skip to Main Content

DM vinder i U18 fundet

  • Skrevet af: Alex Olsen
Svanholm U18 Danmarksmestre
U18 KB sølvmedaljer
U18 Bronzemedaljer til Ishøj
U18, Svanholm vinder af DM. Anfører Musa Shaheen Mahmood modtager pokalen.
Saif Ali Alam, U18 "man of the final"

Svanholm genvinder U18 Danmarksmesterskabet.

Søndag den 25 september var 4 hold samlet for at afgøre hvor danmarksmesterskabet skulle placeres.

I den ene semifinale dystede Ishøj mod KB. På begge hold var der spillere, som også er med på deres klubs seniorhold i Elitedivisionen og forskellige DCF landshold. Resultatet var derfor svært at forudse. På dagen viste KB sig mest effektive og henviste Ishøj til en kamp om bronzemedaljerne.

I den anden semifinale var Svanholm storfavorit mod kombiholdet fra Glostrup og Fredensborg. Svanholm levede op til favoritrollen og sendte Glostrup-Fredensborg i bronze kamp mod Ishøj.

Finalen var imødeset med spænding. Begge hold har god bredde, og med en herre senior landsholdsspiller på både KBs og Svanholms hold var der lagt op til en drabelig dyst. Begge profiler svigtede ved gærdet. Musa Mahmood var ude for 9 i Svanholms inning og Lucky Ali bidrog med 17 i KBs inning.

Svanholm indledte med 130 på deres 20 overs. Flotte innings af Mateen Sarwar (36), Hashim Rasul (25) og ikke mindst Saif Ali Alam (39) der stille og roligt bygger fornuftigt op og sikrede Svanholm en god score. Saif blev for sin gærdeindsats i begge sine kampe kåret som “man of finals”

KB fik, efter at Lucky Ali måtte forlade gærdet med 17, aldrig for alvor fat. Mussa Ali kæmpede bravt, (37) men kunne alene mand ikke sikre sejren til KB.

I bronze kampen mellem Ishøj og Glostrup-Fredensborg var Ishøj overbevisende. Med en indledende total på 213 var kampen afgjort. Mansoor Khan (50) og Zayan Shams (50) leverede næsten halvdelen af Ishøjs point.

Modsvaret fra Glostrup-Fredensborg var 78 all out på 14 overs. Ahmad Raza 4 gærde for 16 nedlagde de fleste af gærdespillerne fra Glostrup-Fredensborg.

Resultaterne:

Semifinale 1, Ishøj – KB: Ishøj 143/6 på 20 overs. Mansoor Khan 50*, Zaman Haider Chandhry 32, Humair Ali 25. KB 146/2 på 14 overs. Lucky Ali 52* og Adyaan Hussain 48*

Semifinale 2, Svanholm – Glostrup-Fredensborg: Svanholm 162/3 på 20 overs. Musa Mahmood 50* og Saif Ali Alam 46*. Glostrup 75/7. Isa Javaid 30. Bedste kaster for Svanholm, Hashim Rasul 2 gærder for 15 point.

Bronzekampen, Ishøj – Glostrup-Fredensborg: Ishøj 213/2 på 20 overs. Zayan Shams 50* og Mansoor Khan 50*. Glostrup-Fredensborg 78/7 på 13 over.

Finalen, Svanholm – KB: Svanholm130/4 på 20 overs. Mateen Sarwar 36 og Saif Ali Alam 39*. KB 93/8, Musa Ali 37 og bedste kaster for Svanholm, Musa Mahmood 3/7

Back To Top