skip to Main Content
I dag starter U.19. CWC-Oualifier-Europe.1. på Jersey 1

I dag starter U19 CWC Qualifier Europe 1 på Jersey

  • Skrevet af: Jørgen Jønsson

Danmark lægger ud mod Skotland i en meget vanskelig kamp.

Den danske anfører Oliver Hald (th) flankeret af de andre nationers anførere

De 14 danske spillere, der i dag starter op i U.19.kvalifikationsturneringen til den endelige VM-turnering i New-Zealand, har nu i to år arbejdet seriøst hen mod denne store begivenhed, som må være toppen af de unge menneskers cricketkarriere.

Det danske landshold indeholder meget talent, og hvis holdets samlede potentiale går op i en større enhed, kan vi måske godt forvente en eller to overraskelser fra dette hold.

Lad os bare være hudærlige. Det bliver en meget vanskelig opgave, hvor vi møder 3 virkelige gode hold 2 gange, hvor der virkelig skal kæmpes om hver eneste bold der blive kastet og slået til.

Ret beset hører vi ikke til en af favoritholdene, og hver eneste sejr vil være en stor og flot gevinst for dansk cricket.

Det vigtigste må være, at man i alle spillets facetter spiller op til holdets optimale, gør man det, vil holdet være i stand til at spille nogle gode og måske også jævnbyrdige kampe i denne svære turnering, hvor vore spillerne kommer ud for en noget bedre kastning og gærdespil, end vanlig.

Vore ledende spillere skal forså at spille ansvarligt, samtidig med at marginal spillerne ligeledes skal forså at tage det nødvendige ansvar, således, at vi går ind som et ”team”, og slutter turneringen af som et ”team”- gør vi det, har holdet vist den styrke man forventer, og så må resultatet vise, hvor langt det rækker i denne stærke turnering.

Det bliver spændende at følge om vi kan være med til at ”spise kirsebær” med de store? Kampen i dag mod Skotland vil give os et fingerpeg om, hvor langt dette talentfulde holds potentiale rækker.

Det danske holds udseende ved dette mesterskab er :

Oliver Hald Damgaard (anf.), Jonas Henriksen, Abdulla Mahmood, Ali Hassan, Altamish Durrani, Athik Saumy, Daniel Kølbæk, Hamsa Akhtar, Magnus Kristensen, Marcus Knapp, Mieez Raza, Narongchai Jaisuk, Shangeev Thas, Hamza Qureshi.

 

Back To Top