
Efter drejebogen…..(med video)
De havde skrevet noget om at solen kom i løbet af dagen. Det gjorde det sådant set men mere eller mindre efter kampen mellem Herning og Skanderborg var overstået. Der sad Herning holdet og uddelte bøder mellem spillerne og der var mange…..det var en dag med fejl men hvor Skanderborg begik færrest. Skanderborg var som nævnt i går uden landholdsanfører Michael Pedersen, der er skadet men skaden er ikke lysken som er brudt op igen men en ny skade i baglåret. Michael er dog fortrøstningsfuld om at blive klar til turen til USA.
I den overskyet og til tider mørke vejr vandt Herning lodtrækningen og valgte at gå til gærdet. Fejlene begyndte med det samme da Nikolaj Damgaard løb sig selv ud uden at modtage en bold. Raizul Saumy kunne ikke holde nallerne fra en af Anders Bülows korte bolde så pludselig var Herning 5 for 2. Det var som om halen gik først til gærdet da gærdestandene blev bedre og bedre når man gik ned af gærdeordenen. Glen Hedevang og JJ fik lidt på tavlen indtil Glen blev Anders andet offer. Oliver Hald blev dagens andet løbet ud da han mente der var et løb og hans makker ikke. Iylas Saumy måtte betale en bøde for at gå på første bold ved at snitte “Mosse” Kristensen til Carsten Pedersen i slip. Skanderborg vil komme til at savne Carsten i slip, da Carsten har skrevet at denne weekend er hans sidste i Elitedivisionen. Freddy Klokker fik et greb mere da JJ prøvede at sende Anders i kredsløb. De sidste gærdespillere ydede til gengæld langt mere modstand og fordoblede Hernings score. Melad Navabi, Magnus Kristensen, Lars Hedegaard og not out kongen Jakob Larsen lagde til sammen 100 points mens sidste mand Per Pedersen var uheldig at blive dømt ud ben for hvor der sandsynligvis var bat på. Den tvivl indrømmede dommeren bagefter. Så Herning havde 158 at forsvare men Skanderborg er kendt til at have en maget bred gærdeside.
Faktisk så bred at vi ikke så meget af den. Hvis man ville se Carsten Pedersen for sidste gang ved gærdet blev man skuffet. Han sad udenfor med skinnerne på, men der blev ikke brug for ham. Hvis Herning havde holdt de gribe chancer som Freddy Klokker, Rizwan Mahmood og Sangjev T tilbød, så ville Carsten være ved gærdet. Til gengæld så vi Freddy Klokker i hopla, der sendte ellers bolden til alle hjørner af Hernings bane. Rizwan fik ikke så meget sagt indtil han prøvede at tværse en lang bold på midtepinden. Det var den eneste gærde der faldt. Sangjev viste at den spinkle spiller at se på besidder kræfter nok til at slå bolden ind i de tilstødende haver. Ingen af Hernings kastere gjorde væsen af sig. Der var Freddy et niveau højere, men han var slet ikke klar over han manglede 4 points for en century da han slog de vindende 2 points for sejren. Skanderborg passerede Hernings total efter bare 24 overs.
Nu er spørgsmålet om Skanderborg kan præstere det samme gærdespil i morgen i omkampen om DM mod KB i København. Skanderborg har i hvert fald snakket indbyrdes om at huske at spille på forreste fod på KBs berømte pitch. Om de tør gå først til gærdet et et andet spørgsmål de skal tage stilling til. I dag gik det godt men i morgen……???
PP




























