
God start og Esbjergs sammenbrud
Efter en god start faldt Esbjergs gærdesiden totalt sammen.
Svanholm kasterne Atti Ullah og Hamid Shah viste stor klasse.
Esbjerg besluttede at batte først, ovenpå holdets store gærde indsats mod Herning i sidste weekend.
Starten gik ellers udmærket, det første gærde Frederik Klokker (25) faldt først ved totalen 45, på en bold, som han selv spiller ind i gærdet på Atti Ullah. Alt imens fortsatte Jakob Rubin sit gode spil fra Herning kampen, han faldt først i over nummer 31 med 45 på 76 bolde, men efter Klokker og Jacob Rubins gode start, lykkedes det kun resten af holdet at ”skrabe” 23 points sammen.

Esbjerg ude for 106 for alle på 34 overs. Hamid Shah tog 5 gærder for 25 og bowlede flot, men titlen som kampens bedste kaster tilfalder Atti Ullah, med sine vigtige 4 gærder for 26 på sine 10 overs, Atti og Hamid bowlede meget fjendtlig, og Esbjergs gærdespillerne havde stort besvær med at score på dem.

Svanholm havde ikke noget større besvær med at passere Esbjergs lille score.

Anfører Zishan Shah tog sagen i egen hånd og åbnede sammen med Zameer Khan, og Zameer faldt først i over nummer 15, hvor han, efter eget udsagn, noget tvivlsomt blev døm grebet ud på Jesper G. Nielsen, efter at havde scoret 31 på 45 bolde ved totalen 63, inden holdets spillende træner Rasheed Lewis gjorde sin entre.
Zishan Shah og Raseed Lewis fortsatte stille og roligt op imod den meget opnåelige total på 107 – Zishan Shah (55 på 71 bolde) og Rasheed Lewis (18 på 27 bolde). Svanholm vandt med 9 stående gærder.
Kampen sluttede klokken 3 og gav således begge hold en tidlig ”fyraften” oven på en kamp, hvor man trods alt savnede noget godt gærdespil og lidt spænding. Mon ikke Esbjerg håber på en noget større og helstøbt indsats i morgen mod Nørrebro, i et opgør, som må betegnes som et meget vigtigt bundopgør i elitedivisionen om at undgå sidstepladsen.
Det skal nævnes, at Jeppe G. Nielsen erobrede Esbjergs eneste gærde for 44 på sine 7,4 overs.
Svanholm topper stadigvæk elitedivisionen sammen med KB, hvor begge klubber kun har tabt en kamp.
I 1.division vandt AB en vigtig sejr over Ishøj 2 med 3 stående gærder
Jørgen Jønsson