skip to Main Content

Herre DM afgjort på regnemaskinen

  • Skrevet af: Peter Power
Der var flere tæt på situationer.....
Zameer Khan c Jonas Henriksen b Mads Henriksen
Keith Dabengwa c Abdul Wahab Hashmi b Mads Henriksen
Yasir Iqbal* lbw b Jonas Henriksen
Aftab Ahmed 4
Engagerede tilskuere ser på......
Amjad Khan slog-sweeper Jonas Hneriksen til 4
Saad Ahmad 6
Saad Ahmad c Mads Henriksen b Hamid Shah
Aftab Ahmed st Abdul Wahab Hashmi b Hamid Shah
Zakria Raja lbw b Mads Henriksen
Shehzad Ahmed 4
Jonas Henriksen 4
Hamid Shah i kendt stil
Jonas Henriksen c Shehzad Ahmed b Aftab Ahmed
Hamid Shah slår Anique Uddin til 6
...og kort efter slår Hamid til 4
Der var mange appeller - her forgæves
Hamid Shah b Anique Uddin
Tæt på eller ?
Amjad Khan overbevist men det var dommeren ikke. Han fik dog en ben-for senere.
Hvorfor greb jeg ikke den?
Svær chance går tabt på grænsen
Her lykkedes det for Amjad - Abdul Wahab Hashmi+ lbw b Amjad Khan
Lidt uenighed om hvem der greb....Lucky Ali c Saad Ahmad b Anique Uddin
Mads Henriksen c Saad Ahmad b Anique Uddin
Atta Ullah slår sejren hjem
DCF formand Umair Butt efter kampen
Kun bronzemedajler
Takketale fra Zishan Shah
Takke tale fra Yasir Iqbal
KB sølvvindere

ELITEDIVISIONEN

Sidste spilledag i Elitedivision så tre kampe blive spillet. Inden dagens kampe var KB ubesejret og behøvede kun at spille uafgjort eller vinde over Svanholm for at vinde mesterskabet. Svanholms chance var at vinde kampen over KB og med et margin stort nok til at indhente KBs NRR koefficient. Hvis Svanholm vandt kunne Skanderborg også have en chance hvis de vandt deres kamp over Herning med en kæmpe margin. Dertil var der en “lokal derby” mellem Ishøj og Albertslund, men den havde ikke betydning fordi der er ingen nedrykning i år.

Så interessen var samlet på Peter Bangs Vej, hvor Svanholm vandt lodtrækningen og valgte at gå i marken. Selv om KBs bane var tæt klippet og frodig, var den langsom især til begge sider. På langs er de ikke særlig stor, men der var ikke særlig mange seksere i dagens kamp. Det viste sig fra starten, at pitchen var en kasters pitch, da bolden seamede meget og at skruekasterne kunne få bolden til at bide og tage ved. Dertil kom en lidt variable opspring. Det betød at gærdespillernes teknik kom på en prøve og flere af spillerne kom til at tage en forkert beslutning, hvad angår valg af slag.

KB kom derfor under pres med det samme fra Svaholms åbningskastere Mads Henriksen og Toqeer Ahmad, hvor især Mads fik bolden til at svinge. Men det var Toqeer som slog først da Saif Ahmad (5) slog en kort bold tilbage til Toqeers hænder. Keith Dabwenga (20) kom ind og tog sig god tid – dvs. han lod mange bolde køre, men hvis bolden lå til det han slog han til. Han slog en sekser og en firer før Mads Henriksen slog til og fik Zameer Khan (2), den anden åbner til at snitte bolde til første slip. Det fik Yasir Iqbal (8) til gærdet og det så ud til at de kunne få et godt partnerskab i gang, men med bare 30 på tavlen fik Mads Henriksen Keith til at snitte en bold, der tydeligvis seamede, til keeperen. Jonas Henriksen tog over fra sin bror og han fik succes, da Yasir Iqbal undlod at spille bolden og den ramte ham på låret ved skinnen. Det vurderede dommeren ville havde ramt gærdet og KB var nu 4 nede for 41 i den 15. over. Det lykkedes nu Aftab Ahmed (22) og Amjad Khan (14) at få lidt stabilitet i spillet. Begge er kendt for de store slag, men i dag var kastningen for tæt og pitchen for svær for at det lykkedes. Alligevel lykkedes det for Amjad at slå Jonas over extra-cover til 4 og overen efter at slog-sweepe Jonas til 4. Han ville gentage kunststykket bolden efter, men den blev kantet og grebet i third-man. Aftab fik følgeskab af Saad Ahmad (7) og Svanholm havde sat Hamid Shah til at kaste og han var absolut billig med fire overs der kostede kun 5 points og et gærde, hvor Saads forsøg på et drive gik kun opad og det var intet problem for Mads i mid-off. Anique Uddin (1) holdt i kun en over før han drivede Hamid, der tog et fiks greb lavt nede ved jorden. Kort efter kortsluttede Aftab, da han valgte en for kort bold fra Hamid til at gå ned ad pitchen og blev stokket ud. Zakria Raja (0) holdt heller ikke længe, da han gik indenom til en lang bold fra Mads Henriksen og var ben-for. Nu havde KB kun 85 for 9 gærder efter 30 overs på tavlen, men så fandt Svanholm det svært med at tage det sidste gærde. Shehzad Ahmed (21) som førerhund sammen med Basit Javed (6*) fik lagt 29 på tavlen før Shehzad blev grebet på long-on grænsen. Tavlen viste 114 og Mads Henriksen sluttede med at tage 3 for 14 på sine 10 overs, hvilket giver et indtryk for hvor svært det var ved gærdet, mens Hamid Shah endte med 3 for 25 på sine 10 overs.

