
Ishøj forfalder igen til ikke at batte alle overs
Det lukrere Skanderborg på og skulle kun score 128 for at vinde
”Klubejer” Asmat Ullah er begyndt at få nerver igen oven på den gode sidste sæson.
Nerverne skyldes at hans hurtigscorende gærdespillere får sig for hurtigt og unødvendigt ud.
I klubbens 3 første kampe har man kun formået at batte i de 103 overs ud af de tildelte 150.
Det har foreløbig kun givet et enkelt points mod Esbjerg, og det kan sidste års nummer 4 i elitedivisionen ikke være tilfredse med.
Ishøj vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet- topscorer den altid fornuftig spillende Ali Akhtar, som man godt kunne unde et lidt større slagrepertoire, med 22 not out.
Holdet var ude på 37 overs med 128 points Skanderborgs to bedste kastere Anders Bülow (se øverste billede var hård ved Ishøj) og Shangeev Thas tog hver 4 gærder for henholdsvis 13 og 34 points.

Denne score passerede Skanderborg på 34 overs og igen var anfører Michael Pedersen højst med 66 not out, medens Christian Peck scorede 23 og Shangeev Thas lavede 19.
Skanderborg ser ud som man har ”overlevet” tabet af Frederik Klokker i første omgang, og har fået lagt de første to sejre på tabellen.
Med hensyn til Ishøj, kan holdet ikke være bekendt at øsle så meget med deres gærdespil, holdet har flere gode spillere, som måske burde tænke over at spille sig ordentlig ind, i stedet for at forære deres gærder væk så hurtigt.
Skanderborg vandt kampen med 7 stående gærder.
Jørgen Jønsson