Ishøj vandt begge Twenty20-kampe på egen bane over AB og Svanholm 5

Ishøj vandt begge Twenty20-kampe på egen bane over AB og Svanholm

  • Skrevet af: Jørgen Jønsson

Mehtab Singh fra Ishøj stokkes ud

Nu er klubben meget tæt på det første landsomfattende Twenty20-mesterskab

Selv om Svanholm var tæt på at slette Ishøjs rekord som ubesejret i den nye landsomfattende Twenrty20-mesterrække, lykkedes det igen for ”specialisterne” i denne turnerings form, at ride stormen af.

Inden opgøret mod Svanholm, havde Ishøj sikkert besejret AB med 43 points. Ishøj battede først og scorede 137 for 8 med Javid Khan som topscorer med 28 not out. Bedste AB-bowler var Fazan Ahmed med 3 gærder for 20 . AB scorede beskedne 94 for alle – Bilal Khan og Fazan Ahmed scorede henholdsvis 17 og 16. Ishøjs bedste kaster var endnu engang Delawar Khan med 3 gærder for 17.

Svanholms topscorer Mads Henriksen kastes ud

Det var også Delawar Khan der ødelagde Svanholms gærdeside

Svanholm havde rigtig godt fat i Ishøjs gærdeside indtil den sidste gærdestand på 29 fra Siddarth Mayar og Ali Shah fik fat- Ishøjs sidstegærde fik scoret de sidste meget vigtige points, og Ishøj scorede 116 for alle på en ret svær pitch. Svanholms kastning og markspil var meget bedre end i torsdagen kamp – Saad Ahmad tog 3 for 11 og Toquar Ahmad 3 for 33 som Svanholms bedste bowlere. Svanholm startede med en noget eksperimenterende gærdeorden, og Saad Ahmad røg med det samme på et noget ”forkølet” cut. Den anden åbner Mads Henriksen blev stående og lavede 43. Bort set fra Saud Munir (20), der åbenlyst virker ude af form, og kun sjældent begiver sig ud på forreste fod, i stedet vælger han den svære kunst, at vælte ud på legsiden og angribe ude af bolden linje eller slå bolden bagud, en spillestil, der svarer til at løbe eller gå en omvej til det mål, man sigter mod.

Saud Munir giver god plads til bowleren for en kastet ud

Svanholm endte med 105 og tabte med 11 points, bag denne lave score stod Delawar Khan med 4 gærder for kun 12 points. Nu står Ishøj stærkt til at vinde turneringen, men først skal holdet gennem næste weekends to kampe mod Herning og Skanderborg, og en enkelt sejr, så ser det ud til at gøre vestegn-klubben til dansk mester i denne underholdende disciplin.

Endnu et gærde til Ishøj, Veno Nagaraj kastet ud

Jørgen Jønsson

Back To Top