Videohighlights KB

Nu kom regnemaskinen i gang hos de forskellige og det gav det resultat, at hvis Svanholm passerede KB inden den 34 over så ville Svanholms NRR koefficient være bedre end KBs. Det lagde et pres på Svanholms gærdespillere, men holdet fik en god start med Jonas Henriksen (21) og Hamid Shah (36). Det var især Jonas der scorede i starten med 3 firer, men KB fik bolden forbi battet flere gange og et par svære chancer gik tabt. Med 31 på tavlen lykkedes det KB at bryde igennem da Jonas forsøgte at slå Aftab Ahmad ud af banen men snittede bolden til keeperen der dog måtte springe efter bolden. Nu var intensiteten på banen mærkbar og Hamid var nu førerhund, da Musa Mahmood (3) kom til gærdet. KB havde nu sat Anique Uddin til at kaste og han fik bolden til at skrue meget. Han snød Musa med en bold uden for off-pinden og Musa mistede balancen og blev stokket ud. Adnan Akmal (0) har ikke haft heldet med sig på det sidste og i dag var det ingen undtagelse, da han med det samme slog Aftab Ahmed lige ud i point. Zishan Shah (1) kom til og han blev en slags passiv makker mens Hamid lagde points til i form af hurtige enere og toer, men han slog Anique for en fire og en sekser. Zishans forsøg på at lave points på Aftab mislykkedes, da bolden gik kun opad og endte i Zakrias hænder. Mads Henriksen (20) kom til gærdet og man fornemmede at skæbnen lå i hans og Hamids hænder. Mads slog Anique for en sekser men Anique tog hævn ved at kaste en bold, der skruede igennem Hamids forsvar og nu var Svanholm 73 for 5 efter 25 overs. Wahab Hasmi blev Mads nye partner og de skulle skynde sig, men det var svært. Wahab bidrog kun med enere inden han i den 31 over blev fanget ben for af Amjad Khan. Mads var nu tvunget til at slå til og han slog sin anden sekser, mens partner Lucky bidrog med en firer før han blev Aniques tredje offer ved at slå bolden til cover. Mads prøvede nu af nød at slå Anique ud af banen, hvilket mislykkedes grebet af Saad på grænsen. Så gik gassen ud af ballonen, hvad angår mesterskabet, da Saad Munir (2) blev grebet. Det sidste gærdepar Atta Ullah (9*) og Toqeer Ahmad (3*) kæmpede for at Svanholm i det mindste vandt kampen, hvilket lykkedes, da KB bedste våben Anique havde kastet sine overs og endte med at tage 4 for 40 mens Aftab Ahmed tog 3 for 22.

Videohighlights Svanholm

Med sejren lå Svanholm og KB lige med points men KB havde nu en bedre NRR. Nu gjaldt det at se hvad der skete i Herning og kampen var nu ikke forbi. Herning havde sendt Skanderborg til gærdet hvilket Skanderborg var ikke sen til at sige ja tak. Anført af Nikolaj Damgaard (75) startede Skanderborg med lyn og torden, da de vidste en stor sejr var nødvendig. Michael Pedersen (29) og Rizwan Mahmood (30) bidrog men Skanderborg var 150 for 5 efter bare 20 overs. Så kom Kamran Mahmood til og med 12 grænseslag og støtte fra halen nåede Skanderborg 308 i den sidste over og Kamran nåede sin century lige akkurat. Det betød at Skanderborg var nødt til at kaste Herning ud for 71 eller mindre for at blive mester. Det startede godt for Skanderborg, da Oliver Hald tog 2 gærder i den første over og en tredje kort efter. Iyhas Saumy holdt dog stand, men måtte se de næste spillere forlade banen i hast. Efter 28 over stod der 45 for 9 på tavlen og i København så fulgte man slagets gang på mobilen. Herning holdt ud, men Sonny Nørtoft som have afvist 17 bolde endelig blev ramt på benet foran gærdet og dommer Jürg Krüger løftede fingeren med 64 på tavlen var Skanderborg blev Danmarksmestre 2020.

DCF formand Umair Butt var ellers klar til at uddele guldmedajler men det kunne han ikke, da han var på KBs bane. Han kunne kun uddele bronze medaljerne til Svanholm. Guldmedajlerne må vente til næste lørdag når Svanholm er i Skanderborg til T20 kvalifikationskampen. Begge anførere holdt en lille tale og det man bemærkede var at Yasir Iqbar meddelte han ikke vil spille særlig meget næste år.

Der var også den tredje kamp som alle glemmer da betydningen er ikke så stor mellem Ishøj og Albertslund. Ishøj gik først til gærdet og nåede på 50 overs 190 for 8 og det skyldes Akhtar og Akhtar, der med 60 og 30 sikrede et fornuftigt udgangspunkt. Albertslund startede stærkt med Salar Khan (34) og Jamal (53) men efter Salars afgang med 56 på tavlen slog P Kumar til med 4 gærder i rap og det kunne Albertslund ikke overleve på, da Jamal gik som sjette gærde. Albertslund endte med at lave 140 for alle mand.

Team
Matches
Won
Tie
Lost
Point
Score (H)
Score (V)
Overs (H)
Overs (V)
NRR
Skanderborg 1
6
5
0
1
10
1521
810
289,4
290
2.458
KB 1
6
5
0
1
10
1226
650
257,4
279,4
2.434
Svanholm 1
6
5
0
1
10
1299
683
279,4
289,4
2.287
Ishøj 1
6
2
0
4
4
955
1084
300
267,4
-0.866
Herning 1
6
2
0
4
4
778
1312
291,2
275,5
-2.086
Albertslund 1
6
1
0
5
2
774
1265
255,5
274,4
-1.580
Soraner 1
6
1
0
5
2
856
1605
284,4
281,2
-2.698
Back To Top
X