
Herning og Svanholm indemestre hos seniorerne
I weekenden afvikledes indemesterskaber på hver side af bæltet.
Af: Søren Nissen
I Jylland gik det efter sigende i god ro og orden. Slutspillet blev afviklet i Kolding og Herning vandt alle kampene.
Slutstillingen blev således:
Herning 6 points
Husum 4 points
Bov 2 points
Ålborg 0 points
Hvis der ikke var drama i Jylland, så var der det til gengæld i Schneekloth-Hallen.
Stævnets helt store spiller var Ishøjs Delewar Khan, der var giftig med bold og dominerende ved gærdet.
Da han første gang stillede op for tre år siden var det indlysende, at Ishøj havde fået en juvel i spillerstanden.
Nu kan landsholdet også få glæde af ham. Han er med i landsholds arbejdet, nu hver han har boet længe nok i Danmark til at være med.
Og så til kampene.
Vinderen af den bedste seniorrække Ishøj startede med at møde vinderen af serie C Svanholms juniorhold plus anføreren Shabaz Shazad.
Delewar Khan fjernede Svanholm åbnere samt fjerdemanden, så det lignede en walk over. Men Sami Ahmad (26) og anfører Shabaz Shazad (35) sørgede for at der blev kamp ud af det. Mange ekstras bragte totalen på 108.
Da stort set kun Ishøjs åbnere besværede regnskabet skulle man hen på kampens sidste bolde – med Ishøjs sidstegærde inde, før der blev passeret på hvad der kan betegnes som en ”scrambled” toer
Vinderen af Serie 2 Ishøj 2 mødte i den anden semifinale nr. 2 fra serie 1 Svanholm.
Det var der ikke meget ved. Ishøj lavede 61 og Svanholm passerede uden gærdetab på 6 overe.
Så til ”den grande finale”
Ishøj først inde – ikke en svanholm-kaster fik et gærde. Fire mand løbet ud, den femte Delewar Khan måtte kun lave 40 not out.
Ishøjs udfordring: 116.
Svanholms seniorer var knap så skræmte over at møde Delewar Khan.
Bortset fra at Svanholms åbner prøvede at ødelægge halloftet ved at drøne bolden derop mistede Svanholm ikke et gærde og passerede med rutineret indendørsspil på 12. overs første bold.
Resultaterne:
Svanholm III 108 (Shabaz Shazad 35x, Sami Ahmad 26) tabte til Ishøj I 109/4 (Delewar Khan 28, Adil Akhtar 28).
Ishøj II 61 tabte til Svanholm I 64/0 (Said Alam 20x, Saud Munir 20x).
Finale
Ishøj I 116 (Delewar Khan40x, Nany 24x) tabte til Svanholm I 115/1 (Wahab Hashmi 22x, Said Alam 20x, Saud Munir 22x)