
Drenge DM – næsten drama
Finalerne i drengerækken var tilrettelagt således alle 3 hold spillede mod hinanden. Kvalificerede var Glostrup, Ishøj & Svanholm.
Lørdag spillede Ishøj og Glostrup den første kamp mod hinanden i Ishøj. Den kamp vandt Glostrup sikkert, og det betød at Glostrup i søndagens første kamp mod Svanholm Park stod med en ”match bold”. Kunne de vinde kampen var guldet hjemme og den sidste kamp mellem Svanholm og Ishøj ville blive en kamp om sølv og bronze.
Svanholm – Glostrup
Mod Glostrup var Svanholm ganske effektive ved gærdet. Med en veloplagt og omhyggelig Musa Mahmood 122 not out og fornuftigt støttet af H Rizwan 43 nåede Svanholm 198/2 på de tilladte 25overs.
En score ingen forventede Glostrup ville kunne overtrumfe.
Men Abid Safi ville det anderledes. Næste ene mand var han ved at vende og vinde kampen for Glostrup. En sand slagmaskine, der også forstår at løbe mellem gærderne og positivt opmuntre sine holdkammerater, var en han en spændende oplevelse. Med 120 point, heraf 10 seksere, var der drama til det sidste. Ved 181point fik Svanholm grebet Abid ud, og de sidste Glostrup gærdespillere kunne ikke få sejren sikret. 186 point og 13 point fra sejren, kunne Glostrup bare vente på kampen mellem Svanholm og Ishøj, der skulle afgøre den endelige placering af guld, sølv og bronze.
Svanholm – Ishøj
Igen var Svanholm først ved gærdet, og igen var Musa Mahmood ganske overlegen. Og igen leverede han en flot inning og century nr. 2 på samme dag. En præstation der må siges at være imponerende, og igen med bare 25 overs at producere de mange point i. 101 not out til det unge stortalent ud af en score på 156 inkl 34 ekstra, er det ingen overdrivelse at betegne ham som en enmandshær.
Ishøj gik til opgaven med stor optimisme, og de to brødre Azim og lillebror var en udfordring for Svanholm. Azim der altid giver den i højeste gear, fik hurtige 27 point fra battet. Lillebror fortsatte med fornuftigt spil og holdt Ishøj inde i kampen, og dermed en chance for at guld, sølv og bronze skulle placeres ved hjælp af net run rate. Med 63 not out bidrog han væsentligt til Ishøjs score på 134/3
Dermed blev guldet og Danmarksmesterskabet igen placeret hos Svanholm, sølvet var Glostrups og Ishøj måtte tage til takke med bronze.
”Player of the finals” gik velfortjent til Musa Mahmood fra Svanholm