
Det slag gav kattekongetronen
Glostrup holdt traditionen tro fastelavnsstævne for miniputter.
Det skete i søndags i Søndervangsskolen, hvis håndboldhal kan deles op, så der bliver tre baner. De seks hold kunne således spille hele tiden og forlydenderne siger, at der var højt humør og fin stemning.

Man tæller ikke sejre ved et sådant stævne – de eneste, der hyldes er de to kattekonter, der kom fra Køge og Svanholm.
De deltagende klubber var Køge, AB, Albertslund, Glostrup og Svanholm med to hold.


