
Grundspillet i Elitedivision afsluttet
Der var fuld program i Elitedivisionen og øjnene stirrede mere på kampen mellem Glostrup og Ishøj, idet de to hold kæmpede om den sidste plads i slutspillet om DM. Glostrup var på forhånd bagefter Ishøj på NRR og derfor var en stor sejr nødvendigt. På Solvangsparken vandt Glostrup lodtrækningen og valgte at gå til gærdet. Holdet var i dag anført af Frederik Klokker, da Aftab Ahmed ikke var med. Glostrup mistede Abhishek Gupta (4) i den fjerde over men Frederik Klokker (15) og Assad Khan (30) førte Glostrup videre hen til den 13. over. Tavlen viste dog kun 47 points, da Frederik blev fanget ben for af Ishøjs Rabi Tariq, der satte sig på Glostrup. Godt nok blev Assad kastet ud af Absar Khan men Rabi tillod ikke at der blev scoret på ham og i den 20. over slog Rabi til to gange. Sanjay Chawla (12) kom ind og holdt den ene ende, mens gærderne faldt i den anden. Rabi tog 5 gærder, mens de sidste faldt til Mansoor Khan og Absar Khan. Da sidste mand faldt til Baz Ayubi viste tavlen kun 88 point. Det havde Ishøj til gengæld ikke noget stort problem med Lovekaran Singh (28) var det eneste gærde, mens Salar Khan (46) og Azim Khan (7) førte Ishøj til sejr. Dermed er Ishøj det fjerde hold i slutspillet om DM. De øvrige er Svanholm, Skanderborg og KB.
Netop KB og Svanholm mødtes på Ishøjs bane og det blev en tæt affære. KB vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Svanholm åbnede kastningen med Henriksen brødrene, som ikke brød igennem, men holdt scoringen nede. Spinneren Ehsan Karimi blev introduceret i den 8. over og straks fik Zameer Khan (10) grebet. Svanholm skiftede sine skruekastere rundt og Ehsan kom tilbage i den 18.over og fik Saif Ahmad (22) grebet. Skruekasterne havde success med at holde KB fra at score stort, men det skyldes nok mere Ishøjs pitch. Brian Chari var kommet ind og fik ikke så meget gang i sit slagrepertoire. I den 26 over blev han kastet ud af Ehsan. Det gav plads til Saran Aslam (55) der sammen med Lucky Malik (48) fik opbygget en gærdestand, dog ikke hurtigscorende. I den 41. over gik Svanholm tilbage til hurtigkastning med Jonas Henriksen og Saud Munir. Først i den 45 over var der succes da Lucky blev kastet for 48. Kort efter faldt Saran til Saud Munir for 55. Tavlen viste 155 og Amjad Khan (13) gik til at forbedre scoren men blev kastet ud. I den sidste over faldt KBs syvende gærde da Anique Uddin (10) blev fanget ben for på sidste bold.
Svanholm åbnede ved Hamid Shah* (5) og Musa Mahmood (39). KB fik succes allerede i den 4. over da Hamid blev kastet af Ali Ul-Hassan. Det blev ikke spor bedre da Abdul Hashmi blev løbet ud 2 overs senere. Musa fik følgeskab af Jonas Henriksen (13) og de fik løftet totalen til 53, hvor KB introducerede Bashir Shah, hvis præcisionskast altid giver problemer og allerede på sin anden bold greb Bashir en returbold fra Jonas. Det blev ikke bedre for Svanholm, da Zishan Shah (1) snittede Saran Aslam til keeperen. Mads Henriksen kom til, men sammenholdet holdt ikke længe, da Musa faldt til Saran Aslam i den 22. over og Bashir fik Mads kastet ud i den efterfølgende over. Nu var det Saud Munir (39*) sammen med James Moniz (9). James er kendt for sin aggressivitet, men Bashir holdt ham nede og Saran fik han grebet. Tavlen viste 83 for 7 og Svanholm forsøgte intet indtil Saran og Bashir havde kastet deres 10 overs. Bashir kastede 10 overs for 8 points og 2 gærder, mens Saran tog 3 for 35. Saud og Abdullah Mahmood skubbede spillet i enere men de skulle oppe på over 5 pr. over. Måske derfor at Abdullah blev grebet ud. Ehsan Karimi (6) blev stokket ud i den 41. over og tavlen viste 126 nu for 9. Saud og Atta Ullah (9) kæmpede videre, men i den sidste ende manglede Svanholm 29 points efter de 50 overs.
