skip to Main Content
I år lykkedes det 6

I år lykkedes det

  • Skrevet af: Alex Olsen

Afslutningsspillet for de sjællandske old boys – kampen om Sherry De Terry pokalen – måtte aflyses i fjor, da vejret var afskyeligt.

I år lykkedes det. Pragtfuldt efterårsvejr – og de fire hold Frem, KB/Soranerne, Glostrup og Svanholm fik både cricket på Svanholm Park og en efterfølgende hyggelig komsammen med spisning og dertil hørende.

Arrangør Ole Christiansen måtte efter afbud fra vinderen af den sjællandske øst-række Køge lave en finale mellem de følgende Glostrup og Svanholm.

Trods en skidt start nåede Svanholm 148. Glostrups start var ikke bedre og holdet scorede 118.

Ole Christiansen bad Glostrups Stig Hammerhøj varetage overrækkelsen af pokalen, som Ole har erhvervet på et fransk loppemarked og som der er spillet om siden 2009. Det gjorde han elegant. Han glædede sig blandt andet over, at de “gamle” i København stadig havde mulighed for at bevare tilknytningen til spillet i form af old boys turneringen og takkede Ole for at han fortsatte med at holde liv i denne hyggelige turneringsafslutning og lykønskede Svanholm med gevinsten.

1-old-boys-slut-032Glostrups Stig Hammerhøj overrækker anfører og madarrangør Svanholms Mickey Lund pokalen

1-old-boys-slut-029Vinderne – stående bagest fra venstre Søren Vestergård, Allan From, Morten Petersson, Dennis Zachariasson. Knælende Mickey Lund, Allan Maigård og Shafqat Riaz

1-old-boys-slut-021Fra KB/Soranerne mod Frem. KBs Jens Bønding forsøger sig med at backfootdrive med formanden for amatør og ordensudvalget Michael Goeskær som makker. Arrangør Ole Christiansen er dommer.

1-old-boys-slut-017Hvad er sandsynligheden for det? Er Glostrups Glenn Larsen på vej ind i landsholdstruppen, der trænede på græspitchen mellem de to kampe.

1-old-boys-slut-016

Hvad er sandsynligheden for det? Tilskuer Ole Mortensen og Svanholm-dommer Per Kyhe viser, at både Svanholm og Glostrup havde medbragt en pinkfarvet bold – uden forudgående aftale. Der tales om at bruge pinkfarvede bolde i tests.

1-old-boys-slut-008Hvad er sandsynligheden for det? De to herrer Morten Petersson og Allan From spillede denne aften begge deres kamp nr. 700 for Svanholm

Back To Top