skip to Main Content
Ishøj cup for drenge

Ishøj cup for drenge

  • Skrevet af: Alex Olsen
Ishøjs drenge der blev nr. 2 i deres egen indendørs turnering

Nu står det 19-12 til Ishøj

Svanholms drenge fik rettet lidt op på statistikken over hvem, der har vundet Ishøjs drengenytårscup.

Asmat Ullah har sørget for, at turneringen er spillet siden 1998 altså med dette år 32 år i træk.

I år var han tilmed dommer i 6 ud af 7 kampe uden tilsyneladende at blive træt og han er trods alt ikke ”født i går”. Indimellem sørgede han for frugt, kager og sodavand samt at instruere Ishøjs spillere og endelig pokaloverrækkelse. Han ville dog indrømme, at han kunne trænge til at få benene op på den nærmeste stol  efter de ca. 6 timer.

Ishøj havde inden lørdagens kampe vundet turneringen 19 gange, Svanholm 11 og Albertslund en gang.

Det var kun de tre hold, der havde fundet frem til nytårscuppen i år. De spillede først to gange mod hinanden og det blev ganske jævnbyrdigt.

Svanholm  og Ishøj slog hinanden indbyrdes, Svanholm vandt over Albertslund to gange og Albertslund og Ishøj deltes om de to sejre.

Meget opmuntrende, at Albertslund stillede med et absolut ikke ueffent hold, selvom de fleste var lilleputter.

Finalen blev mellem Svanholm  og Ishøj. Gæsterne gik først til gærdet. Selvom en af holdets førende Lucky Ali hurtigt parerede en højt springende bold frem til en markspiller, var der nok i de øvrige til at score omkring 80 på de tilladte 10 overe.

Ligesom det gjaldt Svanholm røg en af Ishøjs bedste omgående og det blev kun til omkring 50

Musa Mahmood førte an både med bat og bold.

Det var tydeligt at flere af spillerne havde haft godt udbytte af den intense træning, som Zishan Shah har lavet med dem her i indendørssæsonen . Der var mange gode detailler især i markspillet. At så teknikken hos gærdespillerne har mangler, som de selv pinligt klart blev gjort opmærksomme på, når de gik, kan kun inspirere dem til at arbejde hårdt videre.

De fleste af spillerne er nu også udtaget til DCFs U-15 træning, så der skulle blive rige muligheder for at blive bedre.

Søren Nissen

Back To Top