
En svingende kamp…..(nu med video)
Video highlights Husums halvleg
Video highlights Koldings halvleg
Nu da Herning mod Skanderborg blev aflyst var opmærksomheden i vest rettet mod Kolding og 1.division, hvor Husum var på besøg. Banen var våd, så da Husum vandt lodtrækningen, gik de til gærdet. Lars Flemming Boldt åbnede for Husum sammen med Janick Wiese. Lars har udviklet sig til en agressiv åbningsgærdespiller, der straffer de dårlige og driver de lange. Han dominerede starten af halvlegen. Koldings Martin Pedersen er begyndt at kaste igen, men slet ikke på fuld kraft, da hans lysken skade er endnu ikke helt klar. Steffen Langholz blev slået til højre og venstre, men han fik gennembruddet da Wiese blev kastet ud med 54 på tavlen. Warmer kom ind og støttede Lars Flemming, men blev selv kastet ud af afløsningskasteren Madderi. Madderi var også den som fik Lars grebet ud på long-on grænsen og straks derefter fjernede Finn Kleissl. Madderi blev Koldings bedste kaster med 5 gærder. Fra en dominerende stilling for Husum svingede kampen tilbage til Kolding, da Husum reelt kollapsede fra 104 for 3 til 148 for 9. Det lykkedes for anfører Jürg Krüger at tillagt points til sidst, da han blev stokket ud med 166 på tavlen.
Da Kolding gik til gærdet svingede kampen tilbage til Husum, da Minik Pedersen blev grabet i slip uden at score og Christo Botmas forsøg at gå over inderkredsen mislykkedes. Da Martin Pedersen blev dømt ud grebet ned ad legsiden med kun 19 på tavlen sad Husum på kampen. Men Steffan Langholz og R Kirkman fik standset blødningen og trods Kirkman blev grebet ud, svingede kampen tilbage mod Kolding da Kumar og Langholz fik totalen over 100. Men så tog Hauke Müller fat som kaster. Han kastede lidt for kort i starten, men efter han kastede Steffan ud, fandt han længden og resten af Kolding kunne ikke svarer igen da Hauke tog de sidste 4 gærder og havde chancen for en hattrick. Kampen endte med en sejr til Husum på 21 points da Kolding var ude for 145 og Hauke endte med 5 for 35. Det kunne havde været værre for Kolding, hvis Husum holdt deres gribechancer i slip.
Med sejren i dag er Husum nu på anden pladsen i 1.division sammen med Ishøj 2. Divisionen føres af Nørrebro som kun har tabt en kamp mod Husums tre.
PP