Indendørs senior SM & JM afgjort

  • Skrevet af: Alex Olsen
Ishøjs hold der fravristede Svanholm pladsen som bedste indendørshold i øst.
Glade Herning drenge, der tog sejren i vest.
Kolding deltog også i finalen i Herning
Kerteminde, der tabte finalen til Herning

Disciplinerede Ishøj tog udisciplinerede Svanholms trone og Herning vinder i vest

I mangfoldige år har Svanholm vundet indendørs-SM for herrer, men i år faldt de af tronen.

Ishøj, der altid er dygtige til indendørs, har tabt de fleste af finalerne, så det var en sød hævn, de fik, da de ret sikkert vandt dette års SM i Schneeklothhallen.

Svanholm gik først til gærdet i finalen, men tabte ret hurtigt Saud Munir. Det betød forsigtigt spil fra de næste, der aldrig bevægede sig over de omkring 10 pr. over, der normalt er et krav for at vinde en lige indendørskamp. Det helt store slag fik Svanholm dog, da Hamid Shah gik på anden bold i et forsøg på at forcere tempoet.

Musa Mahmood med 34 satte lidt tempo til sidst, men mere end 111 all out kunne det ikke blive til.

Ishøj leverede ikke en eneste ekstra og kastede umådeligt disciplineret. Selv gamle folk på egnen kunne ikke huske, at et markhold i en afsluttet halvleg ikke har kastet en udenom, fejl bold eller leveret en bye.

Bortset fra en løbet ud tabte Ishøj ikke et eneste gærde og passerede i 11 over og sejren var længe så sikker, at den normalt højstemte stemning på tilskuerpladserne udeblev

I modsætning til Ishøj blev Svanholms ekstrarubrik fyldt op med 25 ekstra uskønt fordelt mellem bye, udenom og fejl bold.

Semifinaler

De to semifinaler blev aldrig spændende. KBs 2. hold, der havde fundet kvalifikationsspillet mellem vinderne af serie B, C og D klarede sig egentlig bedre md Ishøj end Svanholm. Ishøj startede ganske vist med 142, men KB kom pænt deropad og endte med 126.

I den anden semifinale klaskede treeren i det indledende spil fra gruppe A Albertslund fuldstændig sammen, da de ikke regnede med at Svanholms markspillere kunne kaste bolden i direkte i gærdet under deres løb. Tre blev løbe ud af de fem  fald og så endte Albertslund med 32, som Svanholm passerede for et gærde.

Resultaterne

Semifinaler

Ishøj (142 (Azim Khan 39, Rabi Tariq31x, Atta Ullah 21x, Hassan Farouq 2/30) slog KB II 126/3 ( Hassan  Farouq 37x,Ali Hassan36x, Abdul Rafeeh 27).

Albertslund 36 tabte til Svanholm 37/1.

Finale

Svanholm 111 (Musa Mahmood 34, Abdullah Mahmood 36x, Said Alam 31x, Rabi Tariq 2/24) tabte til Ishøj 112/1 Adeel Akhtar 21x, Mohammed Salman 21x, Ali Akhtar 21x).

Tak til Søren Nissen for beretningen fra Øst.

Indendørs JM – finalerne i Vest

I vest blev der indledningsvis spillet i to puljer hvorfra 2 hold fra hver pulje kvalificerede sig til finaledagen i Herning.

I den ene pulje deltog Kerteminde, Kolding, Husum og Sønderborg. Fra den pulje kvalificerede Kerteminde sig med 9 sejre og 3 nederlag. Nr. 2 blev Kolding med 7 sejre og 5 nederlag. En ganske jævn pulje hvor alle hold fik sejre i hus

I den anden pulje deltog Skanderborg, Herning, Aalborg 1 og Aalborg 2. Fra den pulje kvalificerede Skanderborg sig med 8 sejre, 2 nederlag og 2 kampe No result. No result har normalt noget med regnvejr at gøre, men måske der har været utætheder i den hal de skulle spille i.

Herning vandt 6 kampe og tabte 6 kampe. Herning gennemførte alle kampe.

Den 24. marts blev finalerne så spillet i Herning blandt de 4 kvalificerede hold. Desværre har vi ikke så mange detaljer fra dagen. Men baseret på opslag på Hernings Facebook, kan vi konstatere at Herning vandt og dermed kåret som vindere i vest.

Back To Top