I Albertslund var Soraner på besøg og de valgte at gå først til gærdet. De fik en ellers god start, men mistede Krishna Mikkilineni (11) i den 10. over samt Ronaq Taneja (16) i den 13. og Vibhor Chaudhary (7) i den 15. Heldigvis trådte Ansul Chaunham (55) og Ravikiran Shetty (45) til og fik en gærdestand på 102 indtil Anshul blev kastet i den 35. over. Ravikiran fulgte kort efter og Soraner var nu 151 for 5, men der var flere points i holdet. Naveen Bobburi (35) og Pankaj Singh (41*) fik Soraner over 200, men Naveen blev kastet uf af Ata Ur-Rehman, der straks efter fik Tottempudi grebet. Davinder Singh fik pyntet på totalen før han i den sidste over blev grebet. Soraner endte med 237 for 8. Ata Ur-Rehman endte med 3 gærder for 46 mens Sidharth Mayar fik 3 for 44.
Albertslund tabte hurtigt et gærde, men Aswad Butt (27) og Bashir Ahmed (57) fik opbygget en gærdestand på 57 før Aswad blev grebet. Bashir fortsatte, først med Mudasser Ali (10) indtil han blev fanget ben for og derefter med Raja Ali (17) indtil han selv kastet ud i den 23. over med 130 på tavlen. Raja blev dog ikke hængende, da han blev grebet i den 31 over. Ingen andre gærdespillere blev hængende længe nok bort set fra Jafar Butt (18) og Imitiaz Ali (18), men det viste sig ikke til at være tilstrækkelig til at indhente Soraners total og Albertslund var ude for 194. Dermed er slutspillet om sidste pladsen i gang med Glostrup, Soraner, Albertslund og Herning
I Skanderborg var Herning på besøg, som vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Da kampen ikke havde den store betydning var Skanderborg uden Monty Singh og Christian Peck. Skanderborg åbnede med Anders Bülow, der i sommervarmen kastede sine 10 overs i et stræk. Fra den anden ende spin med Omar Hayat som Raizul Sawmy slog til 3 firer i træk. I Omars næste over blev Raizul dog grebet. I mens kastede Anders 5 maidens i træk. Derfor blev Sten Kristoffersen (3) grebet i Omars femte over. I den sjette over blev Sonnich Thacker også grebet. Nu var Suyra Anand og Patrick M ved gærdet, men heldet er ikke med Patrick da han kantede i gærdet på Anders kastning. Næste gærdespiller Glenn Hedevang blev heller ikke hængende og blev grebet på en fejlslag på Anders kastning. Nu var Herning 38 for 5 men Surya Anand (90) fandt en partner i Hamad Zaman (44). Skanderborg var måske ikke så motiveret i varmen og det blev udnyttet især af Surya. Hamed scorede faktisk hurtigt, men blev også grebet da totalen var 110. Parwinder Singh blev dømt ben for med det samme så Dan Hedevang (21) blev Suryas nye partner indtil tavlen viste 198 i den 45. over, hvor Surya selv blev grebet på grænsen. Tre points mere blev lagt til mens to gærder faldt så Herning endte på 201. Omar Hayat og Nikolaj Damgaard endte med tre gærder hver, mens Anders Bülows 10 overs kostede kun 10 points og 2 gærder.
Nikolaj Damgaard (19) åbnede denne gang sammen med Michael Pedersen (56). Nikolaj fik hurtigt 19 points samlet sammen før det gik galt. Derefter tog Michael og nu Shangeev Thani (86) det stille og roligt, da de havde respekt for Suray Anands og Patrick Ms kastning. Først da man skiftede kaster ændrede scoringshastigheden og Michael og Shangeev scorede tilsammen 23 grænseslag. Ved 147 gik det galt for Michael og han blev grebet. Anders Bülow blev hurtigt ben for men Rizwan Mahmood (17*) sammen med Shangeev fik Skanderborg tæt på Herning. Shangeev tog en chance for meget og blev grebet, men Skanderborg passerede for tabet af 4 gærder.
Videohighlights Skanderborg v Herning
Der blev spillet en enkelt kamp i første division lørdag hvor Kolding mødte Copenhagen hjemme på deres nye bane. Copenhagen valgte at gå til gærdet først. Copenhagens halvleg var drejet omkring Hasan Mirzas 70 støttet af Muhammad Salmans 29 mens resten ikke bidrog med ret meget. Alle var ude for 148 og Mikkel Sørensen var bedste kaster med 4 for 55. Kolding havde ingen problemer med at passere bortset fra tabet af VJ Sasitharan (46) mens Bikash Karmakar (45*) og Christo Botma (41*) sluttede festen.