Eksklusivt jule-interview med den danske “Cricketkonge” af Nørrebro
–

Aftab Ahmed er den mest scorende spiller nogensinde i dansk cricket
Når champagnepropperne springer nytårsaften, er der ingen tvivl om, at det også vil være til ære for dansk cricket store gærdespiller Aftab Ahmed, der er den spiller i Danmark, der klart har scoret flest points totalt, siden den første cricketkamp blev spillet i Danmark på Sorø Akademi den søndag 7.oktober 1866.
Selv om H.C. Andersen i sin dagbog 10, juni 1857 fortæller at han under et besøg hos Charles Dickens i England, i et forsøg på at slå til en cricketbold, fik et ordentlig slag på fingeren som blev blå og fik et hul, dengang var H.C. Andersen 57 år, og der var ikke tale om nogen officiel cricketkamp.
Om Aftab Ahmed har fået hårde bolde på fingeren i hans lange karriere, er der nok ingen tvivl om. Denne gudbenådet spiller havde først og fremmest et fantastisk boldøje samt nogle utrolige gode håndled, som gjorde, at han i de gyldne år ikke behøvede at bruge så mange kræfter, som så mange andre gode gærdespillere, hans håndled gjorde det meste af arbejdet.
Gamle cricket koryfæer som Børge Pockendahl (11.215 points), Carsten Morild (14.879 pts) og Johan Luther (14.910 pts) har Aftab Ahmed passeret. I øvrigt var Luther og Pockendahl begge en type gærdespiller, hvor den defensive stil var var en nødvendighed i opbygningen af deres spil, medens Carsten Morild og Aftab Ahmed mange gange var spillet varm efter den første over. Denne statistik over de mest scorende i dansk cricket, er grundlaget for DCFs mangeårige krav om, at det skal være tal, der er baseret på det man kalder første-klasse cricket- præstationer der er lavet i enten landets to bedste rækker, eller landsholdskampe. Alle andre præstationer som ungdomskampe og andre sekunda-kampe tæller ikke med.
15.947 points fra den underholdende gærdespillers bat har været produktionen i 28 sæsoner
–

Aftab Ahmed var fra hans først entre i midt-firserne en meget underholdende og hårdtslående gærdespiller, der nok tog chancer i sit spil, men for det meste også en type, man skulle have i starten af kampen, og ikke måtte misse, hvis der opstod en gribechance.
Hvor gammel var du, da du kom til Danmark?
-Jeg mener jeg kom til Danmark i begyndelsen af 80erne, tog hjem til Pakistan igen, men kom hurtig tilbage og spillede lidt ungdomscricket i KB, hvor jeg spillede nogle få kampe, inden jeg meldte mig i Nørrebro CC-
Du og Atif Butt var de første anden generationsspillere der i 1989 debuterede for Danmark
- Det har du ret i, vi debuterede mod Vesttyskland i Kolding, hvor modstanderen ikke var særlig god. Jeg tror jeg kom ind til sidst og scorede et halv-Century, men det var en god måde at komme ind i varmen på-
–

Du scorede 77 not out mod dengang verdens bedste cricketnation Australien i Danmark
Jeg husker det som det var i går. Det var en kæmpe oplevelse at spille mod alle disse store stjerner. Men om det var den største oplevelse, er jeg nu ikke helt sikker på. Jeg husker især tilbage i år 2000 og 2001, hvor vi vandt over Irland og Skotland, og hvor jeg også spillede en central rolle. Det var måske en endnu større oplevelse-
I 1990 hvor skribenten var din landstræner spillede du lidt klub-cricket i Pakistan og stødte til det danske landshold i Bangladesh
Det var en af mine største oplevelser i min crickettid. Det var selv for en pakistaner en meget speciel oplevelse. Vi spillede en day and night-kamp hvor der var 16.000 tilskuere, og selv om det foregik i et meget fattigt land, blev vi behandlet som en slags ”paver” under hele opholdet. Vi fik da også vist, at vi kunne spille cricket, vi spillede jævnbyrdigt op med vore lidt stærkere modstandere i de fleste kampe-
Hvordan synes du integrationen siden dine første år er gået i dansk cricket?
Hvis jeg skal være ærlig, og det skal jeg jo, så mener jeg vi har sovet lidt i timen på dette punkt. Når jeg tænker tilbage på, hvor vi sidst i 90erne, på U.19.landsholdet havde en del gode anden-generations spillere, som efter min mening ikke rigtig fik chancen på A.landsholdet senere- her tænker jeg blandt andet på spillere som Asif Mohhammed, Mukhtar Butt, og Atif Alyes, og Amer fra Ishøj. Jeg mener ikke at de senere helt fik chancen for at vise deres værd-
Er du stolt over at være den mest scorende gærdespiller i Danmark nogensinde?
-Det er klart, når man er den mest scorende i en sport der er over 150 år gammel, så er man ”pave” stolt, og når jeg går alle de svundne år efter, er der mange stunder i spillets tjeneste jeg med glæde husker tilbage på- i øvrigt er jeg også stolt over, at dette er det første interviews jeg er blevet involveret i-
Nu du er blevet ungdomstræner, hvordan ser du DCFs fremtid internationalt?
-Det er meget svært at spå om. Hvis vores talenter forstår at udvikle sig, og blive ved med at træne seriøst, og de får de kampe og turneringer, der vil være med til at gøre dem bedre, så vi kan nå at hæve vores standard. Vores nordiske venner er også begyndt at ånde os lidt i nakken, så vi bliver nødt til at tage kampen op. Vi har talenterne- Jonas Henriksen, Oliver Damgaard og Magnus Kristensen fx, men det kræves, at man fortsætter udviklingen og ikke bare forfalder til kun at være tilfreds med den daglige træning. Jeg er selv begyndt at interessere mig for trænergerningen, og ikke fordi jeg skal ”sælge” mig selv, men hvis man på lidt højere plan og måske også i et lidt større spektrum, kan bruge min mangeårige viden og ekspertise, så vil jeg ikke sige nej til større opgaver, jeg har på det seneste hjulpet lidt til i Svanholm med seniortræningen, og det håber jeg man er tilfreds med i klubben-
–

Hvad vil dit nytårsønske være for DCF, hvor du har spillet i over halvdelen af din levetid?
-Som jeg tidligere har været inde på, håber jeg at vi i DCF vil kunne fastholde vores elitære standard, og måske ovenikøbet udvikle os yderligere. I sær på ungdomsfronten, skal der strammes gevaldigt op.Jeg er godt klar over, at denne øvelse er og bliver meget svær, men gør vi ikke forsøget, vil vi gå en langsom død i møde,
Jørgen Jønsson