skip to Main Content

Favorit sejre til KB og Skanderborg

  • Skrevet af: Peter Power

Elitedivision

Albertlund, der spillede i Herning i går var i dag i Skanderborg. Der var dog sket en del udskiftning på holdet, da flere af spillerne skulle deltage i en arrangement. Det betød at DCF formand Umair Butt var at finde på dagens hold, der må siges at være svækket. Men kampen ligesom andre i Jylland kom ikke i gang til tiden på grund af “stormen”. Der kunne først spilles 12.45 og kampen blev reduceret fra starten til 2 x 30 overs. Skanderborg vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Michael Pedersen var tilbage efter sin finger skade og åbnede sammen med Nikolaj Damgaard. Nikolaj satte sit præg på kampen med det samme og brugte 21 bolde for at lave 44 før han blev grebet på stregen af Umair Butt. Sangeev Thani og Michael lavede 38 sammen før Sangeev blev grebet. Monty Singh blev Michaels nye partner og det satte mere gang i sagerne. Monty er hurtig og laver mange ener om til toere. Albertslund er jo ikke særlig hurtig i marken og det udnyttede dette par. I de 10 sidste overs blev der sat turbo, hvor der kom en stribe nye grænseslag. Kastningen var heller ikke det store udfordring til sidst og det gjorde at Skanderborg endte på 267 hvor Michael nåede et century og Monty sluttede på 86.

Albertslund kunne slet ikke matche Skanderborgs scoringshastighed. Det blev klart ret hurtigt selv om Albertslunds åbnings par skød lige 5 grænseslag langs jorden. Det gik ofte galt når de valgte luftvejen. Kun 4 gærdespillere fik over 10 points og Skanderborg brugte 7 kastere for at få alle gærder. Albertslund holdt dog skansen i alle 30 over, men det var det sidste gærdepar der var inde til sidst. Totalen lå på 105, således Skanderborg vandt med 162 points.

I København var Soraner på besøg hos KB på Peter Bangsvej. Her kom kampen i gang til tiden (2×40 overs) men måtte senere holde en regnvejrspause. Soraner vandt lodtrækningen men sendte KB til gærdet. De måtte føle det var måske ikke en god beslutning, da KB åbningsgærder havde en gærdestand på 110 hvorSaif Ahmed (62) blev netop grebet ud. Saad Ahmed (26) kom til og sammen med Zameer Khan (101) løftede totalen til 188. Herefter gik det ned ad bakken med flere gærdefald. Zameer nåede sin century og blev derefter grebet. Amjad Khan (30*) sørgede for at KB kom op på 239 for 9.

Det gik slet ikke godt for Soraner ved gærdet. Amjad Khan tog lige 4 hurtige gærder og senere kom Bashir Shah til og tog lige 3 yderligere gærder og pludselig var Soraner 7 gærder nede for 52. Men Jay Panchal (15) samt Navven Bobburi (29*) og Davinder Singh (31*) sørgede for at Soraner holdt skansen og var 134 for 9 da de 40 overs var kastet.

1 division

Der var en enkelt kamp i 1 division mellem Esbjerg og Kolding i Esbjerg. Også her blev kampen forkortet til 40 overs og kampen kom først i gang 12.40. Kolding vandt lodtrækningen og sendte Esbjerg til gærdet. Esbjerg fik en god start anført af Slepsager (44) og senere sørgede Kasper Rubin (57*) og Jakob Rubin (44) at Esbjerg endte på 223. Til gengæld kom Kolding dårlig fra start med 2 hurtige gærder, men unge Ahmad (96) blev igen Koldings redningsmand og holdt den ene ende, men da han faldt ved 166 mistede Kolding pusten og var ude for 189.

Back To Top
X