusten fra Soranerne og Aftab Ahmeds tre gærder til sidst gjorde at Soranerne var 108 for 8 men Jay Pancal gjorde at totalen endte på 134 for 9 efter de 20 overs. KB vidste at man ikke skulle spilde tiden og det gjorde KB’s gærdespillere heller ikke med høje strikerates. Saif Ahmad førte an med 42 sammen med Aftab Ahmed og Yasir Iqbal med 37. De sørgede for at KB passerede i den 11 over for tabet af 3 gærder.

Senere søndag gjaldt det Albertslund. Her sendte KB Albertslund til gærdet, der startede ellers godt og KB måtte vente til det fjerde over før Yasir Iqbal kastede Salar Khan (15). Det var som om der gik hul i bylden for gærderene raslede hurtigt derefter især med Atif Jamals (15). Yasir Iqbal var stjernen med 4 gærder for 17 og Anique Uddin slog til til sidst med 4 gærder for 8. Bashir Shah tog de to andre gærder og Albertslund var ude for bare 58. Nu var KB blevet et eksprestog for Yasir Iqbal førte an med 5 seksere da KB passere i den 5. over.

Det lyder for godt for at være sand men tallene lyver ikke. KB’s NRR er blevet så meget bedre at holdet har placeret sig på anden pladsen og dermed kvalificere sig til finalen.

SpilletSejreUafgjortTabtPointsNRR
Svanholm101000201.493
KB10703141.224
Ishøj10703141.034

Elitedivision

En enkelt kamp blev spillet i dag da Svanholm var på besøg i Ishøj. Svanholm gik til gærdet først men begge åbnere var væk da der stod 25 på tavlen og holdets træner Adnan Akmal faldt samtidigt så det blev Zishan Shah og Mads Henriksen som fik holdet ud af vanskelighederne med en gærdestand på 88. Da begge var væk så var det keeper Hashi med 23 som var med til at Svanholm endte på 205 i den sidste over. Ishøjs Pawan Kumar var bedste kaster med 3 for 15 på 9.1 overs mens Delawar Khan endte med 3 for 32.
Ishøj kunne slet ikke svare igen på samme niveau. Naveed Mughal forsøgte at holde på halvlegen med 25 not out, men der var ingen som kunne modsvare ham, da Saud Munir og Jonas Henriksen rev sig igennem Ishøjs gærdeorden. I den 25. over var Ishøj ude for 79 med Saud Munir 4 for 28 og Jonas Henriksen 4 for 17 som de store ødelæggere.

1.division

Ishøjs andet holde var på besøg i Kolding og gik først til gærdet. Selv om Ali Akhtar med 35 så det ud til at Ishøj ville ende med en lav score på ca 130, men en sidste gærdestand på 49 mellem Shazad og Aftab sørgede for at Ishøj endte på 171. Kolding så slet ikke ud til at kunne nå derop da de tabte gærder jævnligt og anfører Martin Pedersen ikke fik noget ved gærdet. Ishøjs Aftab tog de sidste 4 gærder og Kolding var ude for 109.

Back To Top