Singh v Khan 13

Ishøj tæt på bronze efter storsejr over Herning

  • Skrevet af: Jørgen Jønsson

Javid Khan med ryggen til den store spiller i dag.

Herningholdet faldt sammen og tabte med 149 runs

Ishøj var i dag skarpe ved gærdet og formåede at batte alle 50 overs. Denne overbevisende indsats gav en storsejr over et tamt Herninghold, som virkede meget opgivende i marken i den sidste halvdel.

Takket være en heroisk indsats af den skadede Javid Khan, der scorede 75 på 61 bolde, efter ar have været ude at sidde, efter en formentlig generende rygskade. Naveed Mughal scorede 44 points men havde en del problemer med at spille Hernings landsholdsspiller Nicolaj Damgaard.

Hernings markspil, og de fleste af deres bowlere, virkede uoplagte med mange fejl og alt for mange ekstra (38).
Ishøj sluttede med 241 for 8 på alle 50 overs, hvor Hernings E. Lakmal tog 3 gærder for 31 på sine 10 overs.

Når Ishøj bruger alle sine over, vinder de.

Påstanden om, hvis Ishøj spiller alle sine overs, så vinder de, er ikke helt ved siden af. Det viste kampen tydeligt i dag, hvor holdets kastere så nok skal ordne resten, når man har fået lagt bunden på klubbens gærdespil.

Holdets to farlige pacebowler Delewar Khan og Pawan Kumar delte gærderne mellem sig – Delewar Khan tog 4 for 27 på 6 overs, medens Kumar tog 3 for 23 på sine 7 overs. Hernings Monty Singh var plaget af feber og var derfor ikke helt på toppen, blev hurtigt dømt ben for på Kumar. Kun R. Lakman, Herning gjorde lidt væsen af sig og lavede 38, medens resten af Hernings gærdeside faldt sammen. Holdet scorede kun92 og var ude på 23 overs.

Nu er Ishøj meget tæt på bronzemedaljerne, hvor den sidste runde først spilles om 14 dage pga landsholdets deltagelse i Twenty20-turneringen i Holland.
Jørgen Jønsson

Back To Top