
Det kneb lidt………(nu med video)
Skanderborgs halvleg video highlight
Ishøjs halvleg video highlight
Det var travlt i Skanderborg i dag. Foruden dagens kamp var der et mega fodboldstævne for de små, så det myldrede med mennesker og biler. Måske en fordel at nogen så på, men også irriterende. Vejret var gråt, men solen kom frem om eftermiddagen og vi slap for regn. Skandberborg, som var uden Frederik Klokker og Michael Pedersen, vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Den nye konstellation af Christian Peck og S Thanikaithasan klarede sig godt og fik 60 på tavlen før Christian faldt til en kikset drive. Det varede ikke længe før hans partner fulgte efter kastet af spinneren Rana. Anders Bulow blev løbet ud i en misforståelse, så det var Carsten Pedersen og Kamran Mahmood, der så løftede holdet til 160. Kamran snittede til keeperen og bror Rizwan havde en af sine daårlige dage. Han spillede bolden i foden, som rullede i gærdet uden at score. Hans dårlige dag fortsatte i marken hvor det kneb med griberne. Prem holdt scoren kørende, mens Morten Kristensen fik et sjældent besøg til gærdet. Skanderborg nåede 232 på deres 50 overs, mens Ranan var bedst for Ishøj med 3 for 30.
Hvis man troede at Ishøj var et nemt bytte, så tog man fejl. Godt nok mistede holdet hurtigt et par gærder, begge grebet i slip, men de næste gærdespillere alle bidrog til at Ishøj gradvis nærmede sig Skanderborgs total. Ishøj havde dog det problem, at de kom hurtigt bagud i scoringshastighed. Ingen turde give sig i kast med at angribe Morten Kristensen, der kastede sine 10 overs for kun 16 points og Ishøj havde svært med at ramme Anders Bülows hurtige korte bolde. Da Akhtar blev kastet ud af Bülow var totalen på 134 og der var 10 overs igen men så trådte Pavan Kumar ind på scenen og han gik med det samme til angreb. Det gik især ud over Kamran Mahmood. Kumar var godt på vej, da dagens diskussionemne skete. Kumar slog bolden til long-on, hvor Chris Rasmussen stod og ventede på den lige foran Ishøjs spillere. Han tabte bolden, men klagede øjeblikkelig over at han blev generet af spillerne bagved. Desværre for Skanderborg var der ingen der appellerede til dommerne med “hvad er der” før bolden blev død, så der ikke blev dømt for forhindret markspil. Heldigvis varede det ikke længe før Kumar blev grebet med en hånd på grænsen af Morten Kristensen. Det var dagens greb hos Skanderborg, hvis markspil i øvrigt var under standard. Ishøj blev dog ved og venstrehåndet Khan havde kun et slag, som han med succes fik konverteret til 2 seksere, men Ishøj manglede 19 points med den sidste over, og da den blev kastet af Anders Bülow kunne Ishøj intet gøre end at miste det sidste gærde på den sidste bold. Anders Bülow endte med 5 for 50, mens Kumar blev topscorer med 47, da Ishøj var ude for 219.
